Velkommen februar. Nu er det tid for Imbolc og i morgen (2.2) fejrer vi Imbolc og det tiltagende lys ved en lys- eller fakkelfest og vækker lysets ånd midt i midvinteren.
Jeg vil være at finde her i min skrivestue i selskab med 6 kvinder, der på denne særlige dag har sluttet cirkel og deltager i den intuitive skriveworkshop i anledning af Imbolc. Her skriver vi os ind og tager imod de fortællinger, der dukker op. Vi læser højt vi lytter og vi fejrer lyset og de små spirer i os selv.
Ildfest og spirende forårslængsel
For de gamle keltere var Imbolc den tid på året, hvor nyt liv opstår. Træer og planter begynder at vokse, vinteren møder foråret for første gang.
Ved Imbolc holdt man ildfest for Brigid, den keltiske gudinde for poesi, smedekunst og healing. En af intentionerne med lysfesten var at vække lysets ånd midt i den mørke vinter (midvinter).
Ved Imbolc fejrer vi jordens genopvågning efterhånden som solens varme og lyset vender tilbage. Og hvis vi ønsker, kan vi forankre os i den energi, som vi også er en del af og bevidst spørge os selv om potentialet, spirene og det, vi ønsker, skal vokse i den nye cyklus.
Vi mærker vores intention og sætter en indre bevægelse i gang
For det, vi har fokus på, vil vokse. Vi mærker vores intention, hvad har vi lyst til at sætte i bevægelse og begynde? Her giver vi altså bevidst liv til vores intentioner om forandring, især de forandringer, som skubber os frem og transformerer os indefra.
Det er et kraftfuldt tidspunkt at ændre gamle vaner på og skrive nye historier og fortællinger.
Lyt dybt til din livssang og gør dig klar til at spire
Nu er det tid til indre forberedelse af de forandringer, som skal komme. Plant dine ideer og lad dem udvikle sig. Bring dine visioner og indre erkendelser ud gennem ordene, brug poesi, sang og kunst.
Det er meget intuitiv energi til rådighed lige nu, så lyt dybt og inderligt til din indre livssang og lad den smelte sammen med de nye kræfter, der kommer med det snarlige forår.
Kunst, poesi og små spirer
Imbolc er et tidspunkt at fejre, et gunstigt tidspunkt for kunst og poesi og for at pusle med de subtile spirer, der rører på sig. Det kan vi gøre på mange måder og selvfølgelig også gennem ordene.
Skrivelyst og længsel?
Har du skrivelyst og længsel? Så er Imbolc det perfekte tidspunkt at starte eller genstarte din skriveproces på. Der findes aldrig et bedre tidspunkt end nu, men hvorfor ikke alliere dig med årstiden og den særlige energi, der er til rådighed til lige?
Imbolc rabat – FORÅRSCIRKLEN
Næste online skrivegruppeforløb i pagt med årshjulet er FORÅRSCIRKLEN, som starter den 1. marts. Ravnerabatten udløb i går den 31.januar, men i anledning af Imbolc har jeg lyst til at forlænge den weekenden over.
Du opnår altså ravnerabat og sparer 110,- kr på deltagergebyret, hvis hvis du tilmelder dig FORÅRSCIRKLEN senest søndag den 4. februar.
Du tilmelder dig ved at skrive en mail med overskriften ”Forårscirklen, Imbolc rabat” til skrivehuset@gmail.com. Din tilmelding skal være mig i hænde senest på søndag den 4.2.
Nogle gange ved man bare, at det er tid. Så kan det ikke udsættes længere.
Imbolc Blessings. Glædelig Imbolc.
Lad lyset vokse.
Kærlig hilsen
Lene
Forårscirklen. Et online-skrivegruppeforløb for sjæl og hjerte.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Start den 1. marts 2018
Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel.
At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –
Forårscirklen er forankret i foråret fra de første spæde tegn på nyt liv fra begyndelsen af marts og til naturen står i fuldt flor i slutningen af maj.
Forankring i forårets energi gennem ord og fortællinger
I de 3 måneder, forløbet varer, vil du gennem ord og skriverier forankre dig i forårets energi. Skriveøvelser og afsæt tager udgangspunkt i hver måneds kvalitet og vil give dig en god fornemmelse af den kreative proces.
Du lærer forårets måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja til den skrivelængsel, der ofte er et kald fra sjælen.
Ravnerabat ved tilmelding senest den 4. februar
Du opnår ravnerabat og sparer DKK 110,- på deltagergebyret ved tilmelding senest den 4. februar. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com
Se invitation og detaljer i linket her.
Imbolc, at night I dream of Spring
– Lene Frandsen –
Skriv et svar