Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Så skete det, at jeg trådte ind skyggen og ud på en rejse. I hånden havde jeg min lanterne og vejen førte mig ind i skoven. Lanternen lyste kun en lille bid af vejen op, for sådan er det med livets lanterner. Omkring mig stod de mægtige træer, fyr, gran, eg og bøg. I mørket... Continue Reading →
”Du kan ikke skynde dig” siger han henkastet, hunden, der står ved min side. Jeg ved ikke, hvor han kommer fra. Han kom bag på mig, lydløse spor i sneen, en snude i min vante, jeg stopper op og ser, hvem han er. Vi mødes i timen efter daggry på det tidspunkt, hvor solen rejser... Continue Reading →
Lad hende skrive gennem dig, hører jeg kroppen hviske bag uro og fragmenter af frygt. Slap af i armen, holdt lidt blødere om pennen og lyt dig ind, så du kan høre hendes stemme. Brigid er her. I lyset fra den blafrende flamme på baggrund af kulde og sne. Det handler ikke om, hvordan du... Continue Reading →
And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjørn. Hendes rødbrune hår som en tyk krans om hovedet, de årvågne øjne og måden, hun bevæger sig på. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevægelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg står som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser... Continue Reading →
Min navn er Lene. Jeg er fortællerske og underviser. Jeg arbejder som intuitiv skrivecoach og tilbyder skrivekurser, forløb og workshops for sjæl og hjerte. I 2025 havde jeg 10 års jubilæum. Som menneske og fortællerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber, både de indre og de ydre, årstider, fugle, dyr og andre skønne væsener.... Continue Reading →
Det er en af de vinterdage, hvor østenvinden hyler i huset og skyerne er sneblå. Hvor mørket ikke trækker sig helt, men venter bag træerne i dybe skygger, man ikke kan se. Hvor kulden mærkes på hud og i sjæl og hvor den gamle gryde bobler over ilden. Tænder man for radioen varsler de farligt... Continue Reading →
”Glem ikke boblen”, siger laksen og kamille nikker. Nu er hun i teen, jeg drikker, i sommer stod på hun på en eng. Hun er en af de planter, som har solens kraft med sig, hun skænker dig ro og regeneration. Laksen i søen, kamille på engen, kvinde i kold vintervind. Senere, det er søndag,... Continue Reading →
Pensionatet for Skrivende Sjæle Pensionatet for Skrivende Sjæle har holdt vinterlukket i et par måneder, men den 7. februar åbnes dørene igen. Det sker på et tidspunkt af vinteren, hvor vi netop har passeret Imbolc. Her møder vinter forår under jorden for første gang. Træer og planter begynder at vokse igen. Det kan vi se,... Continue Reading →
Hun rører forsigtigt i den gamle gryde. Den er hendes cauldron og har en særlig plads i hendes hjerte. Det er stedet, hvor hun simrer med det, der skal komme, hvor hun lader opstå og lader processen gøre sit. Og hun er ikke bange for processen. Hun ved, at der er mange trin i gode... Continue Reading →
Overskriften er der allerede, det sætter mig under pres. I skellet, hvor vintertræerne står, er lyset blåt i uendelige nuancer. Dagen er stået op. Væk er sneen, nu toner slidte farver frem, det grønlige græs har pletter af det, der var. En evig bevægelse, alting ændrer sig og denne dag har jeg ikke oplevet før.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 