“Vær hilset, jeg er glad for, at det er dig, din visdom og dit mod, jeg skal spejle mig i i dag. Det kærlige med kant. De steder, hvor jeg før bøjede af i ulykkelig resignation, er nu blevet grænser, som jeg værner om og holder hellige.
Du viser vej på din særlige måde og når jeg ser og hører dig her på tærsklen svøbt i skumringslys, så ved jeg. Så mærker jeg styrken.
Hun smiler underfundigt og nikker så, i lydløs cirkel bliver jeg igen taget i ed. Huske og tilbage. Ud og hjem.
”Mit navn er Hiraeth og det er også min gave til dig, siger hun og rækker mig ordet i symbolsk form. En kulsort sten, blank og skinnende som hendes fjer.
”Hiraeth” gentager jeg og lover mig selv at google betydningen, når jeg kommer hjem. Senere forstår jeg, det slet ikke behøves. Tværtimod, stenen er magisk og har helt egne fortællinger. Det fungerer bedst, hvis jeg ikke placerer svar og labels på den endnu.
Og nu kender jeg hendes navn.
Jeg har lagt stenen dybt ned i lommeforet sammen med dagens tre ord. En lille kvartet danner orkester i min lomme.
”Lad os gå lidt” siger hun og letter fra jorden, let og ubesværet lader hun sig bære op af vinden. Hun i luften, jeg på jord.
”Jordforbindelse er det, der bærer dig nu” messer hun, ”dine fødder kender vejen. Hav tillid til den visdom og din forbindelse til rødderne. Rødder, som er blevet både stærkere og stoltere med tiden. En flig af den gamle usikkerhed er forsvundet. Her mærker du manifestationen af din intention, mærker det i dine ben, som bærer dig gennem vinterens land. De frø, du plantede tilbage i det tidlige forår, bærer nu spirefrugt i dit skød. I nord.”
Det gør godt at lytte til hendes ord og vingeslag, stemmen i samklang med vinden. En følelse af at flyve på jorden breder sig i min krop. Nu husker jeg pludselig Ørnens ord igen. De ord, der blev mig skænket på en trommerejse for mange år siden.
Fly when you touch the ground, fly like an eagle …
Hiraeth. Jeg er hjemme nu.
Magiske morgensider
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Natur og tarotkort
Jeg har lagt tarotkort og arbejdet med kortenes magi, kraft, symbolik og vejledning siden jeg var en ganske ung pige. Dengang gjorde jeg det bare i smug, som du kan læse om i Fortællerskens Vej, for det var forbundet med skam og hån. Og jeg gør det stadigvæk, kortene er blevet en essentiel del af mit morgenritual og har jeg brug for det, trækker jeg også kort på andre tider af døgnet.
I sin tid startede jeg med de traditionelle Rider Waite tarotkort og øvede mig på kortlæsning og tydning sammen med en god veninde. Det gjorde vi gennem flere år, én aften om ugen mødtes vi i skæret fra stearinlyset og til duften af røgelse. Der var te på kanden. Vi trak kort, vi tolkede og øvede os og vi gjorde det for os selv og for hinanden. Det gav rigtig meget og efterhånden blev vi gode til det. Vi lærte at stole på os selv og på vores intuitive fornemmelser og fik god indsigt i kortenes måde at tale til os på.
I dag bruger jeg keltiske dyre- og plantekort (Druid Oracle) i min daglige praksis og så har jeg en række andre kort, som jeg veksler mellem alt efter, hvad der giver mening for mig. Det skifter som energi og årstider. Jeg har mange forskellige kort i skabet, i æsker og i klæder. Men de keltiske dyre- og plantekort er mine trofaste hjælpere.
Kort som afsæt til fortællinger og skriverier
Som du uden tvivl har fornemmet, fungerer mine kort ofte som afsæt til fortællinger og skriverier. Det kommer næsten helt af sig selv. Jeg lytter til budskabet, jeg hører kortet hviske og med nøgleordene i en kæde om halsen skriver jeg mig ind og vandrer snart i det landskab, der åbnes via det enkelte kort. Og eftersom jeg for længst har formuleret en hjertelig intention om ALTID at være åben overfor fortællingens kraft, så er det som om, at fortællingerne nu søger mig og lander blidt og belejligt, præcist når jeg har brug for det.
