Start dér, hvor du er

dengrønnelåge

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Kærlig hilsen
Lene

dengrønnelåge


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid

Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i 2016.

Nytårscirklen

Jeg er så småt begyndt at planlægge et nytårsforløb, en skrivegruppe, som er forankret omkring det nye år og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Hvis det kildrer din skrivelængsel og vækker lyst og genklang, kan du komme på “interesselisten”, så kontakter jeg dig, når skrivecirklen og forløbet er en realitet. Invitation og detaljer følger i december. Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, så sætter jeg dig på listen.

bur

Jeg hengiver mig med glæde

Kilden

Frihed er ikke det eneste, vi oplever, når vi skriver og skaber fra sjælen. Vi forankrer os samtidig i nuet, det skabende øjeblik og bliver ét med Alt, der er.

Vi bliver det, vi skriver – vores egen visdom

I det møde er vi ét med selve skabelsen og vil oftere og oftere opleve, at vi bliver det, vi skriver. Vi kommer helt ind i de landskaber, vi skriver os igennem, vi genopstår som træer, fugle eller fisk gennem ordene og uden egentlig at ville det, ender vi ofte med at skrive vores egen visdom. Det pibler frem mellem linjerne som små kilder, der før var spærrede eller udtørrede. Det er som om noget har gemt sig bag tunge tanker og puttet sig væk af skræk for at blive dømt.

Roser har torne

Selv en rose kan have givet dybe rifter i hjertet, for roser har torne. Vi bliver alt for hurtige afhængige af de roser og vi udsætter vores kreative skriveudfoldelser for mægtige rutsjebaneture, når det handler om konstant at skrive for at høste ros og anerkendelse og ikke fordi vi elsker at skrive, har lyst og ikke kan lade være.

Kreativitetens magi

Det gør så godt, når vi i øjeblikkets dans formår at glemme os selv og smelter sammen med noget større. Kald det Kilden, kærlighed eller hvad du vil; det er en del af kreativitetens magi og det er balsam for hjerte og sjæl.

Forget yourself. Disappear into everything you look at – a street, a glass of water, a cornfield. Everything you feel, become totally that feeling, burn all of yourself with it. Don’t worry, your ego will quickly become nervous and stop such ecstasy. But if you can catch that feeling or smell or sight the moment you are one with it, you probably have a great poem.

– Natalie Goldberg (Writing Down the Bones)

Vi forankrer os i nuet og er nærværende

Vi forankrer os i nuet. Vi er nærværende med os selv og gennem de ord, der nu strømmer ud på papiret, er vi ikke længere adskilt. Og eftersom vi nu ikke skriver med et bestemt mål for øje, men har hengivet os til processen, vores eget dybere formål, og er nysgerrige efter, hvad der mon sker, når vi giver lov og sætter fri, er vi som opdagelsesrejsende i vores eget skrivende landskab.

Det er ikke alt, vi skriver, der skal ses eller læses af andre end os selv, men efterhånden vil vi sandsynligvis opleve, at den visdom, der strømmer fra vores sjæl også vækker genklang og skaber længsel hos andre. Og kan vi dele uden at forvente ros, konstruktiv kritik eller anerkendelse og bare sætte fri ved at sige “fint hvis det også kan inspirere andre”, så vokser følelsen af både glæde og frihed. Læs mere i “Når vi skriver fra sjælen”.

Kilden

MANTRA
Jeg hengiver mig med glæde til skriveprocessen og følger min nysgerrighed
som en opdagelsesrejsende i mit eget indre landskab.
Jeg sætter mig ved Kilden, lytter og lader komme.
Jeg skriver min sjæls visdom til glæde og vejledning for mig selv.

Kærlig hilsen
Lene


Lyst til yderligere inspiration? Så læs med her …

Når vi skriver fra sjælen

Som katten vender jeg hjem
en fortælling om livsfloden, der i følge ørnen løber som en åre dybt i dig og fører dig af sjælens vej

Cirkeldans
en fortælling at danse med det, der er, og kontinuerligt at vende tilbage sin livsflod


bur

Skrivelængsel og lyst til nærvær og inspiration? Slut dig til skrivecirklen, kom, lad os skrive sammen!

