Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor alting begynder igen. Og jeg har sovet godt gennem natten, føler mig udhvilet om end en anelse snottet. Det er som om min krop justerer sig selv nu, afbalancerer.
Jeg hører hende hviske
Dér, lige dér, hører jeg hende hviske. Hun vækkes ved synet af solens stråler gennem dis og trætoppe. Hun åbner øjnene til lyden af krageskrig og ser, at markerne er pløjet nu. Hun danser til tonerne af den nye dag og smyger sig gennem disen. Ser. Hører. Fornemmer. Og alt det synger i mig, risler som en kilde, mens jeg vandrer med hunden ned til landsbyen, hvor der er stille. De andre sover endnu. Den tanke kan jeg godt lide.
Mens jeg går, sanker jeg. Det ved jeg godt, jeg kender fornemmelsen nu. Det er som om alle sanser er vakt og opmærksomheden skærpet. Jeg får øje på de buske, som stadig har blomster og en kat, der forsvinder ind i hækken. Jeg hører solsortens sang i buskadset og dråber fra træerne, der rammer asfalten. Æbletræet svøbt i dis sender en helt særlig duft i min retning, som får mig til at tænke på nyvasket tøj. Den slags, man har hængt ud i vinden. Men der er ingen vind her til morgen, alt er stille. Jeg hører fodtrin og potespor i de nedfaldne blade, løfter blikket og ser, hvordan træerne nu er klædt i efterårsfarver. Gule, røde og orange. Kastanjetræet i naboens skel står klar. En ny begyndelse ved efterårsjævndøgn. Jeg er vågen.
Jeg føler mig let i krop og sjæl og tænker, at jeg kunne vandre i timevis. Men snart er vi på vej tilbage, hunden og jeg. Ned af markvejen. Huset ligger gemt bag disen, vi kan ikke se det, jeg fryder mig ved tanken om at bo et skjult sted. Det sætter gang i et eventyr, jeg kan høre hendes latter og fryd over at få lov til at fortælle det. Eventyret.
Det virker, når jeg virker
Det eventyr er dit liv, siger hun så, nu er hendes stemme tydeligere. Har du tænkt på det. Hvor vigtig din egen indstilling er, at du har indstillet dig selv på en eventyrlig kanal. Modtagelig. Åben. Nysgerrig. Ikke dømmende. Jeg nikker, det ved jeg, det er altafgørende. Det virker, hvis jeg virker. Så egentlig handler det om at finde ud af, hvordan jeg virker og gå med det, der gør min sjæl godt. Når sjælen synger, folder alt sig ud i skønneste orden. Præcist, som det skal være.
Vi er hjemme igen, jeg hænger jakken på knagen, tager skoene af og sætter vand over til kaffe. Snart bærer jeg kaffekruset ind i stuen, hen til skrivebordet og tænder skrivelysene. Ankommet til mit magiske rum, jeg træder over tærsklen og føler mig klar. Åbner skrivebogen og tager pennen i hånden. En dyb vejrtrækning, et suk. Et kort øjeblik sidder jeg med lukkede øjne, så åbner jeg dem og begynder at skrive. Et ord af gangen.
Hendes stemme er som en kilde af fortællinger i mig, jeg lytter og jeg skriver. Min længsel. Mit liv.
(Fra min egen skriverejse, efterår 2017)
En spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget
Hvorfor skrive? Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.
Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.
Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.
Du længes efter dig selv, din sjæl
Det du længes efter er dig selv. Din sjæl. Skrivelængslen er et kald. Nogle giver udtryk for sig selv og deres iboende kraft og kreativitet gennem malerier, andre danser, synger eller laver skåle af ler. Der er mange måder at lade sjælen danse på, men har du skrivelængsel er der ingen tvivl. Ordet er dit materiale. Din sjæl ønsker at give udtryk for sig selv gennem ord og måske endda fortællinger. At lade sig fortælle.
”True vitality is hidden within longing. When you give in to creative passion, it will bring you to the threshold of transfiguration and renewal. This growth causes pain but it is a sacred pain.
– John O’Donohue –
Din længsel er din billet
Din billet til skriverejsen er din længsel. Du længes efter at skrive, du føler dig draget af ord og mærker genklang, når andre skriver noget, som når dit hjerte. Men det er ikke helt nok, for du mærker et hul, et suk og længslen er dér endnu. Du længes efter at skrive, men længslen skræmmer dig. Måske fordi du forestiller dig, at du i så fald skal skrive en bog.
Straks overfaldes du af tvivl og du skræmmes af frygtsomme tanker og mindreværd. Så du opgaver at tænke mere på det, selvom længslen stadig danser i dit blod. Du går udenom døren til det magiske rum, du gør dig travl i hverdagen og fortæller dig selv, at du slet ikke har tid. Du undlader at bruge din iboende kreativitet og ignorerer den smerte, der sætter sig i krop og sjæl. Du går videre. Mens du længes.
Vælg at se på din skrivelængsel som en gave og et kald. Din sjæl kalder på dig via den længsel, du mærker. Det handler ikke om, at du partout skal skrive en bog eller være forfatter. Det handler om, at du har en kraftfuld fortællerske i dit blod, en stemme, som bare længes efter at få ordet. Hun ønsker at skabe sig, så hun kan skabe dig. Skrive sig igennem dig og fortælle de historier, der alt for længe har været hengemt. Støvede og fulde af spindelvæv er de, de små skattekister af ord og fortællinger, når du henter dem frem fra kælderen. Nu kan du vælge at støve dem af, åbne dem og lade dem skrive sig gennem dig. Et ord af gangen.
