Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Den nye morgen er mit vidne. Byger, sol og vind. Pennen glider over linjerne og ord kommer frem skabt af blæk og bevægelse. Tænker du slet ikke, er jeg blevet spurgt, men nej, jeg lytter. For nogen i mig fortæller, sagte og uden tøven. Det er en rislende flod i mit skød. Jeg er kvinde... Continue Reading →
“Du må forstå, at ikke alt i livet kan forklares eller forstås med intellektet. Forsøg på at finde logiske forklaringer, gør dig bare misfornøjet. Du må justere kursen nu og hengive dig til det store mysterium.” Da går det op for mig, at jeg har gjort det igen. Viklet mig ind i mental forståelse. Jeg... Continue Reading →
Denne dag er det bedste, du har. Den eneste ene. Som en særlig gæst er den ankommet til din dør. Det skete ved daggry, mens du endnu sov, tålmodigt har den ventet på, at du skulle vågne. Så åbner du døren? Byder du velkommen og behandler du den med ære og respekt? Den nye dag.... Continue Reading →
Solen skinner gavmildt, frost dækker land. Dagen er ny. God søvn har gjort mig rolig og jeg ser med nye øjne. Sådan her ønsker jeg mig, at det skal være. Livet. Men dage og nætter er ikke ens og jeg må tillade den skiftende rytme og min energi ditto. Marts er en bro mellem vinter... Continue Reading →
”Gør det lidt lettere, smid den tunge bagage fra vinterens mørkeridt. Det skrives med skyggeskrift og Slangen er frænde. Hans stemme får jorden til at synge. Jorden, som er dækket af et fint lag frost. Det er marts og stadig vinter. Jeg ser forbavset på ham. Har jeg da ikke sluppet den endnu? Den tunge... Continue Reading →
Diset daggry, der står hun og betragter mig, næsten usynlig i den papirtynde dis. Lyset har samlet sig om hende og bevæger sig, når hun gør. Instinktivt ved jeg, at hun er min frænde i dag, men jeg løber ikke efter hende og vifter med arme og ben. Jeg råber ikke, for mit kald er... Continue Reading →
Det er ikke så tit, jeg møder dig, men glæden er stor, når jeg gør. Det er mig en ære, Bradan, bringer af flodens visdom. Han rejser sig af vandet som en fisk med vinger og i et splitsekund er vi i øjenhøjde. Så rammer han vandoverfladen og forsvinder med et elegant plask i ringen.... Continue Reading →
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. I Fortællersken III, Pennens Kraft, har vi en fælles intention om at forankre os spirituelt i vores skrivning. Vi skriver intuitivt og åbner op for magi og fortællingens kraft. Fortællingerne er primære vejvisere, de er som guider på den indre rejse.
Nu husker jeg det. På gåturen i går langs hegnet med marker på den ene side og skoven på den anden, kom jeg til lysningen. En lavning, hvor solen trængte igennem. Her stod lyseblå bistader på rad og række. Stille vind i lavning og duft af noget end vinter. Det første strejf af forår. Jeg... Continue Reading →
Energien er langsom, dvælende og det er mest træthed, jeg mærker. Jeg stiller mig i det åbne vindue, mens jeg lufter ud, renser rummet og lader den kolde, våde vind stikke mig i ansigtet. Rester af sne ligger som gråhvide knolde, totter af græs stikker frem. Marken er brun, horisonten diset. Så sætter jeg mig... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 