Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Noget af det vigtigste, hvis du ønsker at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte og lade dig guide af fortællinger på den indre rejse, er at tillade det, der kommer og går. Din rolle som fortællerske er ikke at kontrollere, tværtimod. Den intuitive skrivning kalder på tilladelse og på nysgerrighed, så fortællingerne kan finde... Continue Reading →
Jeg klatrer op af det samme bjerg, men jeg kommer ingen vegne. Det er mørkt, det er stejlt og jeg har lyst til at skrige: ”Så hjælp mig dog væk fra det her sted.” Det samme stejle bjerg, det samme mørke som en evig gentagelse af noget, jeg har oplevet før. Igen og igen. Det... Continue Reading →
“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”– Maya Angelou – I dag bærer vinden skyerne bort, der er bevægelse i landskabet. Lyset falder ind som en tone gennem mørket og musikken er som balsam for min sjæl. Det lys, de toner, den sang. Energien er en anden end i går.... Continue Reading →
”Det er de fortællinger, du skal skrive nu”, siger luftdragen, som er sendt fra himlen. Jeg synes han er grim. Noget ved ham frastøder mig, gør mig urolig og bange. Bange er et ord, jeg er bange for at skrive, men nu gør jeg det, jeg skriver det, som det er. Han venter roligt et... Continue Reading →
December vokser mørket stort. Skrivelyset brænder. På himlen ses en sprække af lys i en variation af grå. Jeg ser ud af vinduet med blødt fokus og forsøger at lade mig indfange. Af en tone. Af en sang. For intet er skønnere end at blive ét med det langsomme daggry. Det er jeg klar over... Continue Reading →
Glem alt om det ydre og hvordan de siger, at verden er. Glem alt om konkurrence. Natten var mørk og søvnen tyk og god. Jeg havde ingen drømme, jeg kan huske, da jeg står op i mørke og tænder min natlampe for at se, at klokken er syv. Det er søndag og dagen er fuld... Continue Reading →
Din intention skal have lov til at slå rod. Skynd dig ikke, forvent ikke et for hurtigt resultat. Det er efter lukketid i Peregrinas Café, men vi går ikke hjem. I baglokalet har Caoilinn dækket bord, mens jeg rydder det sidste op ude i cafélokalet. Der mangler en bog på det vakkelvorne bord. Jeg kigger... Continue Reading →
Jeg kan mærke det, så snart jeg vågner. Kroppen er træt, men hovedet er allerede i gang. Det er slingrekurs og jeg sætter hælene i. Mine muskler spænder, jeg får ondt i baller og knæ. Healing sker langsomt og pludselig føler jeg mig som en lus mellem to negle. Kroppen og tankerne. Et ego, der... Continue Reading →
Hvad hvis det vigtigste arbejde i dit liv ikke er noget, du jager, men noget du afdækker i naturligt tempo, skrivende og lyttende? Hvad hvis dit eget nærvær er det største, du kan skænke verden og dig selv. Venligt, ærligt og med kærlighed til processen og din vej. Fortællersken er en ånd, en del af... Continue Reading →
Jeg har sovet som en sten. Trætheden var stor og ømheden markant. Nu vågner jeg ved at Fleur rører på sig. Hun kender tiden, hun kender dagens sang. Det er stadig mørkt, det er fredag og det bliver en travl dag på Peregrinas Café. Men det ord ønsker jeg ikke at bruge, for travlhed har... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 