Imbolc Blessings

Skovbund sol

Velkommen februar. Nu er det tid for Imbolc og i morgen (2.2) fejrer vi Imbolc og det tiltagende lys ved en lys- eller fakkelfest og vækker lysets ånd midt i midvinteren.

Jeg vil være at finde her i min skrivestue i selskab med 6 kvinder, der på denne særlige dag har sluttet cirkel og deltager i den intuitive skriveworkshop i anledning af Imbolc. Her skriver vi os ind og tager imod de fortællinger, der dukker op. Vi læser højt vi lytter og vi fejrer lyset og de små spirer i os selv.

Ildfest og spirende forårslængsel

For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang.

Ved Imbolc holdt man ildfest for Brigid, den keltiske gudinde for poesi, smedekunst og healing. En af intentionerne med lysfesten var at vække lysets ånd midt i den mørke vinter (midvinter).

Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning efterhånden som solens varme og lyset vender tilbage. Og hvis vi ønsker, kan vi forankre os i den energi, som vi også er en del af og bevidst spørge os selv om potentialet, spirene og det, vi ønsker, skal vokse i den nye cyklus.

Vi mærker vores intention og sætter en indre bevægelse i gang

For det, vi har fokus på, vil vokse. Vi mærker vores intention, hvad har vi lyst til at sætte i bevægelse og begynde? Her giver vi altså bevidst liv til vores intentioner om forandring, især de forandringer, som skubber os frem og transformerer os indefra.

Det er et kraftfuldt tidspunkt at ændre gamle vaner på og skrive nye historier og fortællinger.

Lyt dybt til din livssang og gør dig klar til at spire

Nu er det tid til indre forberedelse af de forandringer, som skal komme. Plant dine ideer og lad dem udvikle sig. Bring dine visioner og indre erkendelser ud gennem ordene, brug poesi, sang og kunst.

Det er meget intuitiv energi til rådighed lige nu, så lyt dybt og inderligt til din indre livssang og lad den smelte sammen med de nye kræfter, der kommer med det snarlige forår.

Kunst, poesi og små spirer

Imbolc er et tidspunkt at fejre, et gunstigt tidspunkt for kunst og poesi og for at pusle med de subtile spirer, der rører på sig. Det kan vi gøre på mange måder og selvfølgelig også gennem ordene.

Skrivelyst og længsel?

Har du skrivelyst og længsel? Så er Imbolc det perfekte tidspunkt at starte eller genstarte din skriveproces på. Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu, men hvorfor ikke alliere dig med årstiden og den særlige energi, der er til rådighed til lige?

Imbolc rabat – FORÅRSCIRKLEN

Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er FORÅRSCIRKLEN, som starter den 1. marts. Ravnerabatten udløb i går den 31.januar, men i anledning af Imbolc har jeg lyst til at forlænge den weekenden over.

Du opnår altså ravnerabat og sparer 110,- kr på deltagergebyret, hvis hvis du tilmelder dig FORÅRSCIRKLEN senest søndag den 4. februar. 

Du tilmelder dig ved at skrive en mail med overskriften ”Forårscirklen, Imbolc rabat” til skrivehuset@gmail.com. Din tilmelding skal være mig i hænde senest på søndag den 4.2.

Nogle gange ved man bare, at det er tid. Så kan det ikke udsættes længere.

Imbolc Blessings. Glædelig Imbolc.

Lad lyset vokse.

Kærlig hilsen
Lene

forarscirklen

Forårscirklen. Et online-skrivegruppeforløb for sjæl og hjerte.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Start den 1. marts 2018

Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Forårscirklen er forankret i foråret fra de første spæde tegn på nyt liv fra begyndelsen af marts og til naturen står i fuldt flor i slutningen af maj.

Forankring i forårets energi gennem ord og fortællinger

I de 3 måneder, forløbet varer, vil du gennem ord og skriverier forankre dig i forårets energi. Skriveøvelser og afsæt tager udgangspunkt i hver måneds kvalitet og vil give dig en god fornemmelse af den kreative proces.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Ravnerabat ved tilmelding senest den 4. februar

Du opnår ravnerabat og sparer DKK 110,- på deltagergebyret ved tilmelding senest den 4. februar. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Se invitation og detaljer i linket her.

Imbolc, at night I dream of Spring
– Lene Frandsen – 

Så vi husker

footprints-snow

Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer som kontrast til det hvide landskab. Sne. Midvinter. Langsomt rejser vi videre fra tidspunktet ved Imbolc, følger rytmen, dansen og resten af vejen gennem vinter mod forår.

