Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
På januars ellevte dag løber Fleur i forvejen ud i klitterne og ned på stranden. Lyset er en diset affære, blågråt og utydeligt, som om mørket tøver med at slippe sit sorte greb. Selv går jeg langsomt ned af den sti, der har budt sig til og som vi følger hver eneste dag, Fleur og... Continue Reading →
Hulen under stjernerne er et sted på mit magiske landkort. Det kort, jeg med ord og fortællinger tegner i min rejsedagbog. Og eftersom livet er en rejse, skriver jeg i den hver dag eller så ofte, det lader sig gøre. Hele vejen gennem årshjulet. Her lærer jeg årstiderne at kende, mærker deres energi og tager... Continue Reading →
I ugen, der gik, fik jeg øje på filteret. Det har været dér hele tiden, men først nu bliver det tydeligt for mig. Jeg ønsker ikke længere at leve gennem filteret. Det øvede jeg mig på som dagene gik og lyset stod op og gik ned over Rømø. Fra tågen lettede og solen brød frem.... Continue Reading →
I dag vil jeg skrive noget fint og kærligt til mig selv, jeg vil åbne mit hjerte for glæden. Vinden kommer fra vest og er iskold. I øst er solen gledet til himmels, lyset er skarpt og skygger danser. ”Hvor skal du hen?” spørger vinden ivrigt, rusker i min hætte og får øjnene til at... Continue Reading →
”Den hemmelig kilde” synger Solsorten, ”det er den, du skal finde.” ”Kan du ikke bare fortælle mig, hvor den er?” Det svarer han ikke på og jeg indser, at det er endnu en gåde på sjælens listige vej. Det er smuk morgen, solen lader sig hejse op på himlen som et skinnende flag. Det var... Continue Reading →
Jeg følger efter den hvide hind ind i skoven. Tusmørket ligger som et filter over landskabet, luften er fugtig og dufter af regn. Jeg drømte om hende, det er jeg sikker på og nu spørger jeg mig selv, om jeg er vågen. Drøm eller virkelighed? Mine ben bliver ved med at gå og vi er... Continue Reading →
“If you have given your power away, claim it back.” Toner lyder, ord når mine ører. En lille fugl synger og sangen er til mig. Den vokser sig stærkere i min strube og jeg synger med uden besvær. Ordene kan jeg allerede. Ser man det. ”Slut fred” sagde Ræven i går. I dag er det... Continue Reading →
Vinter i skyggen, forår i solen. Kold morgen byder velkommen til et landskab dækket af frost. Noget i mig stritter imod, jeg mærker det fra første færd. Jeg forsøger at ignorere følelsen af, at det ikke nytter noget og acceptere den skiftende energi. På morgenturen får jeg øje på ham i et af birketræerne i... Continue Reading →
”Du har bedt om hjælp og jeg er svaret. Haren. Din særlige frænde på rejsen nu og i udfoldelsen af pennens kraft.” Stolt står han i morgengry og snekold østenvind. ”Jeg vidste det” smiler jeg og taknemmelighed bobler i mit blod. ”Jeg bad om hjælp og jeg så dig allerede inden du kom. Du var... Continue Reading →
Jeg lytter til lyden af morgen. Knitrende skridt i tøsne, spor efter hare og kat. Selv sætter jeg nye spor på morgenturen ud og forsøger helt bevidst at være til stede i hvert skridt. Livet er nu, hvor tit siger vi ikke det til os selv og hinanden. Livet er nu, også gennem svære passager... Continue Reading →
