Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Hvordan finder man ro, indre styrke og håb i urolige tider, når alt man har er en pen, en skrivebog og fortvivlelse? Man allierer sig med folklore, magiske fortællinger, intuitiv skrivning og barnetro. Man alliererer sig med andre kvinder, som også elsker fortællinger og som har skrivelængsel uden helt at vide, hvad de skal gøre... Continue Reading →
Vejen videre er en pilgrimsrejse, sagde Brónach. Den er altid spirituel af natur, den inviterer dig til langsomt at give slip på det, der tynger og som fornærmer din sjæl. Langsomt er et nøgleord. Langsomt er det flow, der bringer dig det, du drømmer om. Og du må huske på, at du er en anden... Continue Reading →
Vejen videre er en pilgrimsrejse, sagde Brónach. Den er altid spirituel af natur, den inviterer dig til langsomt at give slip på det, der tynger og som fornærmer din sjæl. Langsomt er et nøgleord. Langsomt er det flow, der bringer dig det, du drømmer om. Og du må huske på, at du er en anden... Continue Reading →
For anden gang i august er det fuldmåne. Jeg går ud i haven inden sengetid med min plaid svøbt omkring mig og i gummistøvler, for græsset er vådt. Her står jeg under æbletræet og ser hende svæve gennem skyerne i diset lys. Månen. Fugtige skygger rækker ud fra buskadset og et sted i nærheden kan... Continue Reading →
Flere har spurgt til mit nye skrivekursus Fortællersken Den Indre Rejse og er nysgerrige på, hvorfor det lige er, at vi vælger at bruge fortællinger til at guide os via skrivning? Og hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier. For det er vel ikke nok at skrive dagbog eller morgensider? Nej, selvom begge dele kan... Continue Reading →
Nu står de i en vase på mit skrivebord, de tre urteplanter. De dufter og de minder mig om Fern og hemmeligheden. Så hemmelig, at jeg ikke kan dele den her, men jeg kan forsikre dig om at fortællingen bor i manuskriptet. Lige nu må jeg holde kortene tæt til kroppen. Det er essentielt. Roseroot.... Continue Reading →
”Det er også en del af visdommens væsen” fortæller hun mig. Men jeg har spolet fortællingen lidt frem, lad os starte ved begyndelsen. Søen er i oprør, men hun er rolig. I dag var jeg helt bevidst om den vej, jeg valgte, min intention som en lysende stjerne i det urolige mørke. Flammen blafrede voldsomt,... Continue Reading →
“Er det dig igen, Gås?” Et unødvendigt spørgsmål, for hun står dér lyslevende overfor mig, frænden som mødte mig ved solhverv. Man siger så meget og hun svarer da heller ikke, står bare og betragter mig i det blå mørkes lys. Begge er vi blevet stille. Dér går et øjeblik og dér et mere. Vi... Continue Reading →
“Nu ved du det.” Tyren har talt og han taler endnu. ”Du kan hvile trygt i din vished. Det, du mærker, betyder ikke at du ikke mestrer det og må give fortabt. Hold ud, men gør det inde. I vinterens trygge favn.” Et tifoldigt HA undslipper mine læber og vækker den søvnige dag. Blåt mørke... Continue Reading →
Trust and let everything happen as it needs to. Stille sidder jeg og venter. Dagen er startet med regn, lyset er dæmpet og vinden stille. Et mellemrum, når jeg lige at tænke, inden Cù trækker tæppet til side og kalder mig ind. Jeg tøver ikke for nok har jeg siddet stille, men også vidst, at... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 