Har du lyst til at træffe et kærligt valg for dig selv og din skrivelængsel, så kom og lad os skrive sammen. Kom, slut dig til skrivecirklen, du er ventet. Jeg afholder endnu 3 intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel her i efteråret:

Lørdag d. 31. oktober kl. 10
Torsdag d. 12. november kl. 10
Lørdag den 28. november kl. 10

Sted: Skrivehuset v. Ringsted.

Der er flere ledige pladser på samtlige workshops og du skal være hjertelig velkommen. Det bliver en magisk, givende og kærlig skrivedag med fordybelse og nærvær. Vi slutter cirkel, skriver, læser højt og folder vores indre fortæller ud på en anderledes godgørende måde. En skrivedag for sjælen, der sætter gang i din skriveproces eller genstarter den fra et nyt sted. Dit helt eget sted.

Læs mere her og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com. Du er ventet ❤

bur

Skriv dig hjem

skumringstimen

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er. Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem det. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

morgensiderne, aftensiderne eller i sjælebogen har vi lov til at skrive nøjagtigt det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Fortællinger og din livssang

Undervejs oplever vi måske, at der dukker fortællinger op for at støtte os og skabe en slags klarhed. Det er ikke altid noget, vi bevidst søger, men fortællingerne har det med at skrive sig selv. De bygger bro, de bærer over og de fortæller det, der er, uden at dømme. Selv har jeg en formodning vished om, at netop den slags fortællinger stammer fra sjælen. De har en særlig klang, de kræver ingen særlig anstrengelser. Det er som om de bare flyder, risler som en kilde og de overrasker os gang på gang med deres dybe indsigt og helt særlige tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender.

Det er ofte i den slags fortællinger, at vi hører vores egen livssang.

Skriv din sjæl – lad efteråret og den mørke tid støtte dig

Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig. Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed og retning.

Skumringstimen og livsfloden – skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

”Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Citat Ørnen i fortællingen ”Som Katten vender jeg hjem” – fra min egen skriverejse, september 2015.

Find ro i efteråret og den mørke tid. Skab oaser af stilhed, ro og fordybelse og giv dig selv lov til at være. Lyt til det, der rumsterer i dig og som måske mærkes som en subtil og inderlig længsel. Skab rum, giv tid og lad komme. Skriv dig hjem til dig selv din sjæl.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid. Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i begyndelsen af 2016.

bur

Tusmørkekvinden

Månelandskab

Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved.

’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind i mig og tog fat om mit hjerte. Et suk rejste sig og fik fugleskikkelse. Sort mod blåt fløj den dybt ind i solnedgangen, der ikke var mere. Mørket lagde sig til rette og jeg trådte endnu et skridt nærmere. Hun var som magnet, kvinden i blåt.

’Hvem er du?’. Ordene flød ud af min mund, inden jeg kunne nå at stoppe dem.

’Jeg er tusmørkekvinden’, svarede hun og smilede så. ’Og jeg er kommet for at tage imod dig’.

’Tage imod mig?’ Jeg skælvede i tomrummet mellem nat og dag. Hvis du nogen sinde har været der, så kender du sikkert den isnende fornemmelse af ingenting, der som kroge af iskrystaller griber fat i dig. Du vil flygte, men du kan ikke. For det er meningen at du skal blive i tomrummet. Dér, på perronen mellem dag og nat, i skumringen. Bare blive lidt og fornemme, hvordan det føles at være vægtløs.

’Spørgsmålet er selvfølgelig hvem, der tager imod hvem, men det betyder ikke så meget. Jeg er kommet for at møde og tage dig med på rejse. En rejse, hvor du møder dig selv et nyt sted og skriver det, du føler, mærker og ser. Kan du forestille dig, hvordan natten svøber sit dybe fløjl om dig, mens du bevæger dig gennem øjeblikke af visdom. Ord for ord, stjerne for stjerne på den mørke nattehimmel. Du opdager, at du er din egen nat og at stjernerne lyser på din vej. Du forstår, at hver eneste stjerne har et budskab til dig og at din rejse er nærmest hellig. Med en kærlig intention i hjertet og håb om at finde noget andet, noget dybere og mere betydningsfuldt.

