Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Rødmende morgengry, jeg hilser dig. Måne og Venus ditto. Træsilhuetter og uglesang, stilhed, fødder og poter. Kan jeg mon vænne mig til dette sted i mig selv, hvor glæde og taknemmelighed råder? Hvor følelsen af at være kommet hjem er markant og hvor rødder og stolthed vokser gradvist, efterhånden som vinteren skrider frem? Det er... Continue Reading →
“Vær hilset, jeg er glad for, at det er dig, din visdom og dit mod, jeg skal spejle mig i i dag. Det kærlige med kant. De steder, hvor jeg før bøjede af i ulykkelig resignation, er nu blevet grænser, som jeg værner om og holder hellige. Du viser vej på din særlige måde og... Continue Reading →
Velkommen februar. Nu er det tid for Imbolc og i morgen (2.2) fejrer vi Imbolc og det tiltagende lys ved en lys- eller fakkelfest og vækker lysets ånd midt i midvinteren. Jeg vil være at finde her i min skrivestue i selskab med 6 kvinder, der på denne særlige dag har sluttet cirkel og deltager i... Continue Reading →
Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, inget hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det... Continue Reading →
SKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb (online) Forår 2018 Til dig og din skrivelængsel Kom, skriv og øv dig på at danse i den kreative proces. Boost din skriveglæde, intuition og væk din indre fortællerske. Måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Jeg tilbyder online skrivecirkler, skrivegruppeforløb... Continue Reading →
Som Sharon Blackie siger i citatet herunder er dyr ofte hjælpere på vores indre rejse og de dukker så sandelig også op i de fortællinger, som vi skriver og imod på skriverejsen. We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come... Continue Reading →
Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om en din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, som bølger dybt i dig. Den vise kvinde, du egentlig er, bag modstand, frygt og alt det, der står i vejen.... Continue Reading →
Der er stille hos træerne i disen. Rester af sne ligger som små øer af hvidt. Nogle hænger sammen som halvøer, andre har løsrevet sig og skvulper i tågen. Mit udsyn er begrænset. Jeg kan ikke se længere end til skellet, februars landskab ligger svøbt i dis og er hverken til at hugge eller stikke... Continue Reading →
Har du skrivelængsel kan det meget vel være, at din indre vise kvinde kalder på dig af ordenes vej. Men du bilder dig ind, at du ikke kan skrive og spænder ben for dig selv. Siger, at du er skriveblokeret og vender ryggen til den længsel, der er både inderlig og dyb. Du sammenligner dig... Continue Reading →
Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 