Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Disen danser over markerne. Det er tidligt og mosekonen brygger. I stedet for at følge stien ind i skoven, har jeg forladt skovområdet og bevæget mig ud i det åbne landskab, hvor markerne bølger på begge sider. En let dis stiger op fra jorden og bliver til en bugtende røg hen over vejen. En skikkelse... Continue Reading →
Mørket kommer tidligere nu. Stille sniger det ind over hækken og dæmper lyset i havet. Fugten vokser og skærper duftene, Jeg ser hende på en tidlig morgentur, hvor jeg i stedet for at gå til havet følger en intuitiv impuls og går op til landevejen og over mod skoven. Det er som om noget kalder... Continue Reading →
Jeg tænker på, hvad Mosekonen fortalte. På de små skridt, vi tager i en ny og ukendt retning i pagt med vores intention og det, der bor i hjertet. ”Man kan ikke snyde hjertet, siger tranen som står på ét ben i søen, hendes spejlbillede er som en vandet mosaik af gråhvide fjer. ”Det er... Continue Reading →
Det er morgen og Mosekonen brygger. Jeg ser hendes disede aftegninger fra vinduet i badeværelset, jeg hører hendes sang. Hun nynner, mens hun rører i sin gryde og dampen stiger til vejrs som vil den invitere hele landskabet ind i hendes bryg. Det er morgen og Mosekonen brygger. Så jeg går ud og oplever magien... Continue Reading →
Det var et frygteligt sted at være. Corona-virus og advarsler så langt øjet rækker. Og så skulle hun til begravelse. Tunge skyer, silende regn og et humør, der fuldstændig matchede vejret. Mennesker stod ud af deres biler og gik op mod landsbykirken. Udenfor kirken stod bedemanden, som var en kvinde med en flaske sprit. De... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 