Disciplin hvisker Kamille

Det sker pรฅ det tidspunkt, at jeg vรฅgner op i sommeren. Selvom vejret er tvivlsomt og vinden kold, hรธrer jeg hendes stemme. Vi er ude og gรฅ morgentur, Fleur og jeg og noget bringer os rundt op huset, op af stien og ud pรฅ landevejen. Der stรฅr hun med sine venner, gule ansigter med hvidt... Continue Reading →

Duft af kamille

Da jeg vรฅgner, dukker en tanke straks op. En tanke, der mere er som tale. Som om nogen siger til mig: I dag gรธr du noget andet. Du gรฅr en anden vej. Jeg havde tรฆnkt mig at gรฅ til havet og morgenbade som altid, men jeg lytter til stemmen. Den er tydelig og klar. Tรธvende... Continue Reading →

Min magiske familie

"Hvad hvis det eneste, du skal gรธre nu er at acceptere dig selv fuldt og helt? Tillade hver eneste fรธlelse at blive fรธlt og passere, at mรฆrke og tillade med kรฆrlighed og medfรธlelse? Som Vanddragen sagde til dig forleden dag i Sverige: Sรฅ simpelt og dog det svรฆreste i verden." Det er Ravnen som er... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