’Jeg har ikke pakket’, udbrød jeg og trådte uvilkårligt et skridt tilbage. Jeg ønskede at beskytte mig selv nu, jeg kunne mærke en snert af sårbarhed ved tanken om at begive mig af sted uden at vide, hvor jeg egentlig skulle hen. Rejse gennem natten svøbt i fløjl og mørke, lytte til stjernerne og deres budskab, træde gennem øjeblikke af …

’Du er klar’. Du har ikke brug for andet, end hvad du har med dig i hjertet. Din sjæl kender vejen. Det eneste du skal gøre er at lade mig lede dig på vej og snart vil du mærke, at du sagtens kan gå selv. Dybt i dig findes et kompas som er indstillet efter din drøm og dit hjertes intention. Du skal blot overgive dig og gå i tillid.’

’Gå i tillid? Tillid til hvad?’

’Til dig selv og din rejse. Du er nødt til at stole på ordene og på det, de vil fortælle dig. Men du skal ikke fremprovokere ordene eller anstrenge dig unødigt. Du skal derimod overgive dig til rejsen og møde det, der kommer, med åbent hjerte.

’Er der ikke uhyrer gemt bag træerne i mørket? Hvordan kan jeg vide, at …’

’Du kan ikke vide noget som helst’. Hun lo højt og lagde en varm hånd på min skulder. Jeg kunne mærke, hvordan varmen bredte sig i hele kroppen og gjorde mig modigere.

’Du vælger at møde op og begive dig på vej, fordi du nu tager din skrivelængsel alvorligt. Du kan mærke den, mærke lysten til at give slip og se, hvad der gemmer sig bag de tykke mure af modstand og forlis. Du har lyst til at sejle ud og møde morgengryet i sin reneste form. Skrive fornemmelsen af tågen, der pludselig letter som en fugl fra sin gren. Lyden af sne, der daler, lyset der farver himlen og åbner døre til nye horisonter. Den skønneste udsigt og den dybeste indsigt. En slags balance mellem to, en guddommelig oplevelse.’

’En guddommelig oplevelse? Nu var min nysgerrighed vakt. Og med hendes varme hånd på min skulder, med nysgerrigheden boblende i blodet og med en voksende længsel efter at kaste mig ud i rejsen, var der ikke længere nogen særlig modstand. Det var blot et spørgsmål om tid. Så var jeg på vej.

’Forestil dig, at du har rejst hele dit liv. Hele tiden på vej, hele tiden på udkig efter noget, der kan stilne din sult. Og der er ting, mennesker og steder, der smager af det, minder lidt om det, men det er ikke helt rigtigt. Længslen er der som en konstant størrelse, en tæge, der suger af dit hjerteblod. En dag går det op for dig, at du er nødt til at gøre noget. Kun du kan fjerne den tæge. Det er din beslutning om at møde det, der er gemt til dig, dybt i dit indre, der sætter rejsen i gang. Og nu skal du ikke længere søge i øst og vest og udenfor dig selv. Du vender næsen indad, du går dybt ind i kroppen og møder din sjæl som den viseste guru af dem alle. ’

’Alt det kan jeg skrive frem?’

’Hvis du vælger, at det skal være sådan. Ja! Hun ler igen, det morer hende tilsyneladende, at jeg stadig er så fuld af skepsis og forunderlig modstand. Men det er svært at give slip og det er jo det, hun beder mig om, tusmørkekvinden.

’Kom nu’. Hun rækker mig sin hånd og trækker mig tættere ind til sig. I samme sekund min kind strejfer hendes, sker der noget. Der er ikke længere nogen afstand, nogen adskillelse. Tusinde jordskælv ryster min krop og jeg står tilbage svøbt i blåt. Jeg betragter mine hænder i lyset fra månen. Men … Det er jo hendes hænder. Det er jo mig som er … tusmørkekvinden.

