Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Vi går tur ved søen med hundene. Det er morgen, tidligt, disen danser over marken, men solen er fremme og snart brændes fugten af. Det bliver en lun dag, den første dag i maj. Jeg har en intention om at være nærværende nu, alt for meget tid tilbringes i hovedet og det er tungt. Selvom... Continue Reading →
Som oktober bliver ældre, mærker jeg en lettelse over at vide, at en cyklus snart er forbi. Men det er afgørende at jeg ærer de sidste dage og uger. Nu mere end nogensinde er det essentielt, at jeg går langsomt og at slutningen bliver ligeså magisk som den nye begyndelse. Magisk, spørger du, hvad betyder... Continue Reading →
”Der er ting, som er kendte og ting, som er ukendte. Mellem dem er dér døre.” Nellie citerer William Blake, da vi mødes på stranden næste morgen. Jeg iført badekåbe, hun i kragedragt. Vi kommer med hvert vores element og mødes et sted i midten. På stranden. Det er kølig morgen, skyerne hænger tungt over... Continue Reading →
"Ingen ord kan beskrive det", siger jeg ydmygt. "Jeg vil end ikke forsøge." Da ser hun op fra sin landingsplads. Langs markerne i græsrabatten, badet i aftenlys. Hun siger ingenting men ser på mig med forundring, sorte øjne fanger mine blå. Det sker udenfor mit vindue, da jeg vasker op. Jeg har udsigt til markvejen mod nord. Jeg ser, at hun lander og i samme sekund ved jeg. Den store fugl i sort. Det er Ravnen.
Skrivecoach Lene Frandsen 