Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Man kan være daggry og blive en solopgang. Solsorten som stille synger. Man kan være flammen, stearinlyset, det dæmpede skær. Man kan bevæge sig til rytmen af guddommeligt flow. Ilden i brændeovnen, det nybagt brød. Marmeladen som en hyldest til sommer. Et potpourri af små glæder som perler på snor. Man kan være tidlig morgen... Continue Reading →
Ved fuldmåne sidder Uglen i fyrretræet og svajer i vinden. Majestætisk spejder hun ud i mørket, der i månens anledning har sølvlys og skygge. Jeg er på vej i seng, slukker lyset og skal til at vende mig mod trappen, da jeg får øje på hende gennem vinduet mod gårdspladsen. Månelyset spilder sine stråler gennem... Continue Reading →
”Det var en test” siger jeg til Poppy, som er kommet forbi iført vandrestøvler og vindjakke. Hun sætter sin bil i indkørslen, banker på og fortæller at hun vil gå sig en lang tur. Vil vi mon med? Fleur og jeg? Eller har vi andre planer? Det er først på eftermiddagen og lyset er behageligt,... Continue Reading →
Gwenllian tilbringer weekenden hos Brónach og lader mig vide, at hun skal have mit svar søndag eftermiddag, inden hun tager afsted. Det, jeg troede var en behagelig spøg, viste sig at være alvor. Hun mener det, hun har inviteret mig ud på sin ø. En ø, hvor hun bor alene med sine fugle. Alt i... Continue Reading →
Brónach har besøg af veninde fra fjern kyst. Det er sådan, hun præsenterer sig. Kvinde fra fjern kyst. Jeg rækker hende min hånd og mærker en varm kølighed. Hun ser mig i øjnene, hendes er isblå og nysgerrige. Ansigtet åbent, et smil vokser. ”Eidheann, hun lægger hovedet lidt på skrå, har vi ikke mødt hinanden... Continue Reading →
Ofte kommer ordene på engelsk i min rejsedagbog. Sådan har det altid været. Min stille stemme hvisker på et andet sprog end det, der er mit modersmål. Nogle gange er jeg oversætter og bygger en bro mellem de to lande i mig. Andre gange lader jeg det være som det er. Det er ofte den... Continue Reading →
Mørket kommer tidligt nu, sniger sig rundt om hjørnet og kigger ind af køkkenvinduet. Danser i klitterne og venter lidt, inden det indtager havet. Jeg venter med at tænde lys, mine øjne vænner sig gradvist til mørket. Skumring, blot et stearinlys blafrer. Jeg skriver i det lys. På komfuret i køkkenet står simregryden og sender... Continue Reading →
Det startede med Vintercirklen for mange år siden. Det var i begyndelsen af mit virke som skrivecoach og underviser og ideen til Vintercirklen dukkede op i det første efterår. På det tidspunkt havde jeg selv skrevet i pagt med årshjulet i mange år og oplevet en helt særlig forbindelse til naturen og det magiske univers,... Continue Reading →
Iskrystaller i græsset, hyben med vinterfrakke. Tidligt i oktober kommer frosten. Lyset er gavmildt, om natten er der stjerner og når daggry kommer til syne mellem træerne i øst, tegnes himlen pink med pasteller. Nogle sover længe, når det er weekend, jeg er ikke blandt dem. Morgenfugl er jeg, vild med det skue, der folder... Continue Reading →
Den første frost kommer, dis ligger som et røgslør mellem fyrtræerne bag huset. Morgenlys i blød orange kommer til syne mellem stammerne og kravler i træer. Op, stille løfter lyset sig og snart når det sin destination. Himlen i øst. Mørket brydes og skumringen bliver til ild. På den anden side er himlen pink, den... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 