’Kom nu, siger en stemme dybt i mig selv. Du er nødt til at gå nu. Du er nødt til at skrive …’

* * *

Kære ven

Måske har du lyst til at høre mere af historien om tusmørkekvinden? Eller også har du fået lyst til at skrive hende selv? Tusmørkekvinden er en fremstilling af skriverejsen, sådan som den kan være. Forestil dig, at du begiver dig på rejse i din egen nat, rejser med månen og stjernerne og møder en kvinde – eller mand – som du bliver draget af. Vedkommende er den mest spændende person, du nogensinde har mødt og du indser snart, at han eller hun er alt det, du drømmer om at være. Den visdom, hun så gavmildt deler, rammer dit hjerte som perler af dug og du føler dig så godt tilpas, at du aldrig mere ønsker at bevæge dig videre fra det sted, hvor I har mødt hinanden. For hvordan kan hun dog vide?

Men det gør hun. Og snart opdager du, at der ingen adskillelse er. Kvinden (eller manden) er dig. Alt det, hun fortæller dig, er noget, du allerede ved. Det eneste, det krævede, var at du mødte op og skrev, så det kunne komme til syne. Vise sig for dig i form af ord. Ord med  en særlig energi, genklang og glæde.

Jeg vil gerne invitere dig med på dit livs skriverejse. Hvis du har lyst og hjertemod. Og du kan vælge at betragte mig som tusmørkekvinden, der leder dig på vej … Men snart vil du opdage, at du er din egen stjerne.

Der sker altid noget uventet på skriverejsen. Nogle gange dukker der historier op, som den om tusmørkekvinden, andre gange skriver vi os selv. Vores livshistorie. Men fælles for alle oplevelser er, at de forandrer os og vores tilgang til det at skrive. Vi oplever, at skrivegerningen er et kraftfuld og magisk værktøj til at få hul på vores indre skattekiste af visdom. Det er i sandhed en god rejse, et skrivende pilgrimsfærd.

Du skal være hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen Lene

Skriverejser og forløb

Månelandskab

 

Noget om at skrive

 

Træ
Vi skal ikke tro på alt, vi tænker. Og det er faktisk umuligt at tænke sig til skriveprocessen uden at møde op og opleve den. Tankerne kan let give blokering og skabe modstand og er umættelige tidsrøvere og energispisere. Et drama folder sig ud allerede inden vi skriver, et drama, der meget hellere skulle være forbeholdt papiret. Vi bliver trætte og modløse inden vi har sat os ved PC, Mac eller med papir og blyant. Og så kan det også være lige meget!

MØD OP OG SKRIV
I virkeligheden skal vi blot møde op og med nysgerrighed og undren begive os ud på skriverejsen. Vi åbner os, så vi kan tage imod. Historierne vil gerne skrives, det er som om de bare venter på, at vi møde op og skrive dem.

DET DIREKTE MØDE MED KREATIVITEN
Vi modtager i nuet. I gerningsøjeblikket. I det direkte møde med kreativiteten opstår der noget og det er vores fornemmeste opgave at lytte til det, der bliver sagt. Det kan være en slags hvisken, en susen i træerne, en fugl der flyver forbi. Alting har en historie, en slags ledetråd og kan føre til hvad som helst. Det skulle gerne være spændende at begive sig af sted på skriveeventyr. Den nysgerrighed og undren, vi kan mestre i forhold til det, der vil skrives og som folder sig ud på papiret, den er guld værd.

NYSGERRIGHED OG UNDREN
Nysgerrigheden spørger måske hvordan og hvad nu, men den rene undren? Den betragter bare. Tillader sig selv at være åben, modtagelig og dømmer ikke det, den hører. Den fortsætter med at lytte.

Nysgerrighed og undren går helt ind i historien og lader ord bliver til sætninger, følger de snørklede stier ud til større landeveje for så igen at gå på eventyr mellem træer. Mon der er vand på den anden side af skoven? Og hvem møder jeg min vej gennem de tykke stammer og over mos og gamle sten? Der er så mange muligheder. Det bedste er faktisk, at jeg slet ikke behøver at vide det på forhånd. Jeg skal bare lytte og tage imod. Skrive det, der skrives vil. Følge fuglen på sin vej over trætoppene, for jeg behøver ikke engang gå, hvis jeg hellere vil flyve. Alt er muligt. Og hvis jeg er rigtig empatisk, så vil det måske lykkes mig at blive fuglen. Jeg får vinger og flyver. Nej, ikke som mig selv, jeg er blevet den smukkeste hvide skovdue eller en ugle fuld af klogskab. En sort ravn, en heks i forklædning og en underjordisk visdom, der stammer fra andre før mig. De taler, de hvisker, de vil så gerne fortælle. Jeg tager bare imod. En slags diktat. Jeg bliver den historie, der skrives gennem mig.

