Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Noget af det vigtigste, hvis du ønsker at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte og lade dig guide af fortællinger på den indre rejse, er at tillade det, der kommer og går. Din rolle som fortællerske er ikke at kontrollere, tværtimod. Den intuitive skrivning kalder på tilladelse og på nysgerrighed, så fortællingerne kan finde... Continue Reading →
Jeg klatrer op af det samme bjerg, men jeg kommer ingen vegne. Det er mørkt, det er stejlt og jeg har lyst til at skrige: ”Så hjælp mig dog væk fra det her sted.” Det samme stejle bjerg, det samme mørke som en evig gentagelse af noget, jeg har oplevet før. Igen og igen. Det... Continue Reading →
I rette tid, ikke før, ikke siden. Sådan sagde frøen i går. Nu er Losgann og søen, bregnerne og de magiske fiddleheads, forvandlet til et åbent landskab uden ord. Et landskab, der langsomt afsløres, når sort bliver til blå og en lyssprække viser sig i horisonten. Jeg stirrer ud og ser kun mig selv spejlet... Continue Reading →
”Det er de fortællinger, du skal skrive nu”, siger luftdragen, som er sendt fra himlen. Jeg synes han er grim. Noget ved ham frastøder mig, gør mig urolig og bange. Bange er et ord, jeg er bange for at skrive, men nu gør jeg det, jeg skriver det, som det er. Han venter roligt et... Continue Reading →
December vokser mørket stort. Skrivelyset brænder. På himlen ses en sprække af lys i en variation af grå. Jeg ser ud af vinduet med blødt fokus og forsøger at lade mig indfange. Af en tone. Af en sang. For intet er skønnere end at blive ét med det langsomme daggry. Det er jeg klar over... Continue Reading →
Skriv intuitivt - Kurser 25/26 -Læs mere om mine intuitive skrivekurser for kvinder med skrivelængsel
Efterår, vinter, vi vender os indad og lader mørket tage sin plads. I stearinlysets skær finder vinterens fortællinger vej gennem intuitiv skrivning og forankring i årshjul og jordenergi. Jeg har to skrivekurser til dig, der gerne vil skrive alene og hellige dig den indre rejse. Til dig, som har intention om at skabe dig et... Continue Reading →
De næste dage er langsomme, vejret er køligt, tunge skyer skygger for lyset. Jeg går ture i skoven og lærer nye stier at kende, finder landmærker og træer, jeg kan kende igen. De tre birketræer, der hilser med ranke stammer og raslende blade. Myretuen i skyggen ved granerne, spor efter rådyr, knækkede grene. Maeve stiller... Continue Reading →
Kærligt kæler solen for min morgen, frost knitrer og dagen er ny. Vi har gået tur langs stranden, forårslyset er dristigere nu, himlen har valgt en lyseblå kåbe. Farven spejles i havet, der er stille i dag. Bløde bølger skyller mod land og sjælen nynner stille. Så står hun på stranden foran os, Brónach og... Continue Reading →
Der er dage i den kreative proces, hvor det er svært at sætte ord på. Jeg kalder stedet for modtagelsesrummet ikke at forveksle med tomrummet eller ventesalen. Samtidig søger jeg efter et bedre ord, noget mere poetisk og jeg ved, at det lander snart. For det er sådanne dage. Jeg er i modtagelse. Her danser... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 