Mรฅske er det bare for tidligt? Jeg ser mig om i den hylende vind. Det har fรธget, sneen ligger tung og tyk over vejen og jeg kรฆmper mig igennem driverne. Nu stรฅr jeg i kanten af marken, รธjnene lรธber i vinden, kulden er skarp og kontant. โHvad slipper du nu, kvinde? Hvad skal jeg tage... Continue Reading →
Gรฅ langsomt nu
Jeg ser dem i skellet mellem nat og dag, lyset sniger sig over hylden. Trรฆet med de rรธdsorte bรฆr stรฅr midt i solopgangen. Og de to? Rรฆven og Solsorten, stรฅr de i ledtog med hinanden eller er det ogsรฅ bare et tilfรฆldigt mรธde? โSpรธrger du mig?โ siger Rรฆven. โEller mig?โ Solsorten kommer helt frem, nu... Continue Reading →
Krisepunktet
Jeg tรฆnder skrivelysene og sรฆtter mig i mit magiske rum. Gรธr det, jeg altid gรธr, trรฆkker mine kort, mรฆrker budskabet og modtager 3 nรธgleord. Indre skatte. Forbindelse. Gnist. Men i dag er jeg for urolig til at kunne modtage en fortรฆlling. Jeg skriver i livet, jeg sรฆtter ord pรฅ den frygt, jeg mรฆrker. For uroen... Continue Reading →