Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Falken sidder på en pæl i hegnet ud mod klitterne. Den ser blå ud i det dunkle morgenskær. Bølger skyller mod land, en vældig kraft af vilje og vand. Jeg står i mit vindue og ser det hele. Med min kaffekop i hånden og en følelse af dvale i kroppen. I pejsen buldrer ilden, Fleur... Continue Reading →
Der er poesi i de første skridt, den knirkende lyd af fødder på trapper. Strømpesokker af den tykke slags, forventning om kaffe og knitrende ild i brændeovnen. Hjemmebagte boller ristet til perfektion og Brónachs blå marmelade. Det er årets sidste dag og jeg venter gæster, Elva og hendes kæreste Eamon er på vej. Om nogle... Continue Reading →
Jeg giver mig tid i skumringslys, dagen kommer langsomt som et suk fra dybet. Rejser sig stille, ingen hastværk, let dis slører udsynet og fugt trænger sig på. Skiftet er markant. De sidste rester af sommer tages af vinden, der puster sig op i vest. Tid. Skumring. Daggry. En rejsedagbog med læderomslag og sider med... Continue Reading →
”Du skal bare kende fordelene ved ulemperne.” Uglens ord simrer i min gryde, den indre, de bobler lidt og sender lattergas min vej. Jeg smiler et smil, der krakelerer og bliver stort. Fleur betragter mig og logrer med halen, hun er helt tunet ind på mine vibes. Jeg klør hende bag øret og lover en... Continue Reading →
Det er efterår nu, vi er midt i september og inden længe er det både fuldmåne og Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke... Continue Reading →
Fredag kommer, lyset glider op i horisonten, natten var varm. Østenvinden er stadig på spil, vedholdende og urokkelig i sin intention. Det må man beundre. Vi spiser morgenmad i køkkenet, Fleur er hurtigt færdig, men i dag skænker jeg mig tid. Den slags tid, der ikke har en bagkant. Den slags tid, der ikke forstyrres... Continue Reading →
Der dufter af tidligt efterår, luften er sprød og klar fra morgenstunden. Dis danser. Tyk af dug, fuld af æbler, fugt og bål. Gardinet blafrer stille, jeg putter armene ind under dynen og bliver liggende lidt endnu. Men så. Jeg rejser mig brat, strækker kroppen og tager et par dybe vejrtrækninger. ”Kom Fleur, vi vil... Continue Reading →
Det er sommerens sidste dag. Et strejf af vemod kommer sejlende på mit indre hav. Jeg stryger det kærligt over kinden og lader det gå. På samme måde, som jeg går gennem klitterne og hilser på hyben og krat. Væk fra tunghed og stagneret energi. Fleur løber som altid i forvejen, glad, kåd og fuldt... Continue Reading →
Det er et smukt øjeblik, når det går op for dig, at tillid skaber forbindelse. Din tillid er essentiel. Men det vigtigste er, at du har tillid til dig selv, Eidheann. Det er den smukkeste del af fortællingen. Man kan se det på dig. Lyset skifter og bliver både skarpere og mere blødt. Det er... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 