Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Samme eftermiddag beslutter jeg mig for at skrive udenfor. Vejret er fint, solen skinner og skyerne er blot sporadiske bomuldstotter på sejltur. Der er skygge på terrassen. Jeg henter vand med citron i køkkenet og et glas. Virginia er ved at forberede en sommerlig gryderet, som vi kan spise i aften. Hun skal selv på... Continue Reading →
Da jeg vågner, dukker en tanke straks op. En tanke, der mere er som tale. Som om nogen siger til mig: I dag gør du noget andet. Du går en anden vej. Jeg havde tænkt mig at gå til havet og morgenbade som altid, men jeg lytter til stemmen. Den er tydelig og klar. Tøvende... Continue Reading →
Næste formiddag går jeg vejen frem til lågen i skoven. Jeg vil besøge Cailean og spørge ham til råds. Det er længe siden, jeg var her sidst, nu er både eng og skov tilvokset og jeg kan dårligt se den. Lågen. Men jeg ved den er dér. Den knirker som velkomst og jeg træder ind... Continue Reading →
”Der er ting, som er kendte og ting, som er ukendte. Mellem dem er dér døre.” Nellie citerer William Blake, da vi mødes på stranden næste morgen. Jeg iført badekåbe, hun i kragedragt. Vi kommer med hvert vores element og mødes et sted i midten. På stranden. Det er kølig morgen, skyerne hænger tungt over... Continue Reading →
Jeana rækker os nøglerne og vinker, da vi kører ud fra gårdspladsen og op af markvejen. Elva er ikke i tvivl, vi følger samme rute som sidst. Inden længe vil vi komme til det sted, hvor vejen drejer og hvor skiltet peger mod Vildsted. Skyerne er blevet tættere, lyset dæmper sig. Vi kører et stykke... Continue Reading →
Brisen får vinduet til at klapre. Lyset siver stille ind gennem det blafrende gardin. Der dufter af hav og af morgen. Jeg tøver ikke, men står op og gnider mine øjne. På med badekåben og ud af døren til værelse nummer 3. Forsigtigt går jeg ned af trappen, jeg vil ikke vække nogen, jeg har... Continue Reading →
Hvad handler det om? Livet. Det tænker jeg over i de julidage, hvor vejret er ustadigt og vinden kold. Hvor jeg ser Nellie flyve over have og hav og boltre sig i luften. Hvor jeg ser hende lande igen og forvandle sig for øjnene af mig. Mange mener, at der ikke findes magi. Den påstand... Continue Reading →
En hemmelig bog for fortællersker? Jeg kan ikke tro mine egne ører. Med et er det som at befinde sig i en drøm med mystiske detaljer, der alle drejer sig om en ting. At finde skatten. Det morsomme er, at vi ikke ledte efter noget og blot lod os føre af landskabet. Skiltet, der førte... Continue Reading →
Landskabet sluger os. Elva fører bilen sikkert gennem sving og kurver, som havde hun ikke bestilt andet. Hun nyder tydeligvis at køre. Selv sidder jeg på passagersædet og indtager synet af bølgende marker, grønne enge, får, køer og stengærder. Vilde blomster danser i grøftekanten, de røde valmuer har fået selskab af cikorie med sine klare... Continue Reading →
Så detaljeret er drømmen, at jeg opdager det sent. Det er bare en drøm. Vores møde og de søde detaljer, vores elskov, maden og vinen. Skibet på det åbne hav. Den blå himmel. Det var så let og så naturligt, at det gør ondt at vågne og opdage, at det aldrig rigtigt skete. Kun i... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 