Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Dagen efter Forårsjævndøgn. Det regner, himlen er svøbt i gråt skydække og dråberne spiller på ruden. En lille lyd af vand. Jeg strækker mig i sengen, mine øjne er stadig lukkede, men jeg er vågen og klar til at stå op. Dagen efter Forårsjævndøgn og dagen efter den intuitive skriveworkshop. Med Muireann, Poppy, Keeleigh og... Continue Reading →
Det ærgrer mig, men hun har antændt noget i mig, Muireann. Pludselig ser jeg hende som en trickster, der har i sinde at ryste status quo. Hun kastede snøren ud og ville have, at jeg skulle bide på, men jeg afværgede hende i første omgang. Det kostede al min vilje. Nysgerrig er jeg, men jeg... Continue Reading →
På januars sidste dag vågner jeg tidligt og står op. Fleur følger glad efter. Udenfor er mørket blåt, vinden hyler og skyerne sejler i hast over himlen. Der er koldt i køkkenet og jeg skynder mig at tænde op i brændeovnen. Snart hoster kaffemaskinen sig selv i gang, jeg smører mig en ostemad og forbereder... Continue Reading →
Lyset er en tøvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mørket er sorte tangenter, kontrasten, dagen er en diset drøm. Jeg vågner tidligt og ligger lidt i mørket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge på uret på mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stå op. Jeg gør det... Continue Reading →
Det er tirsdag, Fleur og jeg skal til byen. Mens himlen bløder i øst, skænker jeg kaffe i kruset og forbereder en skål skyr med hjemmelavet mysli. Fleur har spist sin mad og følger forventningsfuld mine bevægelser. Da jeg er færdig med kaffe og morgenmad, vasker jeg op, stiller kop og skål i stativet, slukker... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Nu sker der noget i naturen. Måske er det efteråret, som spejles i mig og forkølelsen er et tegn på, at kroppen sætter noget fri. Det sker altid bagefter, når noget er forbi. Den forsinkelse kan være svær at forstå, men den har perfekt timing. Næste morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden.... Continue Reading →
Online skrivekursus for kvinder – start 15. september Fortællinger som guide på den indre rejse. Med din intention i hjertet sætter du ud på en intuitiv skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger.
De næste dage mærker jeg effekten af Gwyneiras bryg. En sten er faldet fra mit hjerte. Roligt går jeg til havet kl. 6 og bader. Sommeren er kommet tilbage, der dufter af korn, røg og hav. Hybenroserne hilser fornøjet. Deres farve og duft blander sig med min glæde og en vidunderlig eliksir breder sig i... Continue Reading →
Senere går jeg en tur langs stranden og denne gang passerer jeg Fiadhs hus i klitterne uden at gå derop. Vi har en frokostaftale i overmorgen. Jeg vil forsøge at stilne min sult efter at finde en øjeblikke løsning og gøre som Dervla anbefalede. Min bøn er sendt af sted, nu må jeg tøjle min... Continue Reading →
