Dit magiske legerum

jongleremedstjerner


“Jeg er startet i en skrivecirkel sammen med nogle andre kvinder og jeg har fået en skrivecoach. Hvor er det et skønt og genkendeligt legerum at skrive historier og digte og læse dem op for hinanden. Et rum som jeg ikke har besøgt og givet opmærksomhed i mange, mange år. Det bliver der heldigvis lavet om på nu!”

Sådan skriver en af deltagerne på Skriv Din Sjæl skrivegruppeforløbet, som startede med en intuitiv skriveworkshop i går.

Når sjælen kalder dig tilbage

Dit magiske legerum har måske ligget hen og er blevet støvet og fuld af spindelvæv, fordi ingen brugte det. Men rummet findes skam stadig og har du skrivelængsel, kan det meget vel være, at det er sjælen, som kalder dig tilbage til det rum.

“Men skal vi bare lege” spørger du og synes måske, at det lyder lidt for useriøst, selvom noget i dig smiler ved tanken om at åbne døren og træde ind i det rum. En blanding af fryd og frygt opstår uvilkårligt.

For hvem er vi, hvis vi pludselig kaster alle hæmningerne bort og hengives os til dansen? Hvem er vi, når vi igen leger?

Sæbebobler af fryd og frygt

Indledningsvis vil jeg svare: Ja, vi skal lege. Vi starter med at lege, vi finder tilbage til det støvede legerum og gør os åbne og modtagelige i forhold til igen at turde gå på opdagelse i alt det, der endnu ikke er formgivet, men som både svæver rundt som subtile støvkorn i luften over os og som samtidig laver de små sæbebobler af både fryd og frygt indeni. For hvad mon andre vil tænke, hvis du virkelig hengav dig til din indre pige? Og er det mon hende, som har en finger med i spillet, hvad den rumstrende skrivelængsel angår?

Rummet holder hemmeligheden

Lov mig én ting. Gør dig selv en tjeneste og glem alt om hvad andre mon tænker og tror. For selve hemmeligheden til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det rum. Legerummet. Det kreative, magiske rum, hvor vi mødes og via vores intention og hensigtserklæring tiltrækker det, som vi ønsker, skal komme os i møde. Det er her, vi boltrer os og finder ud af, at vi slet ikke har glemt at lege og danse og hvad mere er:

Rummet har heller ikke glemt os. Det har ventet på os, tålmodigt hvilende i visheden om, at der måske vil komme en dag, hvor vi vender tilbage. Åbner døren, genkender farverne, følelserne, lydene og det særlige lys, der falder gennem de støvede vinduer.

Et helligt rum. Et kærligt rum. Et sjælerum. Et legerum.

Vi genopdager det kærlige, magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Tiden fløj af sted på den intuitive skriveworkshop i går, som tiden ofte gør, når vi glemmer os selv og er fuldstændig opslugte af at danse i det øjeblik, hvor vi møder kreativitetens kildespring og alting går op i en højere enhed. Fortællinger fandt vej og landede i cirklen blandt os, digte dukkede op og samtidig var der en subtil vished om, at der er meget mere at komme efter.

jongleremedstjernerDer var engang et magiske legerum og det er dér skam endnu

men du er nødt til helt bevidst møde op og træde indenfor i rummet. Sige JA om end hjertet skælver. Her starter det hele igen, her møder du din indre pige og alt det, du elskede at gøre engang. Skrive og fortælle historier. Skrive digte. Vrøvlevers. Male. Synge. Danse. Ja, i det hele taget give dig selv lov til at boltre dig kreativt i den dans, der kun findes i det øjeblik, hvor du er mødt op og har åbnet dig, så kilden kan risle igennem dig.  Du opdager, at du på ingen måde har glemt det. Du kan endnu og rummet bærer ikke nag. Det elsker dig stadig. Sjælen har ventet og dansen er slet ikke færdig endnu. Den er kun lige begyndt.

Og det er aldrig for sent. Kreativitet har ingen alder.

Kom lad os danse

Hun var ikke bare en voksen kvinde med bagagen fuld af levet liv og ar på krop og sjæl. Hun var ikke bare en vis kvinde, der havde opdaget, at hun kunne se og at hendes særlige sensitivitet var en gave, som hun var blevet skænket for at bruge den til det, hun gør bedst og som hun holder allermest af. Hun var ikke bare en voksen dame med grå hår som fine striber i det lyse. Hun var også sit indre barn.

