Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Fortællingen kunne slutte her, men det gør den ikke. Bedst som jeg havde sluppet den og sat den fri i stormende kuling, bedst som jeg havde opgivet alle tankerne om at ville noget bestemt, vågner jeg en morgen og opdager en hvid fjer på min dyne. Det er vel nærmest et dun, tænker jeg, uden... Continue Reading →
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Fortællerskens Årshjul har sit afsæt i vintermånederne. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Start den 1. november og skriv din vintersjæl.
I de oktoberdage kommer stormen. Den hyler som en ulv og skubber træer og buske ind mod huset. Grene slår mod ruden i monotone trommeslag. Havet er uroligt, bølgerne vælter mod land og hybenbuskene bøjer sig for vinden. Græsset ser slukøret ud. Vinden vækker mig om natten, jeg ligger vågen i stykke tid og lytter... Continue Reading →
På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser og forløb for både kvinder og mænd med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel. Mine Fortællersken skrivekurser er for kvinder i alle... Continue Reading →
Skrivelyset brænder, jeg har trukket dagens kort. Stille skriver jeg mig ind. Denne gang inden morgenmaden. Lyset tøver, knækker en af nattens strenge, men melodien spiller stadig. De danser på kanten. Mørket og lyset. De venter på et tegn. Jeg har lært om tålmodighed, skriver jeg i min rejsedagbog, men ved ikke helt, hvad det... Continue Reading →
Hvad jeg så i vinkælderen? Jeg troede ikke mine egne øjne og du vil heller ikke tro dine. Men du må tålmodigt vente på afsløringen, den kommer først på de sidste sider af dette manuskript. Et manuskript som afsluttes ved tidspunktet for Samhain, hvor jeg med min kuffert træder ud af døren til Pensionatet og... Continue Reading →
”Skal vi så fejre noget her ved nymåne?” spørger Elva. Vi er samlet til eftermiddagste i køkkenet. Det er normalt Virginias domæne, men hun er taget på weekend hos familien. Maize er i skoven, det er hun næsten altid nu og rygtet siger, at hendes hus tager form og vil stå færdigt med udgangen af... Continue Reading →
Please help me set new loving boundaries, a gentle room of protection Ordene kommer på engelsk, som de nogle gange gør. Sprog flyder sammen. Jeg skriver dem i min rejsedagbog ved Nymåne. Det er lørdag morgen, tidligt, de stærke energier holdt mig vågen den sidste del af natten og jeg lå med min bøn. Efterhånden... Continue Reading →
Jeg har mødt Haren og Hind. Jeg har talt med Cailean. Svarene danser i brisen, men som Haren sagde, er svar sådan et endegyldigt sted, som om alle veje ender her. I ingenting. Mens jeg går det stykke af landevejen på vej mod Pensionatet og drejer af ned af stien til venstre, kan jeg mærke,... Continue Reading →
På vej tilbage fra Caileans hus møder jeg haren. Den dukker op på engen i det tykke græs, siddende i en solstråle. Når hun rejser sig på bagbenene, har hun 360 graders syn og kan både se og mærke, hvad der nærmer sig. Hun føler sig frem og ved instinktivt, at det ikke kun er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 