Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Dagene går og november bliver ældre. Lyset forsvinder tidligt, tusmørket sniger sig rundt i Fjordbys gader og der er lys i Peregrinas Café. I det store vindue ud mod gaden bor en lyskæde i nedfaldne blade. Midt i vinduet ligger en enkel bog med brunt lædercover og ovenpå ligger en fyldepen. De sædvanlige lamper er... Continue Reading →
Bøgerne er arrangeret på bordet blandt nedfaldne blade. Vi bruger ikke tid på at nærstudere titlerne, men vi lytter til følelsen af, at de ligger præcis, hvor de skal. At det er de perfekte bøger til bordet på Peregrinas Café. Selvfølgelig er jeg nysgerrig, jeg har lyst til at kaste mig over de bøger, som... Continue Reading →
Det er morgen. Det er mørkt. En del af mig sover endnu og døsigheden danser. På dynen, i rummet, hvor vi sover, Fleur og jeg. Men da jeg søvnigt løfter på gardinet og rejser mig lidt, så jeg kan kigge ud, ser jeg himlen rødme bag træerne. Daggry. Det strækker sig dovent og, bilder jeg... Continue Reading →
Fortællerskens Hemmelighed - Intuitivt Skrivekursus for kvinder - Holdstart 15. januar 2026 - Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri
”Vi ærer november og det afspejles på Peregrinas Café” siger Caoilinn over cappuccino og en bladbagel. Det er søndag og vi åbner om en time. Fleur er med, hun logrer under bordet og slikker de krummer i sig, som finder hendes vej. I baglokalet har Caoilinn tændt stearinlys, vi har siddet her en stund og... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul - Cyklisk skriveforløb - Nye deltagere starter den 1. december 2025 - sidste måned med jubilæumsrabat
Skriv intuitivt - Kurser 25/26 -Læs mere om mine intuitive skrivekurser for kvinder med skrivelængsel
Åh at være vinter, skrev jeg i min rejsedagbog, med ved jeg egentlig helt, hvad det vil sige? I mine tanker jonglerer jeg med gøremål og måder, jeg kan ære min intention på. Hvordan jeg kan kombinere mit job på Peregrinas Café med det dybe kald fra mine rødder, det indre, jordiske, den sorte muld.... Continue Reading →
Jeg har savnet mig selv, den del af mig, der har brug for efterår og vinter. Hende, som er dybt forankret i det keltiske årshjul og som har vished om, at dette tidspunkt (Samhain) er en hellig afslutning og en ny begyndelse. Det føles helt naturligt. Tre hvide traner viste sig for mig, da vi... Continue Reading →
Når det er for tidligt at sætte ord på, men når sjælen ved. Når to sjæle ser på hinanden og forstår uden at forcere og forsøge at italesætte det, der blot er en gnist, en glød. Sådan er det for Caoilinn og mig i det øjeblik, hvor hun husker os på, at vi kan støtte... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 