I mit online skrivecirkelforløb FORTÆLLERSKEN arbejder vi lidt med de keltiske dyrekort, for her får du som deltager mulighed for at få trukket dit helt eget fortællerske-kraftdyr, som følger dig i forløbet. Der er skriveafsæt og øvelser, som støtter dig og gennem hvilke, du lærer dit kraftdyr bedre at kende. Ofte oplever kvinderne her en helt særlig synkronicitet i forhold til dyret præcist på samme måde, som når vi på en shamanistisk trommerejse rejser ud for at møde vores kraftdyr.
Nyt hold af Fortællersken starter den 1. februar og der er endnu ledige pladser, hvis det kalder på dig.
Det taler til os, det hvisker til os
Det taler til os. Det hvisker. Vi drømmer om det om natten og fortællingerne flyder fra pennen og ud på papiret. Vi får som regel præcist det dyr og det budskab, som passer til os og kan skænke os lys på lidt af det, vi mangler eller har hensat i skyggen. Derfor kan det vel være, at du møder et dyr, som du har et lidt anstrengt forhold til eller har en fobi overfor. Sådan var det for mig, da jeg i sin tid deltog på mit første shamanistiske kursus og mødte mit kraftdyr. Jeg havde fuglefobi i mange år. Indtil jeg mødte Ørnen. Siden er Kragen og Ravnen kommet til. Blandt andre.
Måske tror du ikke på det, måske fortæller du dig selv, at det er noget vås, men som Fortællerske kan du så helt bevidst bruge kraftdyret og dets budskab som afsæt til dine fortællinger. Du behøver ikke at føle dig særlig spirituel, svøb dig i stedet i din fortællerkåbe (som du skriver i forløbet) og begiv dig på eventyrvej med dyret ved din side.
Leg med det og lad det lege med dig. Leg åbner op og sætter fantasien på gled. Og den har vi brug for på skriverejsen. Fantasien eller forestillingsevnen.
Fri fantasi og forestillingsevne
Det er jo bare noget, du forestiller dig. Det er fri fantasi. Det har intet med virkeligheden at gøre. Uanset om du er enig i disse udsagn eller noget i dig ryster på hovedet, så kan jeg love dig én ting. Din forestillingsevne er en del af hele gaven og det er blandt andet den, der gør rejsen gennem ord og fortællinger så kraftfuld.
Når du kan se det for dig
“Jeg kan se det hele for mig” skrev en af kvinder på et Fortællersken hold sidste år. “Jeg kan se det for mig” og så skrev hun sig ind i det, hun kunne se og fornemme og ordene gav hende vinger. Et landskab åbnede sig malet i ord og dyppet i energi og stemning. Her opstod hendes intention, så fin og så kraftfuld.
Ordene og fortællingerne
Men det vigtigste på skriverejsen er selvfølgelig ordene. Fortællingerne. Uanset, om du som jeg bruger tarotkort i din proces eller ej. Det er på ingen måde nødvendigt, det falder blot mig naturligt, men jeg vil altid kærligt opfordre dig til at finde din egen vej og måde.
Det samme gælder med kortene, hvis det taler til dig. Find nogle kort, som du umiddelbart synes godt om og som drager dig. Tegningerne, symbolikken, farverne og følelsen. Det er ikke ligegyldigt. For det handler dybest set om dig og din indre forbindelse.
Det handler om at skrive. Og det handler om at finde vej i den kreative proces og skrive sig ind og gennem alt det, der står i vejen. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces og møde sig selv på alle stationerne undervejs.
Disciplin
Disciplin er et ord, som vi ikke altid bryder os om at høre, for det fordrer jo, at vi faktisk også gør det, vi drømmer om og længes efter. At vi møder op og skriver og at vi gør det på alle årstider og i al slags vejr. Naturligvis nytter det ikke noget, hvis vi som skribenter eller fortællersker har en rygrad som en regnorm og bruger enhver undskyldning fra frygt, modstand og indre censor til at blive i vores komfortzone og i den trygge skriveblokering.
