Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Så skete det, at jeg trådte ind skyggen og ud på en rejse. I hånden havde jeg min lanterne og vejen førte mig ind i skoven. Lanternen lyste kun en lille bid af vejen op, for sådan er det med livets lanterner. Omkring mig stod de mægtige træer, fyr, gran, eg og bøg. I mørket... Continue Reading →
Lad hende skrive gennem dig, hører jeg kroppen hviske bag uro og fragmenter af frygt. Slap af i armen, holdt lidt blødere om pennen og lyt dig ind, så du kan høre hendes stemme. Brigid er her. I lyset fra den blafrende flamme på baggrund af kulde og sne. Det handler ikke om, hvordan du... Continue Reading →
Måske er det bare for tidligt? Jeg ser mig om i den hylende vind. Det har føget, sneen ligger tung og tyk over vejen og jeg kæmper mig igennem driverne. Nu står jeg i kanten af marken, øjnene løber i vinden, kulden er skarp og kontant. ”Hvad slipper du nu, kvinde? Hvad skal jeg tage... Continue Reading →
And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjørn. Hendes rødbrune hår som en tyk krans om hovedet, de årvågne øjne og måden, hun bevæger sig på. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevægelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg står som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser... Continue Reading →
Min navn er Lene. Jeg er fortællerske og underviser. Jeg arbejder som intuitiv skrivecoach og tilbyder skrivekurser, forløb og workshops for sjæl og hjerte. I 2025 havde jeg 10 års jubilæum. Som menneske og fortællerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber, både de indre og de ydre, årstider, fugle, dyr og andre skønne væsener.... Continue Reading →
Det er en af de vinterdage, hvor østenvinden hyler i huset og skyerne er sneblå. Hvor mørket ikke trækker sig helt, men venter bag træerne i dybe skygger, man ikke kan se. Hvor kulden mærkes på hud og i sjæl og hvor den gamle gryde bobler over ilden. Tænder man for radioen varsler de farligt... Continue Reading →
Hun rører forsigtigt i den gamle gryde. Den er hendes cauldron og har en særlig plads i hendes hjerte. Det er stedet, hvor hun simrer med det, der skal komme, hvor hun lader opstå og lader processen gøre sit. Og hun er ikke bange for processen. Hun ved, at der er mange trin i gode... Continue Reading →
Nogen har begravet månen, skriger de to gæs, mens de flyver over himlen. Det skete for længe siden, men smerten er der endnu. For månen kan man ikke gemme bort. Dens lys finder vej gennem revner og sprækker og det er de små huller, du skal finde i dig selv nu. Lad din måne skinne.... Continue Reading →
Jeg mærker, at alt er som det skal være og at der ikke mangler noget. Alt flyder stille, selvom flowet er langsomt i dag. Disen ligger over landskabet, træerne i skellet danser med hvide slør. De er næsten usynlige i tågen. Der er musik, vibrerende og stille. Nogen nynner en forunderlig sang. Sproget er ukendt,... Continue Reading →
Der går nogle dage. Det går meget godt. Vinter har vokset sig stærk, frosten er hård. Men der er lys, der er gåture, dyr og fugle, der følger på vej. Ravnen i skoven, bukken der spankulerer forbi køkkenvinduet i blåt tusmørkelys. Det er smukt og en del af hende er fortryllet. Hun tegner, hun tager... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 