Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Energien skifter stille kurs, sommerfugle lander. På terrassen med udsigt til klitter og hav står to lavendel planter og nikker med lilla hoveder. Da jeg så dem hos blomsterdamen i Allesteds Cirkel, vidste jeg det straks. De skulle med mig hjem. De to lilla venner. Nu står de og svajer i vinden, mens mørke skyer... Continue Reading →
Egentlig er det ikke det, jeg vil høre. Min frihedstrang vokser, hver gang nogen taler om struktur. I mit gamle liv var jeg struktureret, jeg satte mig selv i bås og kaldte mig blæksprutte, fordi blæksprutter var i høj kurs. Tusind arme, gribe alle bolde, jonglere og aldrig tabe andet end sig selv. Jeg var... Continue Reading →
Det sker i dagene på vej mod fuldmåne. Den tiltagende fase, hvor alt gøres klar. Tilliden forsvinder. Det sker gradvist, jeg opdager det ikke, før det er for sent. Tillid er helt essentielt, det ved enhver, der går hjertets vej. Uden den er der ingen forbindelse. Der går en skygge for den indre sol og... Continue Reading →
Det er en tærskeldag, der er ikke noget at gøre. Udenfor blæser en stiv pelikan, så at sidde i en solkrog med læ og læse Murakami er nok dømt udelukket. Jeg bliver skør af den vind og den er ikke særlig varm. Tilbage ved bordet i stuen hiver jeg min rejsedagbog frem og gør pennen... Continue Reading →
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
”Vi kan tale videre ved snittebordet” erklærer Brónach og rejser sig brat fra havestolen. Æbletræets skygge er total nu, et anstrøg af fugt og forsigtig kulde trænger sig på. Vi samler tekopper og kande på en bakke, som Pippa snupper, med lange skridt går hun gennem græsset og op til huset, hvor hun forsvinder ind... Continue Reading →
Det er noget, jeg øver mig på. At tillade. Helt bevidst vikler jeg mig ud af livets tråde og opgiver den modstand, der skaber friktion. En ting er guddommelige forsinkelser, som i virkeligheden er perfekt timing, det er bare os, som bliver utålmodige og tror, at vi er glemt. Noget andet er at stå i... Continue Reading →
”Vi er begge Peregrina” siger Elva. ”Det ved du godt, Eidheann. Det hele starter her. En ny begyndelse. Det eneste, jeg ved, at jeg nu har min magiske tevogn og at landevejen venter. Det næste skridt? Det vil vise sig, når jeg er dér, hvor det kan vise sig. Som et mærkbart indre træk. Det... Continue Reading →
Jeg finder kortet på trinbrættet til bilen. Fleur og jeg skal til Allesteds Cirkel, det er først på formiddagen, vinden er urolig. Det er både varmt og køligt afhængig af, om man opholder sig i sol, skygge eller om man er ude i vinden. Jeg havde næsten glemt dem. Kortene. Tanken om at være til... Continue Reading →
Et intuitivt skriveforløb for kvinder (online) Fortællersken Peregrinas RejseEn heltindens rejse fra efterår og gennem vinterenIntuitiv skrivning og fortællingerHoldstart den 15. september 2024Varighed 6 måneder Et nyt Fortællersken forløb – et pennedyp dybere ✍️🍂❄️ Kom med på en skrivende pilgrimsrejse fra efterår og ind i vinteren. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. En pilgrimsrejse... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 