Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er efterår, vi er midt i september og inden længe er det Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke svært. Tværtimod. Det er... Continue Reading →
Dage i september. Dage på caféen i selskab med Caoilinn og de skønne gæster, som kigger forbi. Jeg er ved at lære byens beboere at kende og når Fleur og jeg går tur i gaderne, hilser vi på mange, som ved, hvem vi er. Det er en god følelse. Længe har jeg været anonym, en... Continue Reading →
”Jeg kender godt skovhuset” siger Caoilinn, mens hun brygger en kande kaffe. Ikke alle gæster ønsker latte, cappuccino eller macchiato. ”Har du virkelig fået lov at leje det? Rygterne siger, at Philip er ret kræsen i forhold til sine lejere. Forstå mig ret” ler hun undskyldende, ”men han kender dig ikke. Normalt skal man igennem... Continue Reading →
Disen danser over fjorden, et filter af magi. Vi er tidligt oppe og går den sædvanlige tur, forlader campingpladsen, går ned af grusvejen og ud til stranden. Det er køligt, fugtigt, edderkoppespind hænger kunstfærdigt i buske og krat. Lyset bevæger sig stille, gruset knaser under poter og fødder. Og så er vi ude ved vandet.... Continue Reading →
Weekenden smuldrer som tørt brød. Jeg arbejder lørdag og har fri søndag. Søndag, hvor Fleur og jeg står tidligt op og går en tur langs stranden, den slanke fjord med havblik i dagens første timer. Senere tager vinden til, skyer glider over himlen. Sol kommer, sol går. Efter morgenmaden går jeg i bad, så starter... Continue Reading →
Fjordby dukker op over bakken, da jeg kommer kørende i Caoilinns bil. En lille by med sjæl som om sommeren summer af liv. Turister kigger gerne forbi, for selvom byen er lille, er der skønne butikker, kuriositeter og Peregrinas Café. Desuden findes der en efter sigende god italiensk restaurant i en af sidegaderne. Ejerne er... Continue Reading →
Min intention bærer frugt over tid, mens jeg må bære over med mig selv. Det er her, tålmodigheden kommer i spil. Vi tror ofte, at der er tale om tålmodighed med tid og situationer, men ofte er det os selv, som har brug for den gode tålmodighed. Den, der ikke dømmer, men hele tiden blidt... Continue Reading →
Disen svæver lavt over marker og fjord. Lyset er blåt og uigennemsigtigt, som et segl af magi der forbinder nat og dag. Jeg er tidligt vågen, det er fredag og jeg har fri. Fleur kigger spørgende på mig, jeg nikker og vi står op. Snart forlader vi autocamperen og den sovende campingplads for at gå... Continue Reading →
Når du som deltager flytter ind på Pensionatet for Skrivende Sjæle, efterårets skrivekursus, hvor du skriver på egen hånd, får du en kopi af Din Magiske Manual. Den fungerer som opslagsværk til din skriverejse. Her finder du alle de praktiske detaljer og de skønne skrivetips. Du får vejledning i, hvordan du bedst formulerer din intention,... Continue Reading →
Tidlig morgen, vi går ned til fjorden gennem markvejen, hvor kornet nu er høstet på begge sider. Der dufter af bål og fugt, den umiskendelige lugt af høst. En brise følges med os og roder op i pels og hår. Jeg vifter en myg væk og da alt ånder fred, slipper jeg Fleur, der glad... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 