Du møder hende ofte i skyggen
Du møder hende ofte i kælderen, fortællersken, eller i skyggen. Det er en side af dig selv, som du ikke har taget i ed og som du har svært ved at forholde dig til. Jeg er da ikke fortællerske, siger du og alene tanken skræmmer dig. Præcis! Det er skræmmende at nå til det sted, hvor man kigger sin skygge dybt i øjnene og ser længslen danse som flammer i det blik, som stirrer tilbage. ”Kom, hvisker hun, ”jeg har kaldt på dig på længe. Gennem længslen, gennem drømme. Jeg er det, længslen handler om. Se dig selv dybt i øjnene, kig i spejlet og se mig. Befri din længsel. Skriv og sæt fortællersken fri.”
Sjælen elsker at lege
Hvis du har svært ved at se dig selv som fortællerske og synes, at det er grænseoverskridende at skulle tage den titel til dig, så prøv at kast lidt leg ind i skriverierne. Sjælen elsker at lege.
Så nu forestiller dig simpelthen, at du er fortællerske. Det er noget, du leger. Hygger dig med. Eksperimenterer med og prøver dig frem. Det behøver ikke at være så alvorligt. Du kan skrive dig en magisk fortællerkåbe og tage den på, du kan skrive en særlig tryllestav, som kalder på eventyret i dig og lege det frem. Du kan skrive dig ind og åbne døren til det magiske rum. Gennem ordene. Ordene er nemlig både dit transportmiddel og din tryllestav.
Start med din intention
Start med at formulere en intention med din skriverejse. Lad ordene i hensigtserklæringen løfte og støtte dig, skriv så du kan mærke det. Giv dig selv lov til at danse. Lege. Skrive fra sjæl og hjerte uden dommer og censor. Fortæl papiret og Kilden, at du har en intention om at folde din indre fortællerske ud og skrive alt det, der hidtil har rumsteret og kaldet som en længsel. Den længsel er din billet. Brug den.
Og inviter gerne fortællinger med på skriverejsen. Giv dig selv historiemedicin
Inviter gerne fortællinger med på din skriverejse. De vil hjælpe dig med at bygge bro, skabe nye åbninger og risle igennem dig på en måde, der vil gøre dig godt. Det er her, din indre fortællerske er i sit es og selvom du ikke tror det, så er det både sjovt, givende og healende. Derfor kaldes det historiemedicin. Fortællinger er som fyrtårne, de viser vej og i natten, så vi kan finde vej. Så vi kan finde hjem.
Som om noget ventede på at blive skrevet
En af kvinderne, som deltager i Gudindecirklen her i efteråret udtrykte det således, da hun endelig skrev:
“Det var som om noget ventede på at blive skrevet …”
og så flød det fra hendes pen og hendes øjne. Det er som regel et rørende øjeblik, når vi endelig møder op og sætter ord på.
Kærlig hilsen
Lene
Fortællersken – online skrivegruppeforløb for kvinder
Forårsholdet starter den 5. april – der er 4 ledige pladser
Nye og anderledes tilgange til det at skrive
I Fortællersken skal vi arbejde og lege med forskellige indgange til fortællingens kraft. Du vil blive introduceret for nye og anderledes tilgange til det at skrive og du vil også blive ansporet til at gå lidt længere og lidt dybere med det, der folder sig ud.
Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i alt det, der rummes i din længsel.
Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, hvor du skal kunne deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv. For vi skriver i livet.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som kærligt skubber dig på skrivevej. Maud, som deltog i Fortællersken på vinterholdet og som tager endnu en runde på forårsholdet, fordi også hun har opdaget, at der er en vidunderlig magi i deltagelsen, siger som følger om skriveafsættene og opgaverne:
Skriveafsæt er et godt ord. Det er ligesom at give en fugleunge på redekanten tillid og plads til sit afsæt. Det personlige afsæt, som åbner for den personlige historie. Og det er sådan, Lenes skriveafsæt og skriverejser er. Venlige og omsorgsfulde åbninger, der lokker tilliden frem. Gang på gang. Jeg overraskes hver gang, jeg følger et skriveafsæt, over Lenes tillid til mig og over pennens fællesdans, på papiret.
– Maud Margrethe Pedersen –
Fortællersken er for dig, som længes
Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din sjæls sang.
Skriveforløbet kræver ikke forkundskaber, medbring blot din skrivelyst og længsel.
I Fortællersken-forløbet kommer vi bl.a. omkring følgende
- Intentionens og fortællingens kraft
- Dedikation, disciplin, magi
- Frygt, modstand og indre censor
- Lytning, leg og øvelse
- Den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen
- Det magiske rum
- Taleskrivning vs. lytteskrivning
- Fortællingen bag processen
- Tillid
- Ritualer
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din indre fortællerske ordet og gå på skrivende opdagelse i din længsel.
Du får rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter og til at danse med ord og stemninger. Gennem foråret og ind i sommeren. Du rejser med intentionens og fortællingens kraft i bagagen og du gør det på den måde og i et tempo, som passer præcist til dig og dit liv.
Kom med og giv dig selv en særlig skriveoplevelse i Fortællersken. Forårsholdet starter den 5. april. Jeg har i skrivende stund 4 pladser tilbage på holdet. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.
It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.
There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.
We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves –
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv et svar