Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Bort alt hvad uro gør. Jeg hører ordene, en tone slår an, det er en svensk tekst, men jeg har aldrig rigtig hørt ordene før. Nu danser de ind i mit hoved ledsaget af en håndfuld tørrede enebær, som jeg lægger på det, der skal være mit efterårsalter. Det er ifølge kalenderen den sidste sommerdag.... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Morgenerne er kølige nu. Duggen ligger tungt over landskabet, som ofte er svøbt i dis. Daggry. Jeg hilser det kommende efterår velkomment, når jeg vender mig mod øst og takker for solen, som nu kommer til syne bag disen. Så hører jeg ham kalde. Det sædvanlige kvækkekald som en morgenhilsen fra mosen. Han sidder på... Continue Reading →
In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory... Continue Reading →
For første gang i lang tid tænder jeg lysene i min skrivestue. Da jeg stryger tændstikken, mærker jeg hvor godt det gør. Intentionen bag. Jeg tænder lys og åbner mig selv for alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg møder op og begynder at skrive. Det første ord. Og så det næste. Kraften... Continue Reading →
Kære ven I dag slutter de lyse nætter. Porten til høsten står åben og langsomt vokser mørket på rejsen mod efterår. Jeg håber, at du har haft en dejlig sommer og nu er klar til at nyde høsten med alt, hvad den indebærer. Det er tid til at formulere nye intentioner i forhold til høstarbejdet... Continue Reading →
Jeg lytter til hende, mens jeg går ned af markvejen. Fornemmer. Forbindes. Forundres. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, selvom du forsvandt for dig selv for en stund. Blev løsrevet. For vildt. Og faldt i sommerfælden." Nu danser August i den tidlige morgen og jeg vandrer opfyldt af en ny slags vished.... Continue Reading →
Forleden dag fik jeg en positiv tilkendegivelse fra en af kvinderne, som har deltaget i skrivegruppeforløbet Sommercirklen.”Det har været så givende og inspirerende”, sagde hun, ”og allermest fordi jeg har genfundet min glæde ved bare at skrive uden at der nødvendigvis skal komme noget specielt ud af det.” Fordi hun gav sig selv lov til... Continue Reading →
Jeg dypper pennen i regntunge skyer og morgendug. Det er stadig sommer og selvom vejret er køligt, ustadigt og på mange måder minder mere om efterår, dufter dér af stille klargørelse fra simregryden. Jeg arbejder og skriver mig ind i flere ting, som er undervejs; nye blogindlæg med inspiration til skriverejsen, nye fortællinger og et... Continue Reading →
Kære ven, skønne fortællerske in spe, måske, jeg håber at du nyder sommeren. Jeg barsler med et blogindlæg og en fortælling om kaos, balance og kærlighed og om at være lige ved at ryge i sommerfælden. Der er også en slange involveret. Fortællingen lander i løbet snart, men indtil da vil jeg blot gøre dig... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 