Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Kære Lene "Jeg har fået mine bedste ideer og skrevet mine bedste fortællinger på dine forløb" skrev Anne til mig forleden dag. Det glæder mig meget. Har du overvejet at komme med på Finolas Skriveretreat? Det er sommerens intuitive skrivekursus, der tager dig med ind i et univers af glæde og skønhed. Finola bor på et sted,... Continue Reading →
Der er stille dage, hvor solen langsomt stiger og hvor energien er rolig. Det kaldes slowflow. Du kan ikke skynde dig og opnå noget, tværtimod. I stedet kan du svøbe dig i ro. Beslutte dig for at alt kommer til dig, hvis du ikke barrikaderer dig med travlhed og kontrol. Der er dage, hvor man... Continue Reading →
Det er sidst i april, da jeg begynder at mærke det. Magien findes i mig. Det er ikke noget udenfor mig selv, det er ikke noget, jeg skal bede om og håbe på. Jeg skal forbinde mig til den. Magien. Og her lærer jeg noget nyt. Magien er subjektiv, den er dybt personlig og fungerer... Continue Reading →
Der er et blidt flow i dag. Solen skinner på frosten, frosten ligger på mark og græs. Lyset er dristigt og mine skridt lette i den kolde morgenluft. Jeg mærker det med det samme. Noget er forandret. ”Du er forandret” siger solsorten og det er ikke løgn. Jeg har bøvlet med det, jeg har kæmpet,... Continue Reading →
Det går ikke altid, som du vil. Nogle gange er der forsinkelser. Du vågner i mørket og gamle følelser banker på. Det føles som et tarveligt deja-vu. Natten er lang, søvnen er kort. Du ligger vågen og forsøger at huske. Hvad var det, du lovede dig selv? Hvad var din intention? Og hvorfor kæntrer båden... Continue Reading →
”Det handler om at huske” siger Each som er hest. Det ved hun om nogen. Hun husker de åbne vidder, vinden og solen, der rejser mod syd. Hun husker energien og mærker den. Derfor er det hende, der kommer susende ind i min sfære i dag, lyden af hove kysser mine ører. ”Huske?” ”Hvem du... Continue Reading →
”Guddommelig opgradering”, siger svanen, der er fløjet ind i min sfære. ”Tag imod.” Jeg står i solopgangen, der er frost i græsset og solsortesang. Natten var fuld af mærkelige drømme, nu står jeg her på kanten af en ny dag. Lyset er blegt, en stemme hvisker, en anden synger. Sagte musik fylder sprækken. Så vokser... Continue Reading →
Jeg møder uglen i skumringen. Hun kalder og jeg går ud. Tusmørkelys, det er ugletid, hun vil sige noget til mig. Hun sidder i egetræet, mens solen går ned. Mod syd er lyset dæmpet, mod vest rødmer himlen en sidste gang. Så overlades natten til stjernerne. ”Du er ved at lære det” siger hun anerkendende... Continue Reading →
’Jeg går over Væverskens Bro og ind i et nyt land. Vejen kender mit navn. Jeg bad om hjælp og selvom hjælpen så anderledes ud, end jeg havde forventet, er jeg ikke i tvivl om, at mine bønner er hørt. Jeg tøver, er jeg i stand til at ændre mig, kan jeg følge denne vej... Continue Reading →
Som inde så ude. Han træder ind på gårdspladsen. Bukken. Det er tidlig morgen, jeg sidder med min kaffe og kigger ud af vinduet. Så kommer han løbende ind i min sfære, stopper op og står helt stille. I kostbare sekunder udveksles energi og jeg ved. Det er en ny begyndelse. Efter kort tid går... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 