Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det er efterår, vi er midt i september og inden længe er det Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke svært. Tværtimod. Det er... Continue Reading →
Tågen ligger som en dyne over skoven. Det er første morgen i skovhuset. Flytningen er vel overstået, jeg fik hjælp af Flannán, et par af hans venner, Caoilinn, Ramona fra apoteket og af en fastligger, Knut, fra campingpladsen. Mine kasser med alt det, jeg havde opmagasineret, ankom præcist med larmende flyttelastbil og alt gik som... Continue Reading →
Dage i september. Dage på caféen i selskab med Caoilinn og de skønne gæster, som kigger forbi. Jeg er ved at lære byens beboere at kende og når Fleur og jeg går tur i gaderne, hilser vi på mange, som ved, hvem vi er. Det er en god følelse. Længe har jeg været anonym, en... Continue Reading →
Disen danser over fjorden, et filter af magi. Vi er tidligt oppe og går den sædvanlige tur, forlader campingpladsen, går ned af grusvejen og ud til stranden. Det er køligt, fugtigt, edderkoppespind hænger kunstfærdigt i buske og krat. Lyset bevæger sig stille, gruset knaser under poter og fødder. Og så er vi ude ved vandet.... Continue Reading →
Min intention bærer frugt over tid, mens jeg må bære over med mig selv. Det er her, tålmodigheden kommer i spil. Vi tror ofte, at der er tale om tålmodighed med tid og situationer, men ofte er det os selv, som har brug for den gode tålmodighed. Den, der ikke dømmer, men hele tiden blidt... Continue Reading →
Disen svæver lavt over marker og fjord. Lyset er blåt og uigennemsigtigt, som et segl af magi der forbinder nat og dag. Jeg er tidligt vågen, det er fredag og jeg har fri. Fleur kigger spørgende på mig, jeg nikker og vi står op. Snart forlader vi autocamperen og den sovende campingplads for at gå... Continue Reading →
Tidlig morgen, vi går ned til fjorden gennem markvejen, hvor kornet nu er høstet på begge sider. Der dufter af bål og fugt, den umiskendelige lugt af høst. En brise følges med os og roder op i pels og hår. Jeg vifter en myg væk og da alt ånder fred, slipper jeg Fleur, der glad... Continue Reading →
Det er først på aftenen, vi har lukket caféen og sat os med et glas hvidvin i gården bagved huset. Her er stille, solen passerer dovent forbi og begynder at synke ned bag hustagene. Jeg har Fleur med i dag og har derfor tid, så da Caoilinn byder på et glas vin, tøver jeg ikke... Continue Reading →
Dagen går forbavsende hurtigt. Jeg har fri kl. 16 og da jeg tager forklædet af og hænger det på knagen i baglokalet, kan jeg mærke både træthed og glæde. Caoilinn bliver en times tid mere, caféen lukker kl. 17:30, vi har gjort en ud-af-huset levering klar bestående af guddommelige osteskinkesandwich med hjemmelavet peberfrugtchutney. De sidste... Continue Reading →
Den lune morgen forandrer sig. Mørke skyer kommer marcherende hen over himlen og snart hører jeg de første tordenbrag. Regn falder. Jeg sidder i autocamperen og læser i min bog, planerne for min fridag er sat på hold. Vi nærmer os frokost og det regner stadig, jeg lader Fleur blive tilbage og går ned i... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 