Jeg skænker te, en gylden, blød og helt vidunderlig jasminte, som jeg fik af en ven. Hvilken gave, røgen stiger til vejrs, duften baner sig vej til mine næsebor og jeg smiler uvilkårligt. To harer løber forbi gennem sneen udenfor hegnet. Træerne bevæger sig lydløst i vinden, landskabet er stille. Det er stadig vinter, men noget er sket.

Halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn

Ved Imbolc er vi halvvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn. Og selvom tidspunktet ifølge kalenderen nu er passeret, skyller bølger af det, der var og blev os skænket, stadig op på stranden. Jeg samler det op og betragter det, der som glitrende muslingeskaller ligger køligt i min hånd. Rører, berører, jeg dufter til lyden af visdom og drikker af teen. Jasmin. Skænket fra en grøn kande, der til forveksling ligner Aladdins lampe.

te-med-jasmin

Teen, der får mig til at huske

Og der er noget fortryllende over ritualet, farven og duften fra den blide te. Den får mig til at huske. Noget, som ligger på tungen og som er ved lige ved at være klar. Til at blive skrevet, til at blive sagt. Der er en fortælling i den te. I røgen, som stiger til vejrs og danner cirkler. En fortælling i det kølige skær fra sneen og de grå skyer, lyset, som virkelig er blevet skarpere og mere markant. Dagene vokser nu. Rejsen går mod Forårsjævndøgn.

Story is the songline of a person’s life.
We need to sing it and we need to hear the singing.
Story told, story heard, story written, story read
create the web of life in words.
– Christina Baldwin –

I anledning af Imbolc

Og den dag kom, da jeg skulle holde intuitive skriveworkshop i anledning af Imbolc. Du har sandsynligvis læst lidt om forberedelserne, hvis du følger med på bloggen her og hvordan jeg skrev mig ind i programmet. Lyttede til ravn, lyttede til vinden og fulgte de subtile spor i sneen mod det, der var til os.

Hvid, rød og grøn

Skriveøvelserne opstod, jeg fik programmet gjort klar og begyndte så at sætte rummet. Brigids lys, et hvidt, et rødt og et grønt. Hvidt for sneen, rødt for solen, livets blod og jorden som langsomt vågner fra sin vinterdvale. Og grøn for den kåbe, som Brigid bærer og for de spirer, der nu rumsterer under jorden, under sneen og allerede har manifesteret sig som vintergæk og erantis, selvom de er dækket af sne lige nu. Blomsterløg. Hyacinter. Krokus. Og masser af små fyrfadslys i cirkler til fejring af Imbolc.

Sneen faldt. Jeg lod den falde.

Og dagen oprandt. Det er stadig vinter, havde jeg sagt og det skal jeg da lige lov for, at det var. Det sneede og efterhånden blev vejene dækket. Men jeg stod op og vidste, at den intuitive skriveworkshop ville blive gennemført, for det havde jeg jo for længst set og fået fortalt. Måske husker du ravnen tilbage i efteråret og fortællingen om, hvordan det sjældent betaler sig at hugge en hæl og klippe en tå? Det gjorde jeg ikke i onsdags, jeg gik ikke i dialog med bekymringen. Tværtimod følte jeg mig ganske rolig. Sneen faldt. Jeg lod den falde. Jeg gjorde rummet klar,  gjorde mig selv klar og da det var tid, begyndte kvinderne at ankomme. Gennem sneen fandt de vej fra vest, nord, øst og syd og snart sad vi i min skrivestue i skæret fra stearinlys og til lyd af stille sne. Vi var klar til en skrivedag for sjælen, en skriveworkshop i anledning af Imbolc.

Vi fejrer lysets tilbagevenden

Imbolc er en ildfestival, vi fejrer lysets tilbagevenden og at dagene nu for alvor bliver længere. Imbolc betyder egentlig ”in the belly” (i maven) og det er meget sigende, for det er de subtile spirer, vi mærker i tidsrummet omkring Imbolc. Potentialet. Undfangelsen er sket, maven begynder at vokse. Det er ikke endnu, det er stadig vinter, men noget er undervejs. Vi kommer med vinteren i os, vi er stadig vinter, men vi er også bærere af det forår, som skal komme. Trætte, vinterslidte, frysende måske, men ikke desto mindre. Imbolc er en sang om forårets kommen, en fejring af de små spirer, alt det, som er undervejs men endnu ikke formgivet.

