Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Knitrende frost i græsset, iskrystaller i mit hår. Kulde på kinden af den slags, der kysser koldt. Tidligt, daggry og en følelse af fryd. Fordi. Ingenting. Bare fordi. Jeg tænker på mit besøg hos Cathleen Eimear i går og solregnen på torvet. På kjoler i skønne stoffer og magiske tråde, der væves ind. Hendes smil,... Continue Reading →
Vi går tilbage til Cathleen Eimears butik med gran og små lys i vinduerne, røde bånd af slanger og kjoler udstillet i vinduet. Hun dufter af parfume, markant, orkidé måske, et smil danser om mine læber. Fleur i snor, kaffe i den anden hånd og Cathleen Eimear foran os. Hun åbner døren, vi går tre... Continue Reading →
Fredag kommer, lyset bryder mørket og spilder blåt håb over landskabet. Silhuetter toner frem og jeg ser et glimt af uglen på taget af brændeskuret. Hun flyver lydløst tilbage til mørket. Selv tænder jeg lys og ild i brændeovnen. Køkkenet bades i blødt lys. Fleur går ud, kommer ind og får sin mad. Spiser hurtigt... Continue Reading →
Næste morgen vågner jeg tidligt. Det er mørkt. Søvnen er forsvundet, jeg vender og drejer mig, indtil jeg beslutter mig for at stå op. Fleur løfter hovedet, er det nu? Vi går ned af trappen og jeg tænder op i brændeovnen i køkkenet. Da jeg kigger ud af vinduet, ser jeg stjernerne på himlen og... Continue Reading →
I 2025 har jeg 10-års jubilæum som skrivecoach og underviser. I den forbindelse har jeg lyst til at fejre min vej og undervisning. Det gør jeg blandt andet ved at tilbyde mit nye skriveforløb Fortællersken Det Magiske Univers, som er for både nye og gamle deltagere og er en fejring af fortællingens kraft og det magiske univers, vi rejser ind i via vores ord og fortællinger. Ved tilmelding senest den 10. december får du jubilæumsrabat og sparer 600 kr. på deltagergebyret
Mange tror, at når vi kommer et pennedyp dybere og bevæger os længere ind, så kommer det til at handle om svære ting. Ting vi har gemt bort. Ting vi har fortrængt. Traumer, følelser og en masse svært, som vi på ingen måde har lyst til at rode op i. Men faktisk er det sjældent... Continue Reading →
Morgenerne er langsommere nu. Mørket hænger ved og dagen tøver. Da lyset endelig kommer, får jeg øje på solen bag træerne og forbereder mig på en solopgang. Men da solen er stået op, går den direkte ind bag skyerne som lukker sig om den. Jeg trisser tilbage til køkkenet, sætter kaffe over og forbereder min... Continue Reading →
Jeg giver mig tid i skumringslys, dagen kommer langsomt som et suk fra dybet. Rejser sig stille, ingen hastværk, let dis slører udsynet og fugt trænger sig på. Skiftet er markant. De sidste rester af sommer tages af vinden, der puster sig op i vest. Tid. Skumring. Daggry. En rejsedagbog med læderomslag og sider med... Continue Reading →
”Du skal bare kende fordelene ved ulemperne.” Uglens ord simrer i min gryde, den indre, de bobler lidt og sender lattergas min vej. Jeg smiler et smil, der krakelerer og bliver stort. Fleur betragter mig og logrer med halen, hun er helt tunet ind på mine vibes. Jeg klør hende bag øret og lover en... Continue Reading →
Det er efterår nu, vi er midt i september og inden længe er det både fuldmåne og Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 