Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Huset virker hvidt, men da jeg kommer tættere på, kan jeg se at det er svagt lyseblåt. Som om himlen skinner på de kalkede mure. Det er et lille hus med stråtag og skorsten, placeret på et højdedrag i klitterne, majestætisk tilbagetrukket med udsigt over havet. Tøvende går jeg fra stranden og op i klitterne,... Continue Reading →
Det blev en fin aften fuld af højtidelighed og glæde. Det gør godt at fejre og få øje på alle de frugter, sommeren har båret vores vej. Ofte har man fokus på mangler, ofte finder tankerne negative tråde og man hænger fast som en flue i et edderkoppespind. Dervla var ceremonimester og Virginia havde tilberedt... Continue Reading →
Vi sidder på terrassen på julis sidste dag. Det er morgen og det regner. Dråberne spiller musik på taget, duft af vådt korn og hav svæver i luften. Vi er alle samlet. Det er Nellies sidste dag. Et strejf af vemod rammer mig og jeg ser på hende, som om jeg kan fastholde hende med... Continue Reading →
Den nat drømmer jeg om Ørnen. Men egentlig er det ikke en drøm, det er et besøg i verden mellem verdener. En dør står på klem og flagrer i vinden. Det er næsten fuldmåne og landskabet bader i sølv. Døren findes et sted i klitterne, pludselig er den dér bare. Jeg er kvinden, som på... Continue Reading →
Samme eftermiddag beslutter jeg mig for at skrive udenfor. Vejret er fint, solen skinner og skyerne er blot sporadiske bomuldstotter på sejltur. Der er skygge på terrassen. Jeg henter vand med citron i køkkenet og et glas. Virginia er ved at forberede en sommerlig gryderet, som vi kan spise i aften. Hun skal selv på... Continue Reading →
Brisen får vinduet til at klapre. Lyset siver stille ind gennem det blafrende gardin. Der dufter af hav og af morgen. Jeg tøver ikke, men står op og gnider mine øjne. På med badekåben og ud af døren til værelse nummer 3. Forsigtigt går jeg ned af trappen, jeg vil ikke vække nogen, jeg har... Continue Reading →
Den dybere vandring bringer mig ind i en sfære af taknemmelighed. Det sker bare og jeg begynder at sætte pris på alle de små ting, der egentlig er de store. Rutinerne fra det øjeblik, jeg slår øjnene op og nægter at tage på tanketur ind i problemer. Jeg trækker vejret dybt og forankrer mig i... Continue Reading →
Det er på det tidspunkt, at jeg beslutter mig for at tage en dybere vandring. Jeg har lagt mærke til, hvordan mine tanker søger problemer som møl søger flammen. Det sker fra første færd, fra det øjeblik, hvor jeg slår øjnene op og hvis jeg ikke er vågen, kan jeg let ryge i fælden. Jeg... Continue Reading →
Let regn falder, da jeg lidt i 6 går ud af havelågen og gennem klitterne ud til havet. Det var varmt i går, men nu har et skydække lagt sig til rette og luften er kølig på en behagelig måde. Jeg smider min badekåbe i sandet og går ud i bølgerne, hvor jeg lader mig... Continue Reading →
Samme nat drømmer jeg om uglen. Bortset fra at det ikke er en drøm. Jeg står op midt om natten og går målrettet hen til vinduet, som står på klem. Nu åbner jeg det helt og natteluften strømmer ind. En blød brise af blomsterduft og hav. Et kys af hyben. Og en lyd. Det må... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 