Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er ikke noget galt. Du er ikke havnet på et forkert sted. Der står ikke noget i vejen for din indre udfoldelse, hvis du bliver her. Forankret og forbundet. Tæt på vinter og rodenergiens tid. Her kan lære at ære din dybe forbindelse til både jorden og det magiske univers uden de sædvanlige impulser,... Continue Reading →
Samme aften dukker hun op i min rejsedagbog. Leia. Lyset blinker, en gnist knitrer i ilden og Fleur løfter hovedet. Min pen tager over, jeg holder den løst i højre hånd og smidigt bevæger den sig over linjerne. Jeg står på en dunkel vej i skumring. Lyset er blåt, himlen trækker sig sammen. Hun står... Continue Reading →
Beslutningen om at blive ændrer alt. Vejen videre går ind. Ind i mørket. Ind i noget, der føles som ingenting. Alt i mig stritter imod og i et par dage er jeg urolig og føler mig kuldsejlet. Det kan da ikke passe? Er det virkelig min vej? Men selvom jeg stivner, må jeg samtidig erkende,... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →
Så meget godt i vente. Kaffen laver bryggelyde og stearinlyset blafrer. Morgenen er mørk, dis ruller ind over landskabet. I det fjerne tuder uglen og jeg hilser tavst på hende. Hun, som fortalte mig om magiske udsving. Så mange venner og frænder, tænker jeg og skriver det i min rejsedagbog ved køkkenbordet. Så mange bud... Continue Reading →
Jeg går i seng og falder hurtigt i søvn. Da jeg vågner er lyset på vej og månen på den anden side. Hvad skete der? Jeg ligger lidt med den oplevelse, jeg fik og mærker, at den skænkede mig en åbning. Nysgerrigt spørger jeg, men svaret er ikke klar. Det simrer et sted hos en... Continue Reading →
Gwenllian tilbringer weekenden hos Brónach og lader mig vide, at hun skal have mit svar søndag eftermiddag, inden hun tager afsted. Det, jeg troede var en behagelig spøg, viste sig at være alvor. Hun mener det, hun har inviteret mig ud på sin ø. En ø, hvor hun bor alene med sine fugle. Alt i... Continue Reading →
Brónach har besøg af veninde fra fjern kyst. Det er sådan, hun præsenterer sig. Kvinde fra fjern kyst. Jeg rækker hende min hånd og mærker en varm kølighed. Hun ser mig i øjnene, hendes er isblå og nysgerrige. Ansigtet åbent, et smil vokser. ”Eidheann, hun lægger hovedet lidt på skrå, har vi ikke mødt hinanden... Continue Reading →
Det startede med Vintercirklen for mange år siden. Det var i begyndelsen af mit virke som skrivecoach og underviser og ideen til Vintercirklen dukkede op i det første efterår. På det tidspunkt havde jeg selv skrevet i pagt med årshjulet i mange år og oplevet en helt særlig forbindelse til naturen og det magiske univers,... Continue Reading →
Iskrystaller i græsset, hyben med vinterfrakke. Tidligt i oktober kommer frosten. Lyset er gavmildt, om natten er der stjerner og når daggry kommer til syne mellem træerne i øst, tegnes himlen pink med pasteller. Nogle sover længe, når det er weekend, jeg er ikke blandt dem. Morgenfugl er jeg, vild med det skue, der folder... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 