Ventetid i skoven

Sรฅ skete det, at jeg trรฅdte ind skyggen og ud pรฅ en rejse. I hรฅnden havde jeg min lanterne og vejen fรธrte mig ind i skoven. Lanternen lyste kun en lille bid af vejen op, for sรฅdan er det med livets lanterner. Omkring mig stod de mรฆgtige trรฆer, fyr, gran, eg og bรธg. I mรธrket... Continue Reading →

Spor af livet i solopgang

โ€Du kan ikke skynde digโ€ siger han henkastet, hunden, der stรฅr ved min side. Jeg ved ikke, hvor han kommer fra. Han kom bag pรฅ mig, lydlรธse spor i sneen, en snude i min vante, jeg stopper op og ser, hvem han er. Vi mรธdes i timen efter daggry pรฅ det tidspunkt, hvor solen rejser... Continue Reading →

Det gamle pensionat

Der findes et gammelt pensionatet i et landskab udenfor alfarvej. Et sted, hvor rejsende kvinder kan รฅbne dรธren og trรฆde indenfor. Hvor de vรฆlger sig et vรฆrelse og falder til ro, mens vintervinden synger. Der er ild i pejsen i den gamle stue, der er et gammelt bibliotek og et kรธkken fuld af magiske ingredienser.... Continue Reading →

Brigid i blรฆkket

Lad hende skrive gennem dig, hรธrer jeg kroppen hviske bag uro og fragmenter af frygt. Slap af i armen, holdt lidt blรธdere om pennen og lyt dig ind, sรฅ du kan hรธre hendes stemme. Brigid er her. I lyset fra den blafrende flamme pรฅ baggrund af kulde og sne. Det handler ikke om, hvordan du... Continue Reading →

Tvivl i stormvejr

Mรฅske er det bare for tidligt? Jeg ser mig om i den hylende vind. Det har fรธget, sneen ligger tung og tyk over vejen og jeg kรฆmper mig igennem driverne. Nu stรฅr jeg i kanten af marken, รธjnene lรธber i vinden, kulden er skarp og kontant. โ€Hvad slipper du nu, kvinde? Hvad skal jeg tage... Continue Reading →

Kvinden som ligner en bjรธrn

And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjรธrn. Hendes rรธdbrune hรฅr som en tyk krans om hovedet, de รฅrvรฅgne รธjne og mรฅden, hun bevรฆger sig pรฅ. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevรฆgelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg stรฅr som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser... Continue Reading →

Hvem er jeg

Min navn er Lene. Jeg er fortรฆllerske og underviser. Jeg arbejder som intuitiv skrivecoach og tilbyder skrivekurser, forlรธb og workshops for sjรฆl og hjerte. I 2025 havde jeg 10 รฅrs jubilรฆum. Som menneske og fortรฆllerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber, bรฅde de indre og de ydre, รฅrstider, fugle, dyr og andre skรธnne vรฆsener.... Continue Reading →

Brรธnden i kรธkkenet

Det er en af de vinterdage, hvor รธstenvinden hyler i huset og skyerne er sneblรฅ. Hvor mรธrket ikke trรฆkker sig helt, men venter bag trรฆerne i dybe skygger, man ikke kan se. Hvor kulden mรฆrkes pรฅ hud og i sjรฆl og hvor den gamle gryde bobler over ilden. Tรฆnder man for radioen varsler de farligt... Continue Reading →

Den generte fortรฆlling

โ€Glem ikke boblenโ€, siger laksen og kamille nikker. Nu er hun i teen, jeg drikker, i sommer stod pรฅ hun pรฅ en eng. Hun er en af de planter, som har solens kraft med sig, hun skรฆnker dig ro og regeneration. Laksen i sรธen, kamille pรฅ engen, kvinde i kold vintervind. Senere, det er sรธndag,... Continue Reading →

Flyt ind, skriv og lad dig fortrylle

Pensionatet for Skrivende Sjรฆle Pensionatet for Skrivende Sjรฆle har holdt vinterlukket i et par mรฅneder, men den 7. februar รฅbnes dรธrene igen. Det sker pรฅ et tidspunkt af vinteren, hvor vi netop har passeret Imbolc. Her mรธder vinter forรฅr under jorden for fรธrste gang. Trรฆer og planter begynder at vokse igen. Det kan vi se,... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