Kategori: Cyklisk skrivning

Den der står i vejen

Jeg fortæller Brónach om mit rendezvous med Muireann. Vi går en tur langs stranden, Fleur løber omkring, hiver tang op på land, graver i sand, den slags lækkerier. Leg er livet, synes hun at sige, hvorfor er det så svært at forstå? Måske fordi du spørger det forkerte sted? Et sted, hvor leg er for... Continue Reading →

0

Muireann i regnvejr

”Kom ind Eidheann. Jeg har set dig!” Stemmen er en østenvind af drilsk kvindekraft. Den blander sig med regnen og sender dråber min vej. Direkte ind i ansigtet, jeg kniber øjnene sammen og smager på et par, som har lagt sig på overlæben. Mine varer bliver våde, jeg ignorerer stemmen og åbner bagklappen på bilen,... Continue Reading →

0

I skumringslys

Jeg giver mig tid i skumringslys, dagen kommer langsomt som et suk fra dybet. Rejser sig stille, ingen hastværk, let dis slører udsynet og fugt trænger sig på. Skiftet er markant. De sidste rester af sommer tages af vinden, der puster sig op i vest. Tid. Skumring. Daggry. En rejsedagbog med læderomslag og sider med... Continue Reading →

0

Du er en del af landskabet nu

Uglen kalder ved Efterårsjævndøgn, så bliver hun stille. Trækker sig tilbage til natteskoven og lader mig simre med det, hun efterlod. Senere mødes vi igen. Brónach inviterer til ceremoni ved Efterårsjævndøgn og siger henkastet, at jeg jo kan invitere to af mine bekendtskaber fra Allesteds Cirkel. Så vi er fire i cirklen. Eller fem for... Continue Reading →

0

Den nat hvor søvnen gled bort

Tæt på fuldmåne falder søvnen på gulvet og bliver til små skår af glæde. Det er en forunderlig oplevelse. Jeg plejer at være irriteret, når det sker, jeg har brug for min søvn og det har ofte været mit fokus. Manglen på samme. Denne gang sker noget andet, jeg rejser mig op i sengen, letter... Continue Reading →

0

Kvinden der skriver sig ind

Lyset er vendt og jeg gør to nye ting, som begge er gamle. Jeg genoptager mine morgenbade og jeg begynder at læse i min rejsedag fra sidste år, hvor jeg boede på Pensionatet. Hvor Oonagh var månedslærer i juni og hvor vi spiste ildbrød efter Sommersolhverv siddende på terrassen, som var vores sommersted. Spisestuen var... Continue Reading →

0

Den ørn som var væk engang

Det bliver Sommersolhverv og jeg fejrer alene. Allerede her er jeg nødt til at korrigere, for jeg er ikke alene. Jeg deler hus og liv med min hund Fleur. Og paradoksalt nok er det oftest, når jeg er allermest alene, set fra det ydre, at jeg slet ikke er det. Den tankegang er så snæver,... Continue Reading →

0

Koen og guldægget

Der er køer på markerne lidt nede af vejen til højre. Her snor vejen sig, køerne græsser lige inden svinget. ”Snoningen” siger den sjove stemme i mig. Det er hende, som har let til latter og som elsker ordspil. Vrøvlevers kommer ofte fra hjertet, påstår hun og klukler som en høne, der har lagt et... Continue Reading →

0

Blog på WordPress.com.

Up ↑