Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Drømmen hænger som harpiks på hænder, den klistrer til kroppen og holder fast. Jeg står op og går direkte i bad, lader vandet skylle mig ren, inden jeg tager tøj på og Fleur og jeg trasker ned i køkkenet for at lave morgenmad. Det er lørdag og vinden er i øst, himlen er grålig og... Continue Reading →
Skriv dig til større ro og dybere rødder Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløbNye deltagere starter 1. marts 2024 Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og... Continue Reading →
Rhoda sover længe, Fleur og jeg går tur ved havet efter morgenmaden. Der er kaffe på kanden og jeg har dækket op ved køkkenbordet. Men da vi kommer tilbage, sover hun endnu. Tror jeg. Indtil jeg opdager, at både frakke og støvler er væk. Hun er ikke i huset. Hvor længe har hun været borte?... Continue Reading →
De kommende dage tager vi den med ro, Fleur og jeg. Vi kan lege, at vi holder vinterferie, siger jeg til hende. Om eftermiddagen tager vi på udflugt, James kører i nye retninger og vi udforsker det stadig sovende februarlandskab. Men noget er sket, for i grøftekanter, haver og hegn danser vintergæk og erantis. Det... Continue Reading →
Eftersom du ikke har ordet, bliver det som i drømmen. Du vil finde dem i landskabet. Muireanns ord lyder i mit hoved, da jeg med kortet i hånden trasker hjem. Fleur løber som altid i forvejen, den fødte stifinder. Kortet fandt hun også. Det forestiller en kvinde i tusmørke. Hun har langt lyst hår og... Continue Reading →
Jeg øver mig på at være nærværende fra første færd ud. På morgenturen ud, ikke blive oppe i hovedet på ridt med løbske tanker. Træde faste skridt, sætte spor i klitter og sand. Følge efter Fleur som med dansende bevægelser kaster sig ud i livet. Det er tåget, træerne bag mig er udviskede silhuetter i... Continue Reading →
”Hvad mon er sket med Uglen og Brokkekvinden?” siger jeg til Fleur, mens vi forbereder vores måltid i køkkenet. Lyset nærmer sig, havet hvisker stille. I brændeovnen buldrer ilden og kaffen er klar. Fleur har spist sin mad og sidder nu forventningsfuld og venter på en bid af osten. Jeg bagte boller sidst på eftermiddagen... Continue Reading →
Det dæmrer, da jeg ved daggry går tur med Fleur langs stranden. Det dæmrer og månen synker stille i horisonten, den har gjort sit job og giver nu langsomt slip på lyset. En bid er forsvundet. Fleur løber glad foran mig, siksakker ind og ud mellem vand og sand og nyder hvert øjeblik. Det dæmrer,... Continue Reading →
Landskabet ligner til forveksling det landskab, der omkransede pensionatet. Vejene er snoede, der er stengærder og diger, våde marker og vintertræer formet af vind og vejr. Forsigtigt kører jeg igennem hårnålesving og bemærker at der er huse med røg i skorstenen og lys i vinduerne. Sporadisk strøet ud langs landevejen, små bondehuse med stråtag og... Continue Reading →
En gæst er ankommet, mit hjerte hopper af forventning og glæde. Jeg skrev noget i min rejsedagbog om eneboer med måde og erkender, at jeg savner Pensionatets liv og måden vi var sammen hver for sig på. Åh Elva, hvad ville jeg ikke give for at kaste mig i dine arme, at høre dig le... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 