Det er en gave at få opbygget en form for disciplin omkring dine skriverier. Ikke en rigid og stram form, som klemmer luften ud af dig, men heller ikke en, der er for løs og vag. Du er nødt til at finde præcist den formel, som er god for dig og du er nødt til at prøve dig frem. Giv dig selv lov til at eksperimentere og lege med det undervejs og i processen. Det behøver slet ikke være så alvorligt og du må gerne finjustere undervejs. Den kreative proces er aldrig lineær eller forudsigelig, så det bedste, du kan gøre for dig selv, er at blive så smidig som mulig.
Det sker med øvelsen. Øvelse er nemlig en af de vigtigste ingredienser på skriverejsen.
Disciplin skaber magi. Og disciplin gør det muligt at opleve følelsen af frihed. Det lyder måske som et paradoks, men det er sandt. Præcist, som Gabrielle Roth siger det, når hun spørger:
Do you have the discipline to be a free spirit?
Jeg følger hendes lys og hører hendes stemme
Det er morgenens højdepunkt, det øjeblik, hvor jeg træder ind i rummet, stryger tændstikken og tænder skrivelyset. Flammen er min intention, min indre ild og min vished. Nu blafrer det, lyset, mens jeg trækker kort og lytter til dagens budskab, et lys fra en sprække, en tone, en sang.
Det er snart længe siden, at jeg opdagede ordenes kraft og instinktivt forstod energien og min forankring i den. Her i skrivelysets skær har jeg gennem årtier forbundet mig og sat ord på min vej. Men da jeg for nu ti år siden (jeg har jubilæum på skriverejsen i år) fik skabt en ny åbning og fortællingens kraft bød mig op til dans, skete der noget ganske vidunderligt.
Min skriveglæde kom tilbage med fornyet styrke og en frossen kilde tøede op og rislede gennem mig. Månederne, årshjulet, månen, alt det, jeg havde holdt på og båret i mig uden at give det afløb eller stemme. Lidt rusten måske, men snart trådte fortællersken tydeligt frem i mig og i hånden bar hun en lanterne.
Siden da har jeg fulgt hendes lys over bjerge og gennem dale, ind i skoven, ud på engen. Jeg har lært at lytte til fuglene og fange de fortællinger, som danser i landskabet på alle tider af året. Dybt i mig bor hun og efterhånden skal jeg blot tænde mit skrivelys, så træder hun frem. Klar til at blive skrevet.
At være undervejs og sætte ord på
At være undervejs. I livet og på skriverejsen. At ramme tærskler, tomrum og tidspunkter, hvor vi sidder alene på vildfarelsens ø. At sætte ord på sorger, glæder og alt det, der rører sig mellem linjerne og hvisker som en længsel i baggrunden af et travlt liv.
At tage sin længsel og sig alvorligt. At lytte til det, der danser i skyggen bag det tilsyneladende. At sige det højt. At lade det fortælles. At skabe fortællinger og lade fortællingerne skabe os.
At falde til ro i sit skriverum med pen og skrivebog og et skrivelys til at symbolisere det vigtige arbejde, vi vælger at gøre. Gennem ord og fortællinger. Disciplin og dedikation. At hengive sig og bevidst vælge roen. Fordybelsen. Og at ære og nære det indre gennem tykt og tyndt og i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Skriverejsen er en vej og en måde. Og det er så sandelig også et valg. For ønsker vi at skrive og sætte ord, så er der virkelig kun én ting at gøre og det er at møde op og skrive. Igen og igen.
Krigere med pen
Dit rum, det indre og det ydre. Toner af ord, din sjæls sang. Alene det at sætte ord på gør godt og efterhånden er du parat til at lade dig overraske og guide på vej. Jeg er daggryets vogter, kom følg mig gennem skov og kraft og træd så helt ind i dagen. Den eng, der var hvid og snedækket i går, er nu grøn og fuld af vand. Det svupper under fødder og poter, mens vi går. Hvor mon vi skal hen?
Spørgsmålet danser i dit blod, men du siger det ikke højt, for du ved. Vi er på vej ud for at møde den fortælling, der er til os i dag. Som rejsende drager vi af sted og møder den undervejs. Dybt i det indre, vidt i det ydre, i regndis på kanten til dagen går vi den i møde svøbt i tillid og med lyttende skridt.