Det magiske rum i skrivestuen

Vi skrev, foldede ud, lyttede til os selv og hinanden uden at dømme. Intens lytning uden andre formål end at høre og fornemme. Det er essentielt på de intuitive skriveworkshop og i de rum, jeg skaber. Vi er hverken dommere eller bødler. Vi leder ikke efter ting at kritisere, rose eller rise. Vi lytter. Vi er med det, der er og vi tager imod. Det giver en helt anden grundtone og når den først er slået an og rummet er sat i tillid, kærlighed og med de hensigter, vi hver især bærer i hjertet, kan fortællinger lande, berige og berøre os.

Mens sneen faldt og lysene blafrede skrev kvinderne sig ind i energien omkring Imbolc, de skrev om februar og skabte døre og åbninger, som ikke fandtes før. De læste højt og de lyttede til hinanden og alt det, der efterhånden fyldte rummet som en dyb og forunderlig vished. De skrev, fordi det ikke kan være anderledes, når vi først er mødt op og åbningen er skabt.

Vi husker gennem poesi og fortællingens kraft

Gennem et af skriveafsættene hilste de også på den keltiske gudinde Brigid, hende med lysene, det hvide, det røde og det grønne. Hun er den keltiske gudinde for poesi, smedekunst (ild) og healing. Imbolc er hendes tidspunkt og det er ofte hende, man fejrer og gerne gennem sang, poesi og fortællinger. Hendes sprog er poetisk, og i de keltiske lande så man poesi som kanaliseret, nedarvet hukommelse. Vi husker gennem poesi. Og engang var poesi ligeså hellig og værdsat som aspekter af clairvoyance, vision og spådomsevne. Engang.

Vi huskede

Og måske var det i virkeligheden det, vi gjorde i onsdags? Vi huskede. Vi huskede, hvem vi egentlig er, vi mærkede os selv og hinanden som skrivende, fortællende kvinder i et helt nyt lys. Fortællinger landede, de byggede bro og skabte nye åbninger.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will?
It is stories women need.
Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.”
-Sue Monk Kidd-

Vi skriver i livet, processen er nøglen

Jamen, jeg er jo slet ikke skriveblokeret, sagde en af kvinderne, som egentlig havde troet, at hun var det. Jeg skriver jo. Jeg danser. Og det skal jeg da lige love for, at hun gjorde. Vi dansede alle sammen og vi var med det, der var. For vi skriver i livet, det er meget vigtigt at huske på. Uanset hvad det handler om og hvad, der står i vejen, så er det altid vejen. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, ordene er vores tryllestav, men vi lægger ikke livet bag os. Vi skriver i livet. Vi går på skrivende opdagelse i det, der er. Os selv, tidspunktet, årstiden, energien og vi skriverejser som udgangspunkt med nysgerrighed, undren og kærlighed til os selv, hinanden og processen. Processen er nøglen.

Sårbar og kraftfuld historiemedicin

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, der kommer det, der skal. Latter, tårer og alle mulige og umulige følelser. Frygt. Modstand. Og selvom det er et sårbart anliggende, så møder vi det og skriver os igennem. Så godt, vi nu kan. Vi skriver det, beskriver det og giver det ord at ånde igennem. Samtidig lader vi kreativiteten risle igennem os og måske uden at være bevidste om det, giver vi os selv en lille dosis historiemedicin. Lidt har altid ret. Mere kommer senere. For vi begynder at huske.

Lykke, som deltog på skriveworkshoppen i onsdag har givet sin oplevelse følgende ord med på vejen:

Imbolc, midvinter, var overskriften. Og lige netop i dag, med næsten 2 timers køretid hver vej til Ringsted, sneede det. Selvfølgelig. Men intentionen var sat og alle deltagere, også de to fra Jylland nåede rettidigt frem så vi kunne gå i gang med de opgaver som Lene havde glædet sig til at byde os på.

Sikke en god oplevelse. I min hensigtserklæring for dagen havde jeg bl.a. skrevet at jeg “i dag vil sætte kursen for nye berigende, frugtbare og kærlige eventyr for mig og andre i året og årene der kommer”. Igennem dagens opgaver med skriveafsæt og fortællinger kan jeg nu levende se for mig hvordan. Det er som om mit sjælespejl er blevet pudset i dag, så det lyser helt klart. Nu vil jeg med bevidsthedens klare lys være i stand til at manifestere de næste skridt på mit livs rejse.

