I rette tid, ikke fรธr, ikke siden. Sรฅdan sagde frรธen i gรฅr. Nu er Losgann og sรธen, bregnerne og de magiske fiddleheads, forvandlet til et รฅbent landskab uden ord. Et landskab, der langsomt afslรธres, nรฅr sort bliver til blรฅ og en lyssprรฆkke viser sig i horisonten. Jeg stirrer ud og ser kun mig selv spejlet... Continue Reading →
Volapyk for sjรฆlen
Hovedet larmer som vinden. Iskold sejler den over sรธen, fiskeplask og lyd af vinger. Det er morgen og vi gรฅr den samme tur som i gรฅr. Dog er alt anderledes. Plamager af skyer dรฆkker himlen, regndrรฅber laver ringe i sรธen og jeg har svรฆrt ved at tune ind. Alligevel er jeg bevidst og dermed ikke... Continue Reading →