Det sker helt af sig selv

โ€Slap afโ€ hvisker fyrtรฅrnets รฅnd, โ€du kan ikke stoppe det, men du kan heller ikke fรฅ det til at ske. Faktisk er du helt overflรธdig. En overflรธdighed, der sรฆtter dig fri til at opleve, hvis du bare tillader og lader det ske. Din egen udfoldelse. Daggryets lys. Det sker helt af sig selv, nรฅr du... Continue Reading →

Overflรธdighed

Jeg har tilbragt min fรธrste nat pรฅ Daggryets ร˜ og i modsรฆtning til, hvad jeg troede, bliver jeg nu kรฆrligt inviteret til at holde mine kort tรฆt til hรฅnden. Det kort, som Gwenllian har skรฆnket mig og den guidning, hun har givet. Hvorfor? spรธrger du mรฅske, jeg vil hรธre, hvordan det er at vรฆre pรฅ... Continue Reading →

Som musikeren og danseren

Tag ikke fejl, pรฅ Rejsen til Daggryets ร˜ lรฆrer vi ogsรฅ at skrive. Men kan vi ikke skrive allerede? Jo, men som enhver musiker eller danser mรฅ vi รธve os for at udvikle os og for at vedligeholde vores stemme og skriveflow. Jeg har haft kvinder i forlรธb, som krydsede lรฆringen af, efterhรฅnden som de... Continue Reading →

Pรฅ vej over havet

Pรฅ vej over havet, pรฅ vej mod Daggryets ร˜, fortรฆller hun midt lidt mere om รธen. Efter kaffe og daggrysboller drikker vi lidt vand med citron og lader hav og bรธlgeskvulp dulme gammel sorg. Den vuggende rytme, de tre mรฅger, der fรธlger os pรฅ vej, lyden af skibets motor, det mรฅ vรฆre en fiskekutter, siger... Continue Reading →

Historiemedicin pรฅ Daggryets ร˜

De fortรฆllinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening mentalt. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er fรฆrdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte fรฅr dybere og mere godgรธrende historiemedicin, der pรฅ ingen mรฅde giver logisk mening eller fylder os med... Continue Reading →

En kvinde og et skib

Skibet. Fรฆrgen, der ligner en stor fiskekutter. En bรฅd eller som det hedder pรฅ engelsk, Vessel. Vessel, eller skibet, er en feminin og nรฆrende form pรฅ samme mรฅde som et bรฆger eller en livmoder er det. Skibet reprรฆsenterer modtagelighed, intuition og som sรฅdan er det et rum som er nรธdvendigt en spirituel rejse. Kom, lad... Continue Reading →

Efter daggry inden solen stรฅr op

Jeg stรฅr pรฅ kajen med ansigtet vendt mod solopgangen. Siden daggry har jeg vรฆret pรฅ kajen for at vente pรฅ det gode skib Hรฅb. Efter sigende skulle skibet lรฆgge til kaj efter daggry inden solen er stรฅet op. Jeg kan ikke se det endnu. Et strejf af panik ruller gennem mig, tรฆnk hvis det slet... Continue Reading →

Det der ved

Der er ingen fortรฆlling i dag. Der er stilhed. Og hvem forsรธger at skrive stilhedens sang? Det kan man ikke, det er umuligt, du er i fรฆrd med at fylde stilheden ud. Hun smiler, lader fingrene danse over tastaturet, hun er fortรฆllerske og skriver fra det sted, hvor hun er. Dybe rรธdder i stilhedens muld.... Continue Reading →

Pรฅ daggryets kyst

Der er en pige i mig, som ihรฆrdigt forsรธger at gรธre det rigtige. Stadigvรฆk! Den rigtige smag, balance, det perfekte flow. En balance, der hele tiden flytter sig i evig forandring, hun begynder at indse, at hun er kommet til kort. For bedst som hun tror, at hun har skabt den perfekte balance, รฆndrer den... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