Bedst af alt var det at mødes i cirklen af fortællende, levende og oprigtige kvinder og dele det vi hver især havde på hjerte.

Igennem de skrevne ord, som vi læste op og delte med hinanden oplevede jeg også den store gave at kunne lytte uden dom og hvilken nydelse det var !

Intentionen var sat. Vi skulle bare møde op som dem vi var og skrive. Det gjorde vi og det bliver vi alle sammen ved med, er jeg sikker på.

At få lejlighed dele mit helt eget udtryk, og egne fortællinger, at blive lyttet til og bevidnet på så sårbare dele af mig var en uvurderlig oplevelse, som jeg for altid vil gemme og tage med mig videre i livet.

Tak for i dag Lene og tak til alle kvinder der formår at skabe rum for at vi kan dele livets fortællinger med hinanden.  Fortællingens kraft og magi kan meget mere end man kan forestille sig.
– Lykke Pia Jespersen –

Lunken te og tid

Tidspunktet for Imbolc er ved at være passeret, men jeg dvæler lidt ved Brigids lys, mens sneen falder. Drikker af teen i det grønne krus med kruseduller, cirkler og snoninger, som minder mig om, hvem jeg er. Teen er lunken nu, men den gør stadig godt. Smag af jasmin, og en duft af kærlighed. Til ord og fortællinger og til det arbejde, jeg har dedikeret resten af mit liv til. Taknemmelighed. For at få lov til at skabe og holde magiske rum, hvor kvinder kan mødes, skrive, læse højt og folde ud. Det, der banker som et hjerte bag skrivelængslen og som aldrig lader os i fred, før vi møder op og skrivelytter. Så vi husker. Så vi ved.

There is a creative spirit in you desiring to be free
and you may well get out of its way
for it will give you no peace until you do”
– Mary Caroline Richards –

Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer som kontrast til det hvide landskab derude. Sne. Midvinter. Forsigtigt rejser vi videre fra tidspunktet ved Imbolc, følger rytmen, dansen og resten af vejen gennem vinter mod forår.

Jeg skænker te, en gylden, blød og helt vidunderlig jasminte, som jeg fik af en ven. Hvilken gave, røgen stiger til vejrs, duften baner sig vej til mine næsebor og jeg smiler uvilkårligt. To harer løber forbi gennem sneen udenfor hegnet. Træerne bevæger sig lydløst i vinden, landskabet er stille. Det er stadig vinter, men noget er sket. Det er sket før og det vil ske igen.

intuitiv-skriveworkshop2017

Vil du med på intuitiv skriveworkshop?

Den næste intuitive skriveworkshop finder sted lørdag den 29. april kl. 10. Her forankrer vi os i tidspunktet for Beltain, det tidspunkt, hvor foråret brister og maj står i fuld flor. Sommeren er på vej. Invitationen opstår i løbet af den kommende tid, den er ikke helt klar endnu, men hvis du vil med på denne særlige skrivedag, er du hjertelig velkommen til at reservere din plads allerede nu. Der er nemlig kun 6 pladser i min skrivestue, en perfekt cirkel på netop denne type skrivedag.

Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, hvis du kan mærke, at det skal være sådan. Du kan læse lidt mere om de intuitive skriveworkshops her, som fremover alle vil være forankret i et særligt tidspunkt på årshjulet.

Forårscirklen – vi starter den 1. marts

forarscirklen

Men du behøver ikke at vente helt til slutningen af april, hvis du kan mærke skrivelængslen kalde.

Skrivelængslen. Den har været dér så længe, du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rasler og rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

– Lene Frandsen –

Forårscirklen starter den 1. marts

Online Skrivegruppeforløbet Forårscirklen starter den 1. marts og varer i 3 måneder. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Du lærer at skabe rum, at formulere din intention og forankre dig i årstiden og den naturlige cyklus. Det giver blandt andet større indre ro og glæde og kan også lindre stress og angst.

I de 3 måneder, forløbet varer, vil du gennem ord og skriverier forankre dig i forårets energi. Skriveøvelser og afsæt tager udgangspunkt i hver måneds kvalitet og vil give dig en god fornemmelse af den kreative proces.

Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Du har helt dine egne fortællinger og måde at skrive dem på. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive.

For kvinder med skrivelyst og længsel. Så vi husker. Så vi ved.

Alle skriveforløb og skrivecirkler er for kvinder med skrivelyst og længsel. Og som Lykke beskriver det i sin anmeldelse af den intuitive skriveworkshop i onsdags:

Fortællingens kraft og magi kan meget mere end man kan forestille sig.

