Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Lad det finde.” Sådan sagde Will og jeg har skrevet det i min rejsedagbog. Drømmen bærer jeg som et barn i maven. Nu skal den spire og gro. Mere kan jeg ikke gøre. Det er ude af mine hænder. Det i sig selv er en frygtindgydende tanke, men jeg har fået så mange hentydninger, at... Continue Reading →
Da jeg kommer tilbage, har jeg fået en ide. Jeg vil tale med Maize. Hendes plan for fremtiden ligner min, selvom hun vil bo i skoven og jeg ved vandet. Hun fortalte, at hun ville lade et hus bygge i skoven. Har hun fået tilladelse til det? Og af hvem? Opfyldt af spørgsmål banker jeg... Continue Reading →
Dervla har besluttet, at biblioteket åbner igen. Det ustadige vejr og det kommende efterår er en kærkommen lejlighed til at slå dørene op og rykke lidt ind igen. Men vi spiser skam stadig på terrassen. Vi indvier høsten og det kommende efterår med en sammenkomst, hvor Virginia har tændt op i pejsen og hvor der... Continue Reading →
Den nat drømmer jeg om Ørnen. Men egentlig er det ikke en drøm, det er et besøg i verden mellem verdener. En dør står på klem og flagrer i vinden. Det er næsten fuldmåne og landskabet bader i sølv. Døren findes et sted i klitterne, pludselig er den dér bare. Jeg er kvinden, som på... Continue Reading →
Samme eftermiddag beslutter jeg mig for at skrive udenfor. Vejret er fint, solen skinner og skyerne er blot sporadiske bomuldstotter på sejltur. Der er skygge på terrassen. Jeg henter vand med citron i køkkenet og et glas. Virginia er ved at forberede en sommerlig gryderet, som vi kan spise i aften. Hun skal selv på... Continue Reading →
Hvad handler det om? Livet. Det tænker jeg over i de julidage, hvor vejret er ustadigt og vinden kold. Hvor jeg ser Nellie flyve over have og hav og boltre sig i luften. Hvor jeg ser hende lande igen og forvandle sig for øjnene af mig. Mange mener, at der ikke findes magi. Den påstand... Continue Reading →
Mange kvinder kommer til mig og deltager på mine intuitive skrivekurser med længsel i hjertet. Jeg kalder det skrivelængsel. Og nej, det handler som udgangspunkt ikke om at du skal skrive bøger eller gøre dine ord og fortællinger til et produkt. Det er en subtil døråbning til din sjæl og det, der bor i dit... Continue Reading →
Så detaljeret er drømmen, at jeg opdager det sent. Det er bare en drøm. Vores møde og de søde detaljer, vores elskov, maden og vinen. Skibet på det åbne hav. Den blå himmel. Det var så let og så naturligt, at det gør ondt at vågne og opdage, at det aldrig rigtigt skete. Kun i... Continue Reading →
Samme nat drømmer jeg om uglen. Bortset fra at det ikke er en drøm. Jeg står op midt om natten og går målrettet hen til vinduet, som står på klem. Nu åbner jeg det helt og natteluften strømmer ind. En blød brise af blomsterduft og hav. Et kys af hyben. Og en lyd. Det må... Continue Reading →
Først senere går det op for os, at Caitríona er forsvundet. Hun dukker ikke op til morgenmaden og da Elva og jeg går i køkkenet for at diske op med lidt frokost, slår det os. Vi har ikke set Caitríona i dag. Elva løber ud af køkkenet og op af trappen for at tjekke Døren... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 