Pigen, kvinden og lynlåsen

Den lille pige og den voksne kvinde smeltede sammen dér i mørket før daggry. Det sitrede i min krop, tårerne strømmede og det var som om jeg kunne træde ud af sorgen lige dér. Kom, hviskede den lille pige, se der en lynlås midt i sorgen og den voksne kvinde nikkede smilende og trak forsigtigt i den. Lynlåsen. De åbnede i fællesskab sorgen for mig og jeg kunne træde ud. Et nyt daggry åbnede sig på nattehimlen og jeg spejlede mig i det spæde lys, der opstod lige dér. Først da var jeg i stand til at tilgive og give slip på noget, jeg havde holdt så krampagtigt fast i. Først da var jeg klar til virkelig at tilgive.

Og mest af alt handlede det om at tilgive mig selv.

Alkymi og kvindekraft

Dér kom styrken. Lige dér i mørket.  Alkymi og kvindekraft. Den lille pige med eventyr og rottehaler og den voksne kvinde med erfaring og levet liv gik hånd i hånd. De dansede, de rørte hinanden, tørrede tårer væk og flækkede så sammen i hjertelig latter. Det hele smeltede sammen. Det var ikke, som jeg tidligere havde formodet, bare et spørgsmål om at holde om min indre pige, favne hende og trøste hende. Det var et spørgsmål om at smelte sammen med hende. De to, den unge og den ældre, rakte ud og blev forenet. Der var tårer og der var latter dér i mørket …

Ordene stammer fra min egen skriverejse i november sidste år. Du kan læse resten af KOM LAD OS DANSE i linket her.

Og hvad har det så med det magiske lege rum at gøre?

ALT! For som jeg indledningsvis skrev, findes selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind i. Dengang. Og så begynder vi igen. På en frisk.

Når vi igen åbner døren til det hengemte legerum og følger skrivelængslens sagte hvisken , når vi lytter og gennem vores fremmøde, intention og med hjertet fuld af tillid er mødt op, sker der noget. For dér i det magiske legerum rækker din indre pige hænderne frem mod den kvinde, du er i dag og jeres viden, visdom og legende tilgang til livet smelter sammen.

Det er ofte et sårbart anliggende, javist, for de to har savnet hinanden, og der skal ofte grædes lidt tårer, men bag ved det hele brager et tordenvejr af befriende latter. Og her opstår styrken. Din indre styrke og en frihed, som ikke kan købes for penge. Og det, min ven, er ægte kreativitet og magisk kvindekraft. En kraft, som gør os levende og sætter os fri. En kraft, som vi kan hente dybt i os selv og i høj grad også findes i det magiske legerum.

Når vi skriver dybt forbundet med egen sjæl fra det sted og med den kraft, så er den både den vise, voksne kvinde og den indre pige, som sammen holder pennen. Og glæden, forløsningen, kan ikke beskrives. Den skal opleves!

Kærlig hilsen
Lene


SKRIV DIN SJÆL forløbet er i fuld gang nu, men du kan stadig nå at komme med på

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

inden sommerferien. Der er 1 plads på workshoppen lørdag den 11. juni kl. 10. Hvis den plads er din, så skynd dig at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. Pladsen gives efter først-til-mølle princippet.

Intuitiv skriveworkshop – efter sommerferien
Lørdag den 20. august kl. 10

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

På workshoppen lærer du hvordan eller rettere sagt, du opdager at noget i dig allerede ved det. Skriveopgaver og afsæt fungerer som døråbninger til alt det, du ikke på forhånd kan tænke dig til.

Sjæledage

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Vi møder op og åbner den knirkende dør til det magiske legerum.

Læs mere om den intuitive skriveworkshop her.

jongleremedstjerner

Billedet af malet af den skønne Jessica Stride.
Thank you Jess ❤

To blogge, én glæde

mig

Kære ven

I forbindelse med min egen Skriverejse besluttede jeg mig på et tidspunkt for at rydde op i mit liv. Gøre det lidt mere simpelt. Og det var da det gik op for mig, at jeg var nødt til at tage et skridt mere. Et skelsættende skridt. Jeg ønskede at blive selvstændig og gå hele vejen med det, jeg elsker at gøre. Skrive, skabe, undervise og inspirere andre kvinder til at følge hjertet, lytte til sjælen og skrive derfra.

Akut tristhed

Jeg mærkede en tristhed brede sig i hele kroppen. For jeg skulle have en hjemmeside for min virksomhed og jeg troede, at jeg var nødt til at skille mig af med min elskede blog Poetiske Paradokser, som har været omdrejningspunkt for min egen skriverejse siden jeg stævnede ud en kold oktoberdag i 2009. Jeg troede at jeg var nødt til at give slip på det, der stod mit hjerte allernærmest, for det havde jeg nemlig ladet mig fortælle. Af nogen udefra, en ekspert af en slags. Eller også tolkede jeg det bare sådan. Men man kan ikke have to blogge, sagde nogen. Det er forvirrende og uprofessionelt. Og hvem har lyst til at forvirre og virke uprofessionel? Nej vel. Så jeg begyndte i det stille at tage afsked med mit historiested.