TAL IKKE, LYT
Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling i stedet for en talehandling, så forsvinder egoet ligeså stille ud af det. Og det samme gør den indre censor. For en rigtig god lytter vurderer og bedømmer ikke det, hun hører. Nej, hun (eller han) bliver ved med at lytte så intenst, at hun nærmest forsvinder selv. Hun bliver en del af det, hun hører, hun er fortælleren på den anden side af bordet. Helt ind i følelser og de ord, der beskriver følelserne. Helt inde i hjertet. Hos den anden. Lyttende og modtagelig.

Bare tage imod.

GLEM DIG SELV
Når vi glemmer os selv bliver det lettere at skrive. Når vi opgiver at være gode, perfekte eller på forhånd har en forestillinger om en fantastisk velformuleret fortælling, så sker der noget. Magisk. For så bliver fortællingen ofte mere spændende. Nye formuleringer dukker op og ord skrives sågar i andre rækkefølger end de normalt ses. Og de har deres eget liv, ordene.

Hvordan?
Det behøver du faktisk ikke at vide på forhånd. Historien ved det allerede. Den folder sig ud, skridt for skridt. Du tager imod fragmenter. En puslespilsbrik af gangen. Et billede bliver dannet, mens du skriver.

Hvordan glemmer man sig selv?
Ved på forhånd at give sig selv lov til at skrive dårligt. Alt er tilladt. I første omgang handler det om et eventyr, hvor der ingen regler er. Ingen love. Ingen bøder for grimme ord og ufuldstændige formuleringer. Kedeligt sprog? Det kedelige sprog kommer som regel først, når vi har krav til det skrevne. På forhånd. Når vi sletter, retter og giver op i en uendelighed og lytter til den indre censors evindelig “bør” og “skulle”. Lyseslukker!

Et skridt af gangen
Koncentrer dig om at få noget skrevet ned. Lad være med at anstrenge dig for at få skrevet noget bestemt. To linjer er bedre end ingenting. Og den ene linje tager ofte den anden. Hvis du kun har ti minutter, så skriv i ti minutter. Rom blev ikke bygget på en dag. Et skridt af gangen og pludselig har du en historie. Noget råmateriale. Og hvad mere er, du har skrevet dig selv fri og skriver pludselig friere, fordi du har sluppet alle krav om perfektionisme og hvordan.

* * *

SKRIVEØVELSE – OM AT LYTTE

Lyt. Lyt til det, der vil skrives. Forestil dig, at du går ud i skoven og sætter dig på en stor sten. Så spørger du skoven om der skulle være en historie, der gerne vil skrives. For så vil du gerne tage imod. Du erklærer skoven din velvillighed. Så bliver du siddende lidt på den store sten og lytter. Du lukker øjnene, du trækker vejret dybt, du kommer ned i kroppen. Mærker skovbunden under dine fødder, mærker hvordan stenen bliver en stol under din bagdel. Måske kan du fornemme kulden? Eller du hører et insekt nærme sig, du sidder jo musestille. Du er blevet stenen i skoven. En lyttende sten.

Og pludselig kommer der en historie forbi. Lyt. Lyt så meget, at du glemmer dig selv. Og skriv så det ned du hører.

Opvarmning

Du kan med fordel starte selve skriveøvelsen med fem minutters opvarmning. Det er altid en god ide. Sæt stopuret på fem minutter og skriv så. Lad være med at tænke, bare skriv det, der falder dig ind. Stop ikke op. Rediger ikke. Når vi skriver uden at tænke, får vi tømt dagens tankeaffald og modstand ud på papiret. Vi får renset hovedet, så vi kan komme helt ned i maven og ind i hjertet og få fat på noget andet. Noget anderledes. Noget vi ikke kan tænke os til.

