Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Skrivning er ikke bare. Pennen er vores sværd, ordene vores transportmiddel og gennem skriverejsen kan vi få kontakt til dybe steder i os selv, hvor energien var stagneret. Her kan vi skrive os ind og opløse gamle blokeringer gennem ord og fortællinger. Fortællingens kraft er stor og undervejs bliver vi skænket historiemedicin, som lindrer og... Continue Reading →
Det dæmrer, da jeg ved daggry går tur med Fleur langs stranden. Det dæmrer og månen synker stille i horisonten, den har gjort sit job og giver nu langsomt slip på lyset. En bid er forsvundet. Fleur løber glad foran mig, siksakker ind og ud mellem vand og sand og nyder hvert øjeblik. Det dæmrer,... Continue Reading →
Det sker som regel, når jeg mindst af alt venter det. Når jeg føler mig tørlagt og går ud blot for at gå. Som jeg gjorde det i går, dagen, hvor jeg så månen på pastelmorgenhimmel og solen stå op i øst. Dagen, hvor jeg tegnede en valmue i min skrivebog, fordi valmuen var min... Continue Reading →
Juleaftensdag. For tre dage siden. Jeg smiler, da jeg læser i min rejsedagbog og med nybegynderens undren tegner de streger, der skal blive et symbol på min nye ven. Et nyt kapitel på min forunderlige rejse. Jeg har gået en frisk tur langs havet og er blevet blæst igennem. Jeg har givet alt mit bøvl... Continue Reading →
Det er juleaftens morgen. Jeg sidder i skrivelysets skær, jeg har trukket dagens kort og inden længe skal jeg rydde min skrivestue, fordi den også er husets spisestue, hvor vi i aften er samlet til juleaften. Jeg har skabt et magisk rum, hvor jeg for en stund kan sidde lidt for mig selv med min... Continue Reading →
Jeg læser i bogen, mens jeg drikker min kaffe og spiser min mad. At skabe et magisk rum står der med snørklede bogstaver på omslaget, hvor en kronhjort toner frem mellem to birketræer. Forfatterens navn kan jeg ikke finde. Hvem har mon skrevet den lille bog? Måske betyder det ikke så meget? For er det... Continue Reading →
I efteråret 2023 lancerede jeg Fortællersken Den Indre Rejse skrivekurset, som har fokus på historiemedicin og det første hold skriver på sidste kapitel nu. Det har været en fin og forunderlig skriverejse og alle uden undtagelse har meldt tilbage og givet udtryk for deres glæde og taknemmelighed over de fine fortællinger og historiemedicinen, der er opstået i vores midte. Det... Continue Reading →
Storm ved Vintersolhverv. Jeg vågner til lyden af rasende hav og vind, der hyler i huset. Kulden sniger sig ind gennem vinduet bag gardinet, jeg har trukket dynen helt op over næsen og har ikke travlt med at stå op. Det er mørkt endnu, men snart kommer lyset. Det sparsomme lys, der kæmper sig vej... Continue Reading →
Hun bringer mig en dampende varm kop te og et stykke julekage på en tallerken. ”Jeg hedder Poppy” siger hun, ”og som du sikkert har gættet, er det min café. Du var heldig, for jeg går på juleferie i aften.” ”Jeg hedder Eidheann” svarer jeg og drikker forsigtigt af den varme te. Den er stærk... Continue Reading →
Landskabet ligner til forveksling det landskab, der omkransede pensionatet. Vejene er snoede, der er stengærder og diger, våde marker og vintertræer formet af vind og vejr. Forsigtigt kører jeg igennem hårnålesving og bemærker at der er huse med røg i skorstenen og lys i vinduerne. Sporadisk strøet ud langs landevejen, små bondehuse med stråtag og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 