Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
I denne tid sker der en masse på det indre plan. På mange måder står det i kontrast til årstiden, der er lige nu. Sommer, udfoldelsen, alt det, der burde eksplodere. Mens jeg skriver det, ved jeg, at det er løgn. Det er en illusion at alting pludselig bare eksploderer og folder sig ud på... Continue Reading →
At skrive detaljerne er også en måde at forankre sig i nuet på, sagde Marts til mig, dengang det var hendes tur til at være måned. Og det er sandt. Jeg har kvinder i forløb, som finder ro fra stress og angst ved at skrive. En dyb længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Kender du... Continue Reading →
Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at... Continue Reading →
Jeg bød velkommen til februar i et anfald af bekymring. Det blev bare blevet sådan, jeg vågnede i den mørke nat og vidste, at jeg skulle omkring banken, betale regninger og i det hele taget, tage et nøgtern kig på kontoen. Januar har været stille på flere måder, indtjeningen har været lille. Det var egentlig ikke... Continue Reading →
Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod... Continue Reading →
Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri. Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler... Continue Reading →
Den bedste vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem. Giv dine skriverier lov til at ånde Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig... Continue Reading →
De to lys på bordet brænder med rolig flamme. Alt ånder fred. Og hvis jeg går lidt dybere end de første flyvske tanker, kan jeg fornemme stilhedens land og dens endeløse kyster. Stilheden hvisker uden lyd og forsigtigt svæver en melodi mellem linjerne. Jeg lytter, fornemmer og mærker den i fingrene. Giv slip, synger sjælen,... Continue Reading →
Kære ven Der er gået et stykke tid, siden jeg sidst skrev brev til dig. Men i dag er tiden kommet. På junis første dag. Og sig mig, der det så ikke sommer nu? Der er sket meget i Skrivehuset og i mit univers siden sidst og det er lidt af det, jeg gerne vil... Continue Reading →
Kære ven Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, i naturen, i stilheden, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelig for at kunne tage imod. Musikken er der allerede. Men for at kunne spille, for at kunne formgives, har den brug for sit instrument. Og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 