Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Først senere går det op for os, at Caitríona er forsvundet. Hun dukker ikke op til morgenmaden og da Elva og jeg går i køkkenet for at diske op med lidt frokost, slår det os. Vi har ikke set Caitríona i dag. Elva løber ud af køkkenet og op af trappen for at tjekke Døren... Continue Reading →
Hun står udenfor havelågen og venter. En fremmed skikkelse, en kvinde, jeg ikke har set før. Hun er iført en grønblomstret kjole, der når ned til fødderne og hendes lange hår er prydet med en blomsterkrans. Hendes øjne er grønne som kjolen, håret er mørkt. Der er ingen tvivl om, at hun venter på nogen... Continue Reading →
”Har du tænkt på, hvad du skal, når du engang vender hjem?” Elva har sat sig på en sten i vandkanten, hun samler en muslingeskal op og ser granskende på den. Jeg står ved siden af i morgenkåbe og våd krop. I dag gik Elva med til havet, men hun badede ikke. ”Hjem til virkeligheden?”... Continue Reading →
Iført min hvide kjole og på bare fødder springer jeg over bålet. Med den ene hånd holder jeg fast i stoffet, så det ikke tages af flammerne. Med den anden hånd holder jeg balancen. Flyvende til lyden af klapsalver og stemmer fra de venner, som er mødt op. Det er først på aftenen i Caileans... Continue Reading →
Eftermiddagen strækker sig dovent, vinden er i øst. Jeg har siddet på verandaen og læst i min bog. Virginia stak hovedet ud og spurgte, om jeg ville have en kop kaffe. Jeg nikkede taknemmeligt og hun serverede den i et glas med havremælk og karamelsirup. Som på en café. Med udsigt til æbletræ og solsorten,... Continue Reading →
”Jeg er væk hele weekenden” proklamerer Virginia, da hun bærer morgenmaden ud på terrassen. Det er køligere i dag og jeg skutter mig i min badekåbe. Bag mig i en stor kurv ligger tæpper og jeg fisker et frem, som jeg putter mig i. Den varme kaffe gør godt, de lune boller ditto. Oonagh ser... Continue Reading →
Den næste dag går der et lys op for mig. Egentlig er det så indlysende, at jeg ikke forstår det. Det har noget med energien at gøre og om at acceptere, når noget er forbi. Hver dag er en historie. En fortælling om firetyvetimer, jeg fylder med mit liv. Når jeg lægger mig på puden... Continue Reading →
I den senere tid har jeg fået en del henvendelser fra kvinder, der gerne vil vide, hvordan jeg gør. Svaret er simpelt: Jeg skriver mig ind. Vejen ind i fortællingerne og det magiske univers findes kun, når jeg skriver. Det er ikke noget, jeg henter på andre måder, jeg skriver aldrig i hovedet. Når tankerne... Continue Reading →
Dagen før ”Stille nu” siger Willow May pludselig, da vi på majs fjerde dag sidder omkring spisebordet. Virginia har serveret frokost bestående af en nærende salat, brød og hjemmelavet hummus. Der er vand på kanden, hvor citronskiver og mynte svømmer omkring som havfruer. Stemningen er løssluppen og snakken går. Vi taler i munden på hinanden.... Continue Reading →
Du har ledt efter mig” siger hun og træder frem fra et bøgetræ. Et af dem, der tog modet til sig og sprang ud. ”Har jeg ledt efter dig?” Jeg ser granskende på hende og på det kastanjebrune hår, der danser i viltre krøller om hendes ansigt. Jeg ser ind i hendes øjne, der er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 