Lad bare dine tanker springe, alt er tilladt. For når tankerne har sprunget, hoppet og danset i et stykke tid, så bliver de trætte. Og mere stille. Og det vil vi gerne, for så kan vi nemlig høre sjælen tale og hjertet synge.

Når uret lyder og de fem minutter er gået, kan du gå videre med andre skriverier, eventuelt skriveøvelsen, der hører til indlægget her.

* * *

Kærlig hilsen
Lene

lytte

På rejse i nysgerrighedens land

Nysgerrighed_Kalø

Det starter med en intention

Jeg har en intention. Fra nu af vil jeg lytte til sjælen og følge dens beskeder og budskaber. Jeg er overbevist om, at den vil lede mig på rette vej og hjem til mig selv.

Det var, hvad der langsomt begyndte at ske, da jeg for alvor begyndte at skrive igen. Nogen ledte mig på vej. Intuitivt og hver eneste morgen tog jeg på en ordmæssig rejse. Egentlig var det jo bare tænkt som blogging, alle andre var begyndt at blogge og naturligvis havde jeg også noget på hjerte. Det har vi skam alle sammen. Og det har aldrig faldet mig svært at skrive, tværtimod, det er svært at lade være. Men hvad jeg ikke var klar over, var, at der gemte sig et helt univers af glæde og visdom dybt et sted i mig.

Jeg blev så glad og forbavset. Hvor kom dog alt det skønne og befriende fra? Havde jeg et indre eventyr i mig, som bare ventede på at blive forløst? Og var det den manglende forløsning, der gjorde, at jeg ofte følte mig så tung, trist og lettere mellemfornøjet?

Rejsen tog mig forbi et par forfatterkurser, hvor vi lærte at skrive og arbejde intuitivt med ord og tekst. Der var specifikke opgaver, men de var ikke på forhånd definerede i kasser. Det handlede ikke om hvordan. Værktøjerne og øvelserne var mere subtile ledetråde, der skulle føre os ud over klippeafsatsen. Vi skrev ikke længere fra sindet og tankerne, vi blev kastet ud over vores egne begrænsninger og satte lidt efter lidt noget fri. Resultatet var både overraskende og befriende. Var det virkelig mig, der skrev sådan? Forundrede sad vi og stirrede på den tekst og de historier, der nærmest flød gennem os, når vi først havde givet slip og skrevet os fri. Fri fra tanker om hvordan, modstand og begrænsninger. Noget i os vidste jo godt hvordan. Og hvad!

Og ved du hvad? Det var ikke engang bare overraskelsen over alt det, der gemte sig indeni og gerne ville skrives, der var så frydefuld. Det var også selve skrivegerningen og den glæde, det var at sætte det fri. Det var som om tusindvis af glade vitaminer strømmede igennem os. Vi blev opstemte og modige. Det blev en slags leg, hvor vi glemte tid og sted … og bagefter følte vi os både lettere og gladere. Vi var høje. Glade. Og forbavsende rolige. Vi hvilede i os selv med smil på læberne. Vi havde netop været på skriveeventyr i os selv!

Det er tungt at bære rundt på historier, der gerne vil skrives. Det gør godt at sætte dem fri og give dem vinger.

Nysgerrighed

Hvordan skriver man sin sjæl, spørger du måske. Og det er et godt spørgsmål. Desværre findes der ingen endegyldige svar på den slags spørgsmål, for det kan være meget individuelt, MEN naturligvis har jeg en kuffert fuld af gode ideer. Og det er den kuffert, jeg gerne vil dele med dig. Lad os sammen åbne den, bruge værktøjerne og finde på nye i processen. Lad os se, hvad vi kan skrive os frem til. For det er selve hemmeligheden. Gerningen. Skrivningen. Det er på ingen måde noget, vi kan tænke os til og her holder alle intellektuelle formodninger op.