Parate, årvågne, som en kriger med pen. Alene og sammen, på vej ind i dagen ledsaget af en særlig sang. Og et sted på vejen møder vi den og hilser den som en kær gammel ven. Dagens fortælling.
Og her til morgen mødte jeg hende igen. Ravnen. Nu ved jeg, at hendes navn er Hiraeth.
Kærlig hilsen
Lene
Fortællersken I
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 1. februar 2010 – der er endnu ledige pladser
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
FORTÆLLERSKEN I – Klik for invitation og detaljer
Fortællersken II – Eventyret
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 15. januar 2020 – ALLE PLADSER ER OPTAGET
Næste hold stævner ud i slutningen af august, dato følger snart. Kan du mærke, at du bare skal være med, kan du allerede nu skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og sikre dig din plads. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.
Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken. Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.
I Fortællersken II skal vi boltre os som fortællersker og nøgleordet er eventyr.
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
FORTÆLLERSKEN II – Eventyret – klik for invitation og detaljer
Magic is a wild animal. It is hawk and eagle, raven and owl, coyote and fox, wolf and wildcat, badger and bear. It shifts into all the shapes and forms in between.
Magic has been haunted and harried, tortured and trapped. It has witnessed its kin killed and its natural habitats destroyed. And like all wild creatures that find ways against the odds to survive, magic has grown careful and cautious, wise and wily. It is only seen in glimpses, a flash of an eye, a swish of a tail, a blur of motion, and then we are left with only trees and shadows and stars.
It cannot be pursued in the usual ways. It is not something you can buy with money, earn through good behavior or attain through the heat of drama and risk. The wilderness in which this particular wild animal resides is not found in some faraway and exotic place. It is right here, and it is absurdly, wildly, free.
– Briana Saussy –
Forårscirklen
eSkrivekursus for kvinder i pagt med årshjulet (online)
Starter 1. marts 2020
Forårscirklen er et eSkrivekursus til dig forankret i årstid og årshjul.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Skriv dig ind. Fra de første tegn på forår i marts og videre med foråret og lyset helt frem til juni.
Du øver dig på at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din skrivelængsel fri.
Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. februar og så længe pladser haves.
Du finder tilmeldingslink og betalingsdetaljer nederst på siden her.
Forårscirklen
Online skrivekursus for kvinder i 3. dele
Forårscirklen består af 3 skrivebreve med inspiration, skriveafsæt og øvelser, som du modtager 1 gange om måneden:
1. marts
1. april
1. maj
Skrivebrevene tager afsæt i årshjul og energi og du får samtidig inspiration og spørgsmål til refleksion som støtte på din indre rejse.
Skrivemor og guide i skrivebjergene
Undervejs kan du konsultere mig som skrivemor og guide i skrivebjergene. Det foregår enten i mit skrivefællesskab Story Circle, som er en lukket (hemmelig) gruppe på Facebook og som du tilbydes medlemskab af. Alternativt kan vi skrives ved på e-mail.
Mit håb er, at du ved vejs ende, når maj bliver til juni, har fået direkte erfaring med ordenes kraft og energi og oplever, at du er blevet en erfaren skriverejsende, som med sin intention i hjertet skriver sig ind, intuitivt og fra sjælen.
I Forårscirklen inviteres du til at skabe rum til ord og skriverier og åbne op for fortællingens kraft.
Story Circle, den indre rejse, eSkrivekursus er en hyldest til den indre rejse, det endnu uformgivede forår og det energiarbejde, vi kan gøre via vores ord og skriverier.
Alene, på egen hånd og dog
Du skal være villig til at foretage denne skriverejse alene og gennemføre forløbet på egen hånd. Og dog. For bliver du medlem af Story Circle træder du ind i cirkel af kvinder, som alle er eller har været på samme skriverejse som dig. Her bevidner vi hinandens proces og fortællinger helt uden dom og bedømmelse.
Du støttes og løftes på dit skrivende færd.
Forårscirklen eSkrivekursus er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
Spirituel skrivning
Du får en kopi af min nye eBog om Spirituel Skrivning, som du kan bruge undervejs, hvis det kalder på dig. Her får du masser af inspiration til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning. eBogen har egne øvelser og spørgsmål, som du kan anvende undervejs præcist sådan, som du kan mærke at det skal være.
