Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”– Maya Angelou – I dag bærer vinden skyerne bort, der er bevægelse i landskabet. Lyset falder ind som en tone gennem mørket og musikken er som balsam for min sjæl. Det lys, de toner, den sang. Energien er en anden end i går.... Continue Reading →
December vokser mørket stort. Skrivelyset brænder. På himlen ses en sprække af lys i en variation af grå. Jeg ser ud af vinduet med blødt fokus og forsøger at lade mig indfange. Af en tone. Af en sang. For intet er skønnere end at blive ét med det langsomme daggry. Det er jeg klar over... Continue Reading →
Din intention skal have lov til at slå rod. Skynd dig ikke, forvent ikke et for hurtigt resultat. Det er efter lukketid i Peregrinas Café, men vi går ikke hjem. I baglokalet har Caoilinn dækket bord, mens jeg rydder det sidste op ude i cafélokalet. Der mangler en bog på det vakkelvorne bord. Jeg kigger... Continue Reading →
De fortællinger, du skrev engang? De fortællinger, som gik i glemmebogen. Har du læst dem for nylig? Kan du huske, hvad du skrev engang? Hvordan historiemedicinen gik i dit blod, kyssede dine ører og åbnede dit hjerte? Hvordan det, du skrev, kom bag på dig med sin forunderlige kraft og evne til at ramme lige... Continue Reading →
Bøgerne er arrangeret på bordet blandt nedfaldne blade. Vi bruger ikke tid på at nærstudere titlerne, men vi lytter til følelsen af, at de ligger præcis, hvor de skal. At det er de perfekte bøger til bordet på Peregrinas Café. Selvfølgelig er jeg nysgerrig, jeg har lyst til at kaste mig over de bøger, som... Continue Reading →
I vores moderne verden er der stort set ikke forskel på sommer og vinter. Det forventes, at vi er ens på alle årstider og det strider imod vores natur. Når lyset dæmpes og mørket vokser, er det et kald og det gælder også os. Det er tid til at sætte farten ned og trække energien... Continue Reading →
Det er først på aftenen, vi har lukket caféen og sat os med et glas hvidvin i gården bagved huset. Her er stille, solen passerer dovent forbi og begynder at synke ned bag hustagene. Jeg har Fleur med i dag og har derfor tid, så da Caoilinn byder på et glas vin, tøver jeg ikke... Continue Reading →
Jeg har i høj grad allieret mig med mit magiske barn, når jeg igen byder velkommen til Pensionatet for Skrivende Sjæle. Denne gang skriver vi os ind i efterårets energi og processer. Længe havde jeg lyst til at gøre noget anderledes og det nye skrivekursus, som jeg introducerede i sommer og som jeg har fået... Continue Reading →
Udsigten er fantastisk, Flannán har givet mig en af de bedste pladser med udsigt over fjorden. Da jeg sidder udenfor med en kop te, Fleur ved mine fødder og lyset langsomt forsvinder, ved jeg at alt er godt. Der dufter af fyrnåle, duggen er faldet og dagen forbi. Solen synker i horisonten og gribes af... Continue Reading →
Så hurtigt kan livet ændre sig. Et øjeblik, et skilt og en beslutning. Jeg går ud af caféen og føler mig lettere end før. Livet på landevejen er ovre. Jeg ser den lille by i et nyt lys og smiler til de gæster, der sidder ved bordene udenfor. Snart er det mig, som vil servere... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 