Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
I rette tid, ikke før, ikke siden. Sådan sagde frøen i går. Nu er Losgann og søen, bregnerne og de magiske fiddleheads, forvandlet til et åbent landskab uden ord. Et landskab, der langsomt afsløres, når sort bliver til blå og en lyssprække viser sig i horisonten. Jeg stirrer ud og ser kun mig selv spejlet... Continue Reading →
Ørnen er landet. Et sted i mit indre vibrerer hans kraft. Det budskab, der altid har været tilgængeligt for mig, når jeg kom for tæt på noget og ikke kunne se. Følelsen af luft under vingerne. At løfte sig fra tilsyneladende besværligheder og finde et nyt perspektiv. Det er nemt for mig at snuble i... Continue Reading →
Det er fuldmåne og min søvn er forsvundet. Fleur løfter hovedet, da jeg forlader sengen og tager en højhalset trøje over natkjolen i fuldmånelys, men hun følger mig ikke ned af trappen. Det er nat og noget er i gære, men det har ikke noget med hende at gøre. Hun sukker og lægger hovedet mellem... Continue Reading →
Gwenllian tilbringer weekenden hos Brónach og lader mig vide, at hun skal have mit svar søndag eftermiddag, inden hun tager afsted. Det, jeg troede var en behagelig spøg, viste sig at være alvor. Hun mener det, hun har inviteret mig ud på sin ø. En ø, hvor hun bor alene med sine fugle. Alt i... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul tager dig på en cyklisk skriverejse ind i hver måned, årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Start i august og gør dit indre høstarbejde via ord og fortællinger. Som noget nyt kan du igen vælge 3 måneders skriverejse i Fortællerskens Årshjul, hvis du gerne vil prøve det... Continue Reading →
Et sted ude i verden er det sort fredag. Her ved havet er der stille og det er langt fra sort. I dag danser lyset på vandoverfladen og blågrønne bølger med himmelstrejf skyller op mod kysten. Vinden er vild, mit hår blæser om hovedet på mig, men heldigvis er meget af det holdt på plads... Continue Reading →
Så siger jeg nogle ord, som stammer dybt fra mit indre. De opstår i et splitsekund og kildrer min intuition. Så bliver der stille. Fyrtræerne lukker sig om sig selv og mørket sænkes. Tærsklen mellem stammerne er borte. Jeg forsøger at få træerne i tale igen, men de er tavse. Hov! Nu bliver det for... Continue Reading →
Fem gæs flyver over mit hus ved havet. Dybt i november og på et sted, hvor mørket har fået magt. Daggry opstår som et hul i himlen, jeg står bag huset ved brændeskuret og ser det ske. Altid har jeg været en morgenfugl. Nu hilser jeg på de fem gæs som venner. Venner, der som... Continue Reading →
Dervla har besluttet, at biblioteket åbner igen. Det ustadige vejr og det kommende efterår er en kærkommen lejlighed til at slå dørene op og rykke lidt ind igen. Men vi spiser skam stadig på terrassen. Vi indvier høsten og det kommende efterår med en sammenkomst, hvor Virginia har tændt op i pejsen og hvor der... Continue Reading →
Samme nat drømmer jeg om uglen. Bortset fra at det ikke er en drøm. Jeg står op midt om natten og går målrettet hen til vinduet, som står på klem. Nu åbner jeg det helt og natteluften strømmer ind. En blød brise af blomsterduft og hav. Et kys af hyben. Og en lyd. Det må... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 