Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er gang i simregryden, jeg sysler med sommerens intuitive skriveskole. Meget fint lander i min sfære og jeg inspireres. Ikke af noget ydre, ikke af frygt eller manipulation, men fra et sted, hvor sjælen synger. Mit udgangspunkt er, hvad jeg selv har brug for og trænger til i samklang med min indre pige, mit... Continue Reading →
Jeg tager min byrde og lægger den på kanten af klippen. Her forlader jeg min sorg. Det er en tåget morgen, kulde og varme mødes ved Forårsjævndøgn. Træthed mærkes, vinter satte sine spor. Fortiden ligger bag mig. Jeg traf mine valg, jeg fulgte hjertets vej. Det har været en lærerig rejse, men nu er jeg... Continue Reading →
“Man skal da ikke skynde sig i marts” siger hind, hun står på stien foran mig. I krattet ses bregner og nyt græs, der har fundet vej gennem mulden. ”Hvis man da overhovedet skal skynde sig?” ”Det skal man vel nogle gange. Du har da også brug for at flygte og gemme dig bort?” ”Tja,... Continue Reading →
Det virker, når jeg virker og jeg har ikke virket i et stykke tid. Det har været halvhjertet, et forsøg på at få gang i en ild, der ikke rigtig ville brænde. Den blev ved med at gå ud. Enten slukkede jeg den selv, fordi jeg var for træt til at kæmpe eller også blev... Continue Reading →
”Alle brikkerne vil falde på plads” siger høgen og betragter mig fra pælen i hegnet. ”Du behøver ikke at gøre noget. Faktisk er det bedst, hvis du træder til side. Du har sået dine frø og snart er det tid til spiring. Snart er et nøgleord, det er ikke endnu. Og her kommer din tålmodighed... Continue Reading →
De sidste dage af februar blev tilbragt på kanten til havet bag klitterne et sted. Et sted, hvor hun blev holdt af tåge og et landskab, der ikke lod sig nøjes med tilsyneladenheder. Således talte det åbne klitlandskab til hendes sjæl, det sted, hvor hun befandt sig på en tærskel i tågedis. Havet sang for... Continue Reading →
Det er en af februars fortællinger. En af dem, der skrives, når det er mørkt. Når natten kommer snigende og søvnen tøver, når stjernerne blinker på himlen stor. Endnu er det vinter. Endnu er det koldt. Hun er træt, men kan ikke sove. Noget står i vejen, hun vender sig og gribes af drøm. Det... Continue Reading →
Når vi giver os selv lov til at øve os og træne, så forventer vi ikke et bestemt resultat. Træningen er målet. Øvelsen. Vi smører vores skrivestemme, når den får lov at synge forskellige toner og langsomt opdager vi, hvor vi har vores styrke og hvilke fortællinger, der passer godt til os. Men vi vælger... Continue Reading →
Hind står i rimdis og smager på det dejlige ord. Her starter fortællingen om en kvinde, der sad ved sit køkkenbord en morgenstund med kaffe og pen. I samme øjeblik hun slog øjnene op og strakte sig fri af søvnen, vidste hun det. Noget var forandret. Men i stedet for at lade tankerne rulle sin... Continue Reading →
”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten, som står i hvælvingen. Birketræer, en ny begyndelse, sølvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tønder, boller op eller boller ned. Det skal... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 