Emnerne i eBogen er:
Rejsedagbogen * Ritualer * Tarotkort * Ord med særlig kraft og energi * Årshjulet * Intentionens Kraft * Varselstagning i naturen og fortællinger * Rutiner, disciplin og gentagelsens magi *
Du tilvælger selv, hvad du har lyst til at prøve kræfter med. Pluk, prøv og gå med det, der kalder på dig.
Og du kan sagtens gennemføre forløbet uden at anvende eBogen, men har du lyst og kan du mærke, at det kalder på dig, så prøv helt bevidst at gøre dit skrivearbejde til et åndeligt anliggende også.
Skrivecoaching og vejledning
Som altid kan du konsultere mig i processen og få skrivecoaching (proces) og gode ord med på vejen. Jeg er din skrivemor og guide i skrivebjergene undervejs i processen.
I pagt med årshjulet
I Forårscirklen sætter du ord på din indre rejse fra det tidlige forår og frem til sommer. Du skaber rum til ord og skriverier, du byder fortællingens kraft op til dans og du får på kraftfuld og fordybende måde skrevet dig fra det tidlige forår og frem til sommerens land.
Samtidig skaber du bevidst rum til fordybelse og indre nærvær. Og du gør det via ord, skriverier og ved hjælp af fortællingens kraft.
At skrive i pagt med årshjulet på denne måde forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. Du lærer årstiden, månederne og dig selv at kende på en ny måde.
Du lærer at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din skrivelængsel fri.
eSkrivekurset kan også medvirke til større indre ro og fordybelse. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiderne og hengiver os til skriveprocessen.
Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.
Forårscirklen vil være givende for dig som har en intention om at
- lade dine ord og skriverier blive en del af din spirituelle praksis
- nære dig selv på den indre rejse og skrive dig vej fra det første spæde forår frem til sommer
- øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- booste din intuition og skriveglæde
- skabe kontakt til kreativitet og skriveglæde gennem fortællingens kraft
- bruge din egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
- finde ro og fordybelse i en turbulent tid
- trække energien hjem og skænke dig selv en forårsgave for sjælen
- opleve den kreative proces og cyklus i alle dens facetter
- invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte eller genstarte din skriverejse
- ønsker at arbejde med ord og fortællinger som en del af din livsrejse
- har brug for ro og næring i eget selskab for at sanke og lade op
- har en intention om at bruge
Kreativitet, indre kraft og skriveglæde
Forårscirklen vil støtte dig i at genopdage din kreativitet og booste din skriveglæde. Du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes og godgørende. Din særlige skrivestemme får lyd og bliver tydeligere og det kan mærkes. Det føles godt i maven. Din tillid til den kreative proces vokser.
Du vil efterhånden opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere “bare” ord og skriverier, selvom mange af fortællingerne sagtens kan stå alene og være en glæde at skrive og tage imod. Det er til dig fra dig. En gave.
At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi.
Derfor tager vi naturen med på råd i Forårscirklen og lytter samtidig til dens fortællinger.
Forårscirklen er en hyldest til foråret, lyset og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et eSkrivekursus for kvinder.
Som deltager i Forårscirklen
- 3 smukke skrivebreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og coaching. Varighed 3 måneder
- Min eBog Spirituel Skrivning. Her får du ideer, skriveafsæt og konkrete værktøjer til at forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Værdifuld proces-skrivecoaching. Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og du kan konsultere mig undervejs, når du har brug for det.
- Gratis medlemskab af mit skrivefællesskab Story Circle.
Du kan være med i Forårscirklen uanset, hvor i landet eller udlandet, du bor. Forløbet foregår online og er på dansk, men du skriver naturligvis på dit eget sprog.
Forårscirklen
eSkrivekursus
Start: 1. marts 2020
Varighed: 3 måneder
Pris: DKK 1000,-
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding
Beløbet er inkl. moms
TILMELD MIG FORÅRSCIRKLEN – eSkrivekursus for kvinder
Words themselves can become acts of beauty
that awaken and strengthen our commitment
to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –
Skriv et svar