Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er den tid, hvor vi ikke gør noget bestemt, der er så vigtig for inspirationen. Det er tidspunkterne, hvor vi falder i staver og mærker, hvordan åndedrættet falder til ro. Det er de små opdagelser af genkendelighed, når vi ser os selv i stilhedens og langsomhedens lys og opdager, hvor smukke vi er, når... Continue Reading →
We do not become storytellers. We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are. Some of us are still catching up to what we are ... Der er flow igen, et stille og godgørende flow som findes uanset om jeg sætter mig og lader det blive til ord... Continue Reading →
Der er torden i luften, luftfugtigheden er høj og morgenturen foregik i noget, der mindede om regndis. Det var lunt og vinden stille. Naturen er i venteposition. Det er faktisk behageligt vejr, jeg kan mærke mig selv falde til ro i det, selvom der er udsigt til torden. Jeg håber at det vil regne i... Continue Reading →
Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at... Continue Reading →
I denne tid sker der en masse på det indre plan. På mange måder står det i kontrast til årstiden, der er lige nu. Sommer, udfoldelsen, alt det, der burde eksplodere. Mens jeg skriver det, ved jeg, at det er løgn. Det er en illusion at alting pludselig bare eksploderer og folder sig ud på... Continue Reading →
Kære ven, i efteråret 2015 skrev jeg denne tekst efter en sommer, der krævede sin kvinde. Jeg fik lyst til at dele den med dig, igen, for hvem har ikke brug for at lære at blive bedre til at fejle og til at huske, at øvelse faktisk gør menneske? Jeg har i hvert fald! 😉 Øvelse... Continue Reading →
Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at... Continue Reading →
At skrive detaljerne er også en måde at forankre sig i nuet på, sagde Marts til mig, dengang det var hendes tur til at være måned. Og det er sandt. Jeg har kvinder i forløb, som finder ro fra stress og angst ved at skrive. En dyb længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Kender du... Continue Reading →
Nogle gange overgiver vi vores liv til en uønsket diktator. Det kan være et menneske, som vi kender eller har kendt og som måske ikke engang er aktivt til stede i vores liv længere. Eller det kan være tanker og gamle historier, som tynger og holder os fanget. Bålceremoni En måde at gøre dig fri... Continue Reading →
Jeg kunne ligesom mærke det. Og jeg forestillede mig, hvordan jeg drog af sted til det sted i Danmark, hvor hun holdt sine magiske skriveworkshops. Hvor hun skabte et helt særligt rum af åbenhed, rummelighed og kærlighed i forhold til det at skrive og tage imod historier og fortællinger. Hvor hun lærte os at være... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 