Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Guddommelig opgradering”, siger svanen, der er fløjet ind i min sfære. ”Tag imod.” Jeg står i solopgangen, der er frost i græsset og solsortesang. Natten var fuld af mærkelige drømme, nu står jeg her på kanten af en ny dag. Lyset er blegt, en stemme hvisker, en anden synger. Sagte musik fylder sprækken. Så vokser... Continue Reading →
Jeg møder uglen i skumringen. Hun kalder og jeg går ud. Tusmørkelys, det er ugletid, hun vil sige noget til mig. Hun sidder i egetræet, mens solen går ned. Mod syd er lyset dæmpet, mod vest rødmer himlen en sidste gang. Så overlades natten til stjernerne. ”Du er ved at lære det” siger hun anerkendende... Continue Reading →
De kommer allerede inden jeg er hjemme igen. Fortællingerne. De snor sig som slanger, de synger som fugle og en stemme fører historien på vej. Jeg smiler, det er morgen, frost, solen hænger dovent i disen. En af fortællingerne leger med D-ord, find på nogle, griner den og jeg foreslår dejlig. Dvæle. En solsort stemmer... Continue Reading →
Du står ved endnu en skillevej. Og du kan mærke energien. Det er morgen, retningen er øst, elementet luft. Forår. Findes der et bedre tidspunkt at vælge den sande vej på? Det er dit spørgsmål i dag. Svaret vil komme, mens du går og vejen åbner sig for dig. Foråret vil tage imod. Jeg står... Continue Reading →
”Du giver os ikke tid nok”, siger Hind, som står i morgenrøden. Smukt er det, når hun træder ind på den sti, der bærer mig. Træerne har knopper, en glød af lysegrøn pryder skovbrynet. Der står hind og taler til mig. ”Ikke tid nok?” spørger jeg og føler mig ramt. Er jeg igen blevet for... Continue Reading →
Tidlig morgen, vi går gennem landsbyen, sol i øst og frost knitrer. Det er her, jeg hører hende hviske. En brise går gennem mig, hendes stemme er som varmen fra solen, der smelter frosten bort. ”Ha’ en venlig dag.” En venlig dag. Hun kommer i rette øjeblik, jeg er på vej ud af et sidespor,... Continue Reading →
Det er kun få uger siden, at jeg gik i tænkeboks i forhold til sommerens intuitive skrivekursus. Hvordan skulle det være i år? Jeg lagde forsigtigt tanker og ideer ned i min magiske simregryde, the cauldron og lod gryden stå lidt over lavt blus. En ting vidste jeg med sikkerhed. Det skal være et skrivekursus... Continue Reading →
”På samme måde som du sidder her nu, kan kvinderne på skriveretreat møde mig i køkkenet til en kop kaffe og en snak. De kan spørge mig om hvad som helst. Intuitivt rådgiver jeg hver enkelt og inviterer dem til at skrive sig ind. De får tillid til deres intuitive pen. Her ved brændeovnen i... Continue Reading →
I planlægningsfasen står min dør åben, har Finola sagt. Du kan kigge forbi, så meget du har lyst til. Du kan frit færdes i huset, gå ind i rummene, se værelserne og mærke energien. I haven, i skoven bag huset og helt ned til vandet. Vinden er kold, april er ny. Men kom, gå rundt... Continue Reading →
Man ved aldrig, hvad der vil ske, når man starter med at skrive. Det er din intention, der bærer kursens kraft. Hvis du lytter og ikke skaber splid med formodninger, vil du se en vej tegne sig i disen. Stille morgen, knitrende frost, solen stiger langsomt op i øst. Det er den første april. Og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 