Nogle gange gรฅr det overhovedet ikke, som man havde รธnsket. Alligevel lyder budskabet: Du har ikke gjort noget forkert? Men det mรฅ jeg da have gjort? โMรฅske var dit รธnske det forkerte รธnske?โ foreslรฅr haren, som jeg mรธder pรฅ min morgentur. Skyerne er tunge, himlen grรฅ og luften kold. โDet var det rigtige รธnskeโ insisterer... Continue Reading →
Ravnekvinden
Jeg er lettet, da jeg ser hende, for jeg har brug for en som hende i dag. โDer er healing i at vรฆre hjertemodigโ lyder hendes hilsen, da hun lander pรฅ mit bord. โHjertemodig, det er et stort ordโ sukker jeg, โdet ved jeg ikke, om jeg er.โ Men hun forvisser mig om, at det... Continue Reading →
Skrivevejen hjem
Jeg har skrevet mig frem til det sted, hvor jeg er i dag og รฅbnet op for mine รธnsker og drรธmme. Jeg har skiftet ham utallige ganske, jeg har danset pรฅ tรฆrskler og lyttet til fuldmรฅnens sang. Jeg begynder at indse, hvor kraftfuld fortรฆllerskens vej kan vรฆre for en kvinde. Vi kan skrive bรธger, javist,... Continue Reading →