Kærlig hilsen
Lene

Lysfest og poesi

Det er Brigids dag. Imbolc. Kyndelmisse. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren.

Forsigtigt, du skal ikke vågne helt, bare lidt. Misse med øjnene mod lyset, se, det er ikke særligt skarpt i dag. Strække dig lidt, mærke at du lever. At det snart er tid. Snart, men det er ikke endnu og alligevel mærker du, at noget er sket, da du søvndrukken forlader dit vinterleje for en stund og trækker gardinet til side. En sprække, et lys og en himmel dækket af skyer. Dansende træer, hviskende vind og toner af lydløs vished om, at der virkelig er noget at fejre.

Vi tænder lys

Vi tænder lys. Fyrfadslys i de små keramikskåle fra Gotland, den blå og den grønne. Og skrivelyset, naturligvis, se skæret danser i stenenes overflade. Og kaffen i kruset, en duft af noget, som gør dig godt, en hvisken fra sjælen om, at man på Brigids dag selvfølgelig hengiver sig til ord og skriverier. Poesi. For du har jo skrivelængsel, ikke sandt? Åh jo, jeg havde andre planer, tankerne havde travlt med at planlægge og komplicere, men som jeg følger de små øjeblikke ind i dagen, sker det hele af sig selv. Det, der er til mig, finder vej.

Hun tænder lysene, laver kaffe og åbner det dokument, som skal være landingsplads for ordene. Uden tøven, hun har lært ikke at lytte til tankerne og i øvrigt er de blevet forbavsende stille nu. Hun følger den rytme, som hun nu er i stand til at høre, en sang så subtil, at man virkelig må have en intention om at være modtagelig og stille nok.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

En intention om at lytte

Hvad er der mon til mig af fortællinger på denne særlige dag? spørger jeg og skriver ordene, så hun kan se dem. Jeg nipper til kaffen og stirrer lidt ind i flammen fra skrivelyset. Svaret kommer, når jeg skriver, det ved jeg, så jeg lader mine fingre danse hen over tastaturet. Trækker vejret dybt, jeg er ankommet, men ser hun mig mon? Ved hun, at jeg er her? Og hvem er hun overhovedet? Jeg bliver mere stille, mine fingre holder pause og ordene venter. Lytte, bare sidde her og se lyset flakke, dagen er i gang og jeg er mødt op for at gøre netop det. Lytte, så jeg kan skrive. Lytte, så jeg kan høre, hvad min stille stemme siger og hvad der gemmer sig bag længslen.

Noget står i vejen

Når kvinderne i skrivecirklerne møder op og begynder at skrive, sker det ofte, at de støder på et velkendt dilemma:

Vi vil så gerne skrive noget bestemt på en bestemt måde, men når vi så sidder dér foran papiret eller skærmen, står noget ligesom i vejen. Tankerne siger måske, at det er fordi du ikke kan skrive, at du er ikke fortæller og ikke duer til at skrive historier. Skriv hellere noget fra det rigtige liv ELLER gør noget helt andet. Gå væk, ud, forsvind. Giv op.

Og sådan kan de blive ved, tankerne, for uanset hvordan monologen lyder, så er det en kamp som foregår i sindet og som er fedtet ind i forestillinger om, hvad vi kan og ikke kan. Gamle historier om begrænsninger. Og det indre censor elsker den slags!

Vi skriver i livet

Så gentager jeg mig selv og siger: Vi skriver i livet! Det handler ikke om at lægge det væk, som er. For livet kommer altid i vejen, uanset hvad det handler om. Og det, der står i vejen er vejen. Derfor skriver vi i livet og tager udgangspunkt i det, der er. Og vi kommer i vejen. Vi spænder ben for os selv og laver alle mulige krumspring. Det er helt normalt, men det er frygtindgydende, når vi virkelig får øje på det.

Sæt ord på

Og hvad gør man så? Man møder op igen med intention i hjertet og skriver det, der er. Giver ord til sorgen, frustrationen og skriver sig igennem den tåge af modstand, som har lagt sig over det indre landskab. Lytter til det, som gerne vil skrives, også det, der rummer sorg og frustration. Vi er med det hele og vi skriver det hele. Vi sætter ord på og sætter fri.