Vi skal på skriveeventyr i os selv. Vi skal udforske og sætte fri, vi skal glæde os og være så nysgerrige, at vi er ved at briste af fryd. For nysgerrigheden er en forudsætning for at kunne tage på denne rejse. Som børn er vi nysgerrige. Vi forundres over hver eneste detalje i den verden, som vi først kravler og senere går ind i. Vi går i tillid. Vi falder og vi rejser os igen. Og vi falder også i staver, vi betragter og forundres. Nysgerrige efter, hvad der gemmer sig rundt næste hjørne. Vi udforsker, vi undersøger og efterhånden beskriver vi også det, vi ser og mærker.

Lad barnets nysgerrighed følge dig på den intuitive skriverejse. Stil masser af spørgsmål, men lad være at svare med det samme. For vi søger ikke svarene i sind og tanker, vi spørger sjælen til råds. Og vi skriver svarene. De kommer, når de kommer og måske er de formuleret helt anderledes, end vi kunne forestille os.

Ofte er de formuleret sådan, at de vækker dyb og kærlig genklang i os selv.

Beginners Mind

I mindfulness møder vi nysgerrigheden i princippet ”beginners mind”. Her handler det om at møde verden med et åbent sind, uden forbehold, forestillinger eller antagelser. Vi betragter det, der er lige nu. Nuet i sin reneste form, ordene, som de triller ud på papiret. Vi formoder ofte, at vi ved besked, men det er løgn. Det er noget vores tanker bilder os ind. Fra frygens højborg i sindets hule får vi at vide, hvordan det hele forholder sig. Og denne forudindtagede indstilling til verden omkring os forhindrer os i at opleve ting og situationer, som de er.

Vi går i nysgerrighed og vi vælger at være åbne og modtagelige. Ingen fortid, ingen fremtid, kun nu. Det er et godt udgangspunkt for en spændende skriverejse. En kuffert fuld af værktøjer, javel, men det er ikke sikkert, at vi skal bruge dem alle sammen. Vi skal blot have nogle afsæt, så vi kan komme ud over tankernes begrænsninger og formodningernes grænseland. Vi skal ud under åben himmel, som Tøsedrengene synger i en gammel sang.

Hvad tænker du nu? Fortæller dit sind dig, at det da lyder meget godt, men at du ikke kan finde ud af det? At det er for underligt og kryptisk? Det er typisk sind og tanker, i egoets land vil vi gerne have kontrol. Og det har vi på ingen måde, når vi begiver os ud på denne skriverejse. Tværtimod. Vi slipper tøjlerne og lader noget andet og større komme til. Vi åbner os og tager imod.

Jeg håber, at din nysgerrighed er vakt. Og hvis du allerede nu har lyst til at prøve lidt af det, vi sammen skal lege med og udforske, så sæt dig med din notesbog og en pen eller foran skærmen. Blanke ark.

Skriveøvelse

Nu trækker du vejret dybt ned i maven. Luk gerne øjnene og mærk dit eget åndedræt. Helt ned i maven. Hver gang du trækker vejret ind, trækker du nysgerrighed og frisk, ren energi ind til alle celler i din krop. Og hver gang du puster ud, giver du slip på formodninger, modstand og tung energi. Du inhalerer glæde. Og du giver slip på frygt. Lige så stille, lyt til din egen vejrtrækning.

Nu er du klar

Sæt eventuelt et stopur på 20 minutter. Tyve minutters nysgerrighed og eventyr.

Sæt dig og begynd at skrive. Slip tankerne, bare skriv. Uden tøven og uden at tænke. Bare skriv. Lad det, der vil skrives komme til og bland dig udenom. Du skal ikke rette, du skal ikke dømme. Bare skriv. Og når du så opdager noget, der vækker din nysgerrighed, så giv det din fulde opmærksomhed. Stil spørgsmål. Betragt det. Og skriv.

Hvis du gennemfører øvelsen og har lyst til at dele dit nygerrighedseventyr med os andre, så skriv gerne lidt om din oplevelse i kommentarfeltet herunder.

Og husk, dette er kun den spænde begyndelse. Det starter med nysgerrighed. Det starter med en intention: Jeg ønsker at spørge min sjæl til råds. Og jeg vælger at gå i tillid og med nysgerrighed. Formuler meget gerne din egen! 😉

Kærlig hilsen Lene