Magisk nærvær

En beretning fra min rejsedagbog

“Ingen ord kan beskrive det”, siger jeg ydmygt. “Jeg vil end ikke forsøge.” Da ser hun op fra sin landingsplads. Langs markerne i græsrabatten, badet i aftenlys. Hun siger ingenting men ser på mig med forundring, sorte øjne fanger mine blå.

The role of a writer is not to say what we can all say, but what we are unable to say.”
– Anais Nin –

Det sker udenfor mit vindue, da jeg vasker op. Jeg har udsigt til markvejen mod nord. Jeg ser, at hun lander og i samme sekund ved jeg. Den store fugl i sort. Det er Ravnen.

Lige dér ringer klokken, den velkendt lyd af gongong, jeg kaldes tilbage fra mit tankedynd. Det her bliver en livslang lektion, en evig øvelse, som jeg ikke kan tage for let på. Kunsten at være magisk nærværende og forblive åben.

”Men heller ikke for hårdt” siger Ravnen og hopper nærmere. Alene det at hun er her lige udenfor mit køkkenvindue er nok til at magien pulserer. Akutte kuldegys danser af glæde. Jeg fortæller mig selv, at jeg skal blive stående med klæbeblik og ikke slippe hende af syne. Det sker lige dér midt i opvasken udenfor mit vindue. Det sker!

Hun ser på mig med sine sorte øjne, så hopper hun videre og pirker i jorden. Spiser ravne orm? spørger jeg hunden, som sidder bag mig og glor. Det mener hun nok at de gør.

Det var en særlig dag og nu er det blevet aften. Jeg er taknemmelig for det, jeg fik med mig. På kanten til natten siger jeg tak til månen, som blot mangler en lille bid. Så er hun fuld. Jeg fortæller hende at det skete, fordi jeg tog en anden vej gennem dagen og tillod den blive anderledes end automatisk planlagt. Men det var ikke sket uden hverken ravn, måne eller det, der skete natten inden. Her konsulterer jeg min rejsedagbog og citerer:

Jeg tænker på de sidste dages ord og skriverier, på det stærke billede, jeg fik af Ravnen i lørdags. Det, hun kaldte mit kraftsjælested. Jeg står foran en gammel eg, den ældste af dem alle. Jeg har uglens kåbe på, en forunderlig fjerdragt og mine fødder er dybt forankret i jorden. Alle fire elementer er til stede. Og Ravnen sagde til mig:

”Det er indvielsens billede. Herfra udspringer den energi, du har brug for. Her bor din visdom. Det er en evig kilde, du kan tappe af, jo mere du bruger den, desto mere vil der være. Lad aldrig vandet stagnere og ligge brak.”

Nu er det mandag, Lion’s Gate har åbnet sig og jeg føler mig ude af stand til at flimre rundt i høje vibrationer. Selv endte jeg i et mørkt hul, hvor mit livs muck (læs møg) skyllede op på land, overrumplede mig i min søvn og spillede sin film det meste af natten i frygtens biograf. Der var ingen udgang, ikke engang en nødudgang. Jeg måtte blive og vente til vi nåede morgenens kyst. Det skete efter daggry og uden fuglesang. Her skyllede jeg op på fortvivlelsens strand. Skuffet over mig selv og min mislykkede rejse.

Kvinde kæntret ved Lion’s Gate. Jeg så overskrifterne for mig og havde kvalme.

Men Ravnen møder mig fra første færd og er med mig hele dagen. Hun siger, at det er en vigtig dag. Det er en indvielse.

”Du er blevet bragt frem til dette sted i den tilstand, du er, for at du virkelig kan lytte og forstå med sjæl og hjerte. Man kan sige, at det er en slags træthedstrance. Den har sin berettigelse her i Det Magiske Univers.”

Don’t go back to sleep.

”Havde du sovet sødt og var du vågnet frisk og udhvilet, havde du taget den sædvanlige vej gennem dagen. Dine rutiner og ritualer er fine, men til tider forhindrer de dig i at skifte kurs. Og det var dér brug for i dag.”

”Lad mig lige forstå” mumler jeg og repeterer. ”Hvis jeg have sovet sødt gennem natten og var vågnet frisk og udhvilet, da havde jeg taget den sædvanlige rute gennem dagen og gjort det, jeg havde planlagt. Så havde jeg ikke … ”

”Præcis!” Ravnen er tilfreds med sin elev. ”Så det der skete, var ikke en fejl eller en fiasko. Det er vigtigt at pointere og noget, du må huske på i lignende situationer.”

”I dag blev du indviet. Husk billedet, du fik, dit kraftsjælested. Det er nu implementeret i din hjerteregion. Du gik den svære vej gennem natten. Du gik gennem muck og du flygtede ikke. Det var indgangen. Tro altid på det, du får at vide fra dit kraftsjælested, din intuition er skarp og velfungerende og den er opgraderet nu.

Her tilføjer hun:

”Hvis du ønsker dig et fortryllende liv, må du have magiske værdier.”

Magiske værdier. Det har jeg skrevet om før i et brev til en ven. Nu skriver jeg det igen og denne gang i min rejsebog. Noteret!

Efter frokost laver jeg te med ingefær og citron. På sedlen til snoren står:

Your values are magnetically attracting things.

“Præcis” siger Ravnen fra sit sted. ”Hvis du ønsker dig et fortryllende liv, et magisk liv, må du have magiske værdier. ”

 Trætheden er blødere nu, kanterne ikke så skarpe. Jeg smiler, da jeg siger:

”Magiske værdier. Og magisk opmærksomhed, ja, for ellers går jeg glip af alle tegnene, alt det, jeg sætter pris på. Hvis jeg ønsker mig et fortryllende liv, må jeg have magiske værdier. Og jeg må være magisk nærværende for at få de vidunderlige oplevelser af magi og synkronicitet, som jeg ønsker mig i livet.”

Lene Frandsen (c)
9. august 2022 – Fra min egen skriverejse

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

At åbne sig for magien

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at skrive og arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.

Og som jeg beskriver det i beretningen fra min rejsedagbog, som jeg delte med dig ovenfor, spejler det indre sig i det ydre. Det hænger sammen på magisk vis. Det er for mig et fortryllende liv.

Men det kræver at vi åbner os for magien.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft. Nyt hold starter den 1. oktober 2022 og jeg har åbnet for tilmeldinger.

Der er ravnerabat at hente ved tilmelding senest den 1. september (så længe pladser haves).

Spirituel skrivning i Fortællersken III, Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III.

Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.

I Fortællersken III har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken III vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen

Fortællersken III, Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.

I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.

Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Fortællersken III, Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter 1. oktober 2022
Varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken III får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
  • Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken III, Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Holdstart 1. oktober 2022
Varighed: 4 måneder

Pris 
DKK 2900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest d. 1. september 2022
DKK 2600,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Fortællersken intuitive skrivekurser

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Skrivningen er forankret intuitivt i alle forløb.

Din deltagelse

Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Er du helt ny ud i intuitiv skrivning og vil du allerhelst have en grundlæggende introduktion til det at skrive intuitivt, så vil jeg dog anbefale dig at starte med Fortællersken I, Intuitiv Skrivning.

Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: