Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det er duften, der gør det. Duften, der smyger sig langs markerne og smiler i solsikkens skær. En duft af bål og frisk luft, mødet mellem sommer og efterår. Den bløde duft af august, den lidt skarpere smag af september. Jeg smiler og mine skridt er lette, da vi går vores sædvanlige morgentur. Snart bor... Continue Reading →
What do you hear?The loudness of fear?Or the whisper of love?A call from above?Deep in the soil,beneath the turmoil?The sound of your soulcalling you homeCome home Det sker næste morgen, da jeg efter morgenmad og en gåtur langs havet sætter mig i stuen og åbner min skrivebog. I samme sekund pen møder papir tegnes ordene... Continue Reading →
Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
Brónach er i haven, som nu blomstrer i al mangfoldighed. En brise fra havet bevæger sig mellem træer og grene, et vindpust af noget, som får haven til at danse. Træerne, blomsterne, græsset og mælkebøtterne. De sarte røde valmuer, som dog er det stærkeste, jeg ved. Fleur løber i forvejen og proklamerer, at vi er... Continue Reading →
“Det er sværere end jeg troede” indrømmer Elva ved morgenbordet. Efter regnen er luften tung af fugt og horisonten diset. Vinden er stille og skaber plads til ro. Jeg er træt, kan jeg mærke. Men det er morgen. Tidligt. Og vi har begge været vågne under fuldmånen, selvom vi ikke mødtes som vi har gjort... Continue Reading →
Da jeg vågner, er natten for længst forbi. Det er senere end ellers, Fleur er hoppet ned fra sengen og stirrer på mig. Da jeg åbner øjnene, danser hun lykkelig omkring på gulvet og inviterer til at stå op. Bedre før end siden. Dagen er i gang. Jeg strækker mig, står op og tager morgenkåben... Continue Reading →
På januars ellevte dag løber Fleur i forvejen ud i klitterne og ned på stranden. Lyset er en diset affære, blågråt og utydeligt, som om mørket tøver med at slippe sit sorte greb. Selv går jeg langsomt ned af den sti, der har budt sig til og som vi følger hver eneste dag, Fleur og... Continue Reading →
Hulen under stjernerne er et sted på mit magiske landkort. Det kort, jeg med ord og fortællinger tegner i min rejsedagbog. Og eftersom livet er en rejse, skriver jeg i den hver dag eller så ofte, det lader sig gøre. Hele vejen gennem årshjulet. Her lærer jeg årstiderne at kende, mærker deres energi og tager... Continue Reading →
I ugen, der gik, fik jeg øje på filteret. Det har været dér hele tiden, men først nu bliver det tydeligt for mig. Jeg ønsker ikke længere at leve gennem filteret. Det øvede jeg mig på som dagene gik og lyset stod op og gik ned over Rømø. Fra tågen lettede og solen brød frem.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 