Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Vi sidder lidt ved køkkenbordet i tavshed, blødt lys og glæde. Det er en stille glæde, en slags resignation og jeg ved, hvad jeg skal bede Cailean om hjælp til. Mine ben førte mig hertil. Jeg lod mig fragte. ”Hvad har du på hjerte?” siger han så med mild stemme, den gode Cailean. ”Lidt for... Continue Reading →
Det er som om mine ben nægter at gå hurtigt. De føles tunge og beslutsomme på en og samme tid. Selvom jeg havde planlagt en rask tur gennem klitterne og ud til havet, fragter de mig en helt anden vej. Vi drejer mod højre og går ud af stien og op til landevejen, mine ben... Continue Reading →
Som oktober bliver ældre, mærker jeg en lettelse over at vide, at en cyklus snart er forbi. Men det er afgørende at jeg ærer de sidste dage og uger. Nu mere end nogensinde er det essentielt, at jeg går langsomt og at slutningen bliver ligeså magisk som den nye begyndelse. Magisk, spørger du, hvad betyder... Continue Reading →
Hazel October er her, men hun er forbavsende stille. Den mest rolige månedslærer af dem alle. Er det hendes natur eller er det oktober? Vægten, der formår at balance sin energi og ærer det indre kald. Det første rigtige efterår, som slår sig løs. Som sig selv. Blade falder, vinden får fat og rusker træerne,... Continue Reading →
Der er en fortælling mellem granerne i kanten af skoven. Den danser i lysstrålerne, som finder vej. Mellem stammer og knirkende grene for vinden er stor i dag. Nedfaldne blade ligger strøet som konfetti, et tæppe af forfald viser vej til det sted, hvor jeg kan skabe forbindelse til fortællingens kraft. Hun er landet på... Continue Reading →
September slutter dér hvor oktober begynder. Ved midnat skifter de plads. Clodagh forsvinder i efterårsvinden og mørket omslutter hende. Månen er fuld sådan næsten da, for mørket har spist et par bidder af det, der var hendes runde ansigt. Hun ser stadig smuk ud, som hun hænger over havet og sætter sølvspor på sin vej.... Continue Reading →
I dagene efter Efterårsjævndøgn er jeg stille. Både tidspunktet og min forkølelse kalder mig indad og jeg går så langsomt, som jeg overhovedet kan. Samtidig giver jeg slip på tanken om strandhuset og om, at jeg skal gøre mere for at få det til at ske. Hvis det ikke er min vej, så lukkes en... Continue Reading →
Jeg er sikker på, at og Clodagh har arrangeret et aktivt Efterårsjævndøgn og at hun ved morgenbordet vil redegøre for dagens program. Tanken gør mig træt. Jeg er ved at komme mig over min forkølelse og føler mig træt og eftertænksom. På den gode måde. Men selvom jeg har det bedre efter min forkølelsesinfluenza, er... Continue Reading →
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft. Holdstart 1. oktober.
Nu sker der noget i naturen. Måske er det efteråret, som spejles i mig og forkølelsen er et tegn på, at kroppen sætter noget fri. Det sker altid bagefter, når noget er forbi. Den forsinkelse kan være svær at forstå, men den har perfekt timing. Næste morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 