Vi skaber rum for hverdagspoesi

“Keep some room in your heart for the unimaginable”, siger Mary Oliver og jeg stemmer i. Skab lidt plads til dig selv, din skrivelængsel og lad der være et rum i dit liv, hvor du møder op og lytter til det, dit hjerte synger om. Skriv om det. Det, der rører sig. Giv det ord og vær gennem dit fremmøde, din lytning og det, du skriver, med til at skabe rum for at healing, lys og nye historier kan finde vej. Skriv det, du er ude af stand til at sige. Fortæl det til dig selv og papiret. Fortæl det til dit hjerte.

Poesien viser sig ofte i de ting, man ikke troede, var vigtige.
– M.C. Richards –

Og hvad er der så med den poesi

Engang for længe siden, i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det. Og nu påstår jeg ikke, at poesi er en form for klarsyn eller spådom, men én ting vil jeg sige dig: Det gør så godt at give sjælen lov til at digte. Og digte betyder ikke nødvendigvis at finde på, selvom vi så gerne vil have, at det skal forholde sig sådan. At vi er de aktive, udfarende og dem, som med spidsede blyanter og albuer henter ind. Når jeg skriver og poesien flyder, så er det ikke en anstrengelse at få det til at ske. Tværtimod. Så snart jeg ifører mig den attitude, forsvinder følelsen af poesi som dug for solen.

Gør dig modtagelig for poesien

Poesi er noget, man lader komme og gør sig modtagelig for. En slags hukommelse fra sjæl og hjerte, jo her er jeg faktisk enig med de gamle keltere. Når vi skriver og lader komme, møder op og kontinuerligt har en intention om at blive mere opmærksomme og lydhøre, når vi ønsker at give den indre stemme tid og råderum, så begynder der at ske noget.

Den stille stemme bliver mere tydelig og med lidt øvelse, disciplin og tålmodighed bliver vi mere lydhøre og sensitive overfor det, der ikke råber så højt. Gennem ordene og det, vi sætter i gang med vores fremmøde. Og så begynder vi at huske.

february-light_imbolc

Vi fejrer lyset og vækker vores indre forår

Nu er det tidspunkt på året, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker vores indre forår. Vi betragter de små spirer, vi mærker dem og vander dem, men vi beder dem ikke om at vokse hurtigt og blive klar i en fart. Vi tænder lys for potentialet, gnisten og håbet, det, der gør os godt. De subtile forandringer, det, der er undervejs, men som endnu ikke er formgivet. Men vi kaster ikke vinterens kåbe af os, det er for tidligt, vi kommer bare til at fryse, for vinteren er på ingen måde forbi, men vi er her for at danse lidt i lyset og varme os ved ilden.

Kom ud og dans lidt i lyset

Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at spire og vokse frem af jorden, vi er inviteret. Men det er en subtil invitation og noget, vi er nødt til at erfare og sige ja til fra et sted dybt i os. En invitation fra sjælen.

Vågn op, kom se, noget er sket, mens du sov. Kom ud og dans lidt i lyset.

There is a creative spirit in you desiring to be free
and you may well get out of its way
for it will give you no peace until you do
– Mary Caroline Richards –


forarscirklen

Den kommende skrivecirkel, Forårscirklen, er dedikeret til det magiske tidspunkt på året, hvor alting vågner på ny. Det er forårets energi og lyset, som vi skriver os ind i, når vi den 1. marts begiver os ud på en skrivende rejse.

Her får du mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og udnytte forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Når sjælen længes

For måske er det skrivelængslen, du mærker, når du stirrer ind i stearinlysets flamme og dagdrømmer lidt? Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Når vi lærer at holde øje med os selv i processen, sker der noget

Jeg holder et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. I skrivecirklerne lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture.

For når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en del af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi til tider kan føle os.

For kvinder med skrivelyst og længsel

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Du kan også være med uanset alder og skrivende forudsætninger. Det er aldrig for sent at møde op og lytte til sin skrivelængsel. Du får masser af inspiration og ideer til, hvordan du kan komme i gang med at skrive og samtidig hengive dig til den naturlige cyklus med øget ro og glæde til følge.

Og eftersom Forårscirklen er et online forløb er det fuldstændig ligegyldigt, hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Er du kvinde og har du skrivelængsel, så er Forårscirklen ganske sikkert noget for dig.

Læs mere om FORÅRSCIRKLEN i linket her og kom, hvis du kan mærke at det kalder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Hvis du vil læse lidt mere om, hvad andre siger om at være med i en skrivecirkel eller andre skriveforløb her hos mig, så klikker du her.

Glædelig lysfest.

Kærlig hilsen
Lene