Jeg tørrede ud

Men det lod sig ikke gøre. Så snart jeg vendte ryggen til det sted, hvor historier har det med at lande og hvor jeg blot skal sætte mig og tage imod, fordi jeg for længst har opdaget, at det er et magisk sted for mig, blev jeg forfærdelig trist indeni. Det var som om jeg tørrede ud. Og selvom jeg nyder at fortælle om kreativitet, skriverier og om at give slip og sætte fri, som jeg gjorde og gør det på Skrivehusets blog, så var det ikke helt nok. Jeg tog ikke min egen medicin og valgte bevidst at gemme noget bort, som er en kæmpe del af den, jeg er. Historierne. Fortællingerne. Selve skrivegerningen. Jeg elsker jo at skrive!

En skrivelegeplads og et alter ego

Jeg forsøgte mig så med et kompromis. Poetiske Paradokser skulle fremover være min skrivelegeplads, for vi har alle brug for et frirum, hvor vi bare kan skrive, skabe og give los. Og eftersom jeg gerne vil inspirere og give det videre, der virker for mig, valgte jeg også at dele blogindlæg og historier fra Poetiske Paradokser på Skrivehusets Facebook side. Lidt nyt fra min skrivelegeplads med kærlig hilsen, skrev jeg og håbede, at andre ville få samme ide. Finde sig et sted, et frirum og bare lade komme.

En skrivelegeplads er faktisk en forrygende ide. Et sted, hvor du ikke skal tage hensyn til noget som helst andet end din egen trang og lyst til at skrive. Hvor du kan boltre dig og lege med ord og stemninger, gå på opdagelse i det, der gerne vil skrives og fortælles gennem dig. Og hvor du i øvrigt kan bede om et alter ego, hvis du ikke helt synes, du kan eller tør stå ved, at det faktisk er dig, der skriver poesi, lyrik eller hvad der nu kommer til dig og som føles godt. Jeg fik Megan og det har jeg på en måde stadig. Hun er min magiske irske muse. Hende skal jeg nok fortælle dig om ved en senere lejlighed.

Men fortællingerne ville det lidt anderledes

Nu skrev jeg også på Poetiske Paradokser, jeg delte mine fortællinger og historier og jeg følte mig ikke længere afskåret fra Kilden, min egen skaberkraft, nej jeg gav mig selv lov til at gå på legepladsen og sætte historier fri. Jeg skrev og lod komme. Lod historier og fortællinger kilde min kreativitet og skabe glæde i mit hjerte. Nu skriver jeg to steder, har to blogge og hvorfor dog ikke? For én ting har jeg lært og det er, at det skal føles godt. Det er det vigtigste. Og det gør det, det føles så godt! 🙂

Men snart skete der en slags blid forvandling med de historier, der lod sig fortælle på Poetiske Paradokser. Også de kom til at handle om kreativitet, skriveglæde, historier, fortællinger og kvindekraft. Glæden ved at skabe. Og at skabe sig et nyt slags liv og nye stier og veje, hvor vi kan vandre og føle os veltilpas og glade som vi er.

To blogge, én glæde

Jeg har to blogge og jeg elsker dem begge to. Der synes at flyde en vældig flod af kraft og inspiration mellem dem, og jeg ved aldrig helt på forhånd, hvem der får æren af blogindlægget, når jeg sætter mig til tastaturet og skriver. Hvis det er en historie, en fortælling, så svæver den mod Poetiske Paradokser. Hvis det er et indlæg om det at skrive og sætte fri, ord af den mere faglige slags, så sejler det gennem vinden og lander i Skrivehusets have. Jeg ved det ikke på forhånd. Men de to går hånd i hånd og svøber sig smukt ind i hinanden. Det føles godt og som jeg har sagt tidligere – hvis det føles godt, så er det godt. Så virker det.

Lad dig inspirere – og deltag gerne på min skriveworkshop

Du er hjertelig velkommen til at følge mig begge steder. Tag det, du kan bruge, pluk og lad dig inspirere. Min egen skriverejse lagde grobunden for det, jeg beskæftiger mig med og underviser i dag. Det, jeg giver videre. Duft, smag, fornem og lad dig fragte af det, der taler til din sjæl.

I øvrigt holder jeg endnu en intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel her den 13. juni. Den første af slagsne gik som en drøm, vi havde en skøn og givende dag og hvis du har lyst til at give dig selv et skrivende og kærligt frirum inden sommerferien, så er det måske noget for dig. Der er stadig et par ledige pladser.

Og ellers kommer der meget mere af samme slags til efteråret. Jeg glæder mig.

Kærlig